Navnet er Valdemar Jensen (født 5. juli 1973), og han jobber som Innovation Manager i en global, tysk ingeniørvirksomhed. Han er gift med Laura, som er lektor på Rysensteen Gymnasium. De har tre drenge på hhv. 10, 7 og 4 år, hvoraf de to ældste spiller i klubben – dvs i det øjeblik som sætningen blev skrevet.Der er (se længere nede) sket noget på den front siden…..

Valdemar er en ildsjæl, når det drejer sig om hjerteklubben B.93, og jeg mødte ham i Idrætshuset, hvor han havde arrangeret indendørstræning for sønnen og andre håbefulde fodbolddrenge. På given foranledning svarede Valdemar:
– Jeg har indtil nu lavet live kommentering, kampreferater, interviews med spillere og ledere tilknyttet 1. senior – hvem ved, hvilke andre opgaver der venter?

Og som planlagt, har vi Valdemar på “93 `eren” d, 24/12, da han fik familieforøgelse i julen. Laura fødte torsdag en lille dreng (de kan åbenbart kun lave drenge), Nyeste skud på stammen har ikke fået et navn endnu, men Heister og Raul Blanco rygtes til at være i spil. Hvem ved om det er en kommende 1. holdspiller for B.93 ?

Grunden til jeg er i B.93
Mine forældre mødte hinanden på tennisbanen i klubben, så i min barndom levede vi nærmest på det gamle anlæg. Jeg startede med at spille tennis som 6-årig og spiller stadig med min far og broder. I mine pre-teens spillede jeg også fodbold i klubben, men af uransagelige årsager valgte jeg på daværende tidspunkt andre sportsgrene. Uden B.93 havde jeg altså ikke eksisteret …

Det jeg holder mest af ved B.93
Jeg synes, at det er fabelagtigt at der er så kort afstand mellem elite og bredden, dvs. at man i bogstavelig forstand kan aflure 1. seniors tricks, mens man selv træner på banen ved siden af. Jeg har evig og næsegrus beundring for og taknemmelighed overfor de forældre og trænere, som gider at bruge deres tid på mine og andres børn.

Min største oplevelse i B.93 regi
Jeg var tilskuer til den berømte Europa Cup kamp mod Dynamo Dresden, og også pokalkampen mod FCK var flot. Derudover er det på et lidt mere personligt plan fantastisk at se ens børn vokse fodboldteknisk og menneskeligt på deres respektive hold.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg har gennem årene spillet på forskellige hold som har givet mig venner for livet, men ikke på et ’93-hold siden startfirserne
2 …Jeg har ca 30-50 rejsedage om året, men prøver så vidt muligt at være med mine drenge til træning, så det bliver til ca. tre dage om ugen på anlægget, og så selvfølgelig relevante kampe i weekenden
3 … Jeg er meget fascineret af den korte afstand mellem at være et hårdtarbejdende talent og så professionel spiller. Skismaet mellem at være tæt på eller langt fra på baggrund af held, timing, skader, forholdet til træneren etc. er en evig gåde. Der er så kort afstand mellem succes og ikke-succes, og det prøver jeg til stadighed at aflure
4 … Jeg kan ikke holde kæft, hverken på sidelinjen til kamp eller til drengenes træning. Det er et udviklingspunkt …
5 … Jeg er meget glad for mad og musik, og både spiser og spiller/lytter meget. Udover familien er det min Ibanez og mine knive som jeg elsker mest i denne verden.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.