Vælg en side

Udviklingen fodboldmæssigt er god i B.93.

Den udvalgte til 93’eren er Sebastian Senna Hounou Clemmensen, der født 1. september 2003.

Sebastian har et fortrinllgt højt individuelt niveau rent offensivt. Han var ude med en skade det meste af foråret, men det lykkedes ham dog at få debut på 1.holdet, mens han endnu var U19-spiller. Han debuterede 7. maj 2023 i udekampen mod AB, hvor han kom på banen efter 82 minutters spil.

Det er værd at bemærke, at Sebastian var med at sikre vores første point i NordicBet Ligaen, da han scorede 2023/24 sæsonens første mål mod Kolding for B.93 (det vender vi tilbage til senere, webred.).

Ugens profil startede med at spille fodbold som fire-årig i Kastrup Boldklub, og han har spillet i B.93 næsten fire år. Sebastian kom til fra FCK Ungdom. Sebastian er er 50% dansker og 50% togoleser.

Han flyttede hjemmefra i vinteren 2022, og bruger sin fritid på venner og familie. Sebastian blev student i sommers på Niels Brock og han har ikke planer om at læse videre lige foreløbigt.

Grunden til jeg er i B.93
Grunden til jeg er i klubben er fordi udviklingen fodboldmæssigt er god i B.93. Udover dette så har vi en god spillertrup og stab på 1. senior. Min bror og jeg spillede begge på U19 holdet sidste sæson.

Det jeg holder mest af ved B.93
Det er de mange søde og flinke mennesker i truppen og omkring den.

Min største oplevelse i B.93 regi
Det var da jeg scorede sæsonens første mål for B.93 på Østerbro Stadion (det endte som bekendt 1-1, webred.)

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg har i alt fire søskende
2 … Jeg er fra Amager og er opvokset der
3 … Min favorit klub er Barcelona. Jeg har været fan af Barca siden jeg var helt lille, og det er det hold som gjorde jeg blev forelsket i fodbold
4 … Jeg har ikke en specifik favoritspiller, men to spillere jeg ser op til og nyder at se. Det er Neymar og så selvfølgelig Messi. Hvis jeg skulle vælge en favorit spiller som ikke spiller mere, så er det Ronaldinho
5 … Jeg elsker pasta med kødsovs.

Skrevet af Claus Vandborg.
Fotos af Christian Midtgaard.