Vælg en side

B.93 er en rigtig hyggelig klub.

Den udvalgte profil i 93’eren er en talentfuld målmand i vores fine ungdomsafdeling. Vi præsenterer Victor Schönewolf-Greulich. Victor bor med sin far, mor og lillesøster i Vedbæk, og bruger ellers en masse tid på fodbold i B.93.

S-G (som jo er Victors kælenavn) fik æren af at blive udtaget til Danmarks U17 Future landshold. Udover dygtige repræsentanter fra en håndfuld Superligaklubber og 1. division, var der også blevet plads til en spiller fra B.93, nemlig ugens udvalgte til 93’eren”, som jo til daglig vogter målet på vores U17 hold.

B.93 var i øvrigt den eneste repræsenterede klub uden A-licens, hvilket bare gjorde udtagelsen endnu flottere.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg kom til B.93, da jeg var U14 spiller (fra AB, webred.) og valgte klubben for at få et bedre træningsmiljø end det jeg kom fra.

Siden det er jeg faldet rigtigt godt til og har fået mange gode venner her.

Det jeg holder mest af ved B.93
B.93 er en rigtig hyggelig klub samtidig med at der er sportslige ambitioner.

Alle kender hinanden og hilser når man kommer både trænere og spillere. Det kan jeg rigtig godt lide.

Min største oplevelse i B.93
I min første sæson i klubben vandt vi Future Cup i Göteborg. Det var en fed turnering og det var en stor oplevelse, der rystede holdet rigtigt godt sammen.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg bliver ofte kaldt S-G på grund af mit efternavn
2 … Jeg startede med at spille fodbold i BSV, som i dag hedder FC Rudersdal, da jeg var fire år
3 … Jeg var markspiller i lang tid før jeg blev målmand og kan stadigvæk godt lide at spille i marken for sjov
4 … Jeg går i 1.G på Nærum Gymnasium
5 … Jeg er for nyligt blevet udtaget til U17 Future Landsholdet.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Hans Duelund