Vælg en side

Jeg arbejder hårdt for at nå mine mål, både på og udenfor banen.

 

Morten Vincent Fraysse er født 3. januar 1998 og er ugens profil. Han jobber til daglig som lærervikar. Morten var ungdomspiller i B.93, og fik sin debut i efteråret 2017, da han blev indskiftet i hjemmekampen mod Næstved, efter han inden havde siddet på bænken i fire kampe – uden at komme ind. Tilbage fra dengang har vi to spillere i den nuværende trup, nemlig Adam Emme Jørgensen (med fra start) og Søren Nørgaard (på bænken). Morten har været skadet næsten hele 2020, men vi håber på bedre tider for den stærke defensivspiller.

Grunden til jeg er i B.93 
Jeg er i B.93, først og fremmest fordi jeg føler det er et sted, hvor jeg har rigtig gode forudsætninger for at udvikle mig. Der er et super godt træningsmiljø i klubben, som gør at man glæder sig til at træne hver gang man møder ind. Derudover har vi har en meget ung talentfuld trup med masser af potentiale, samt en rigtig god stab rundt om. Det gør, at jeg tror på at B.93 er blevet et sted som ikke kun udvikler talenter, men også skaber gode resultater.

Det jeg holder mest af ved B.93
Det jeg holder mest af ved B.93, er klart sammenholdet og stemningen i omklædningsrummet. Der er altid plads til at have det sjovt. Alle har det godt sammen på kryds og tværs.

Min største oplevelse i B.93 regi 
Min største oplevelse var at spille på klubbens 125 års jubilæums dag, hvor vi vinder med to mål over Dalum (hvor jeg desværre laver et selvmål) på et fyldt Østerbro Stadion.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg er halvt franskmand
2 … Til hverdag arbejder jeg som lærervikar
3 … Jeg kom til B.93 fra FCK, hvor jeg spillede frem til jeg blev 2. års U19-spiller
4 … Jeg arbejder hårdt for at nå mine mål, både på og udenfor banen
5 … Jeg har den bedste inderside på holdet.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Christian Midtgaard.