Vælg en side

Ugens profil i 93 eren er Aske Lundsgaard (født 17. juni 1990). Han kom til B.93 med seks dages karantæne (den historie må I selv spørge ham om), men fik sin debut samme år (2016) i syvende kamp. Det var mod Avarta som vi vandt 1-0, og Aske fik en fin debut. Da jeg spurgte ham om hans data svarede den brave fighter:

– Jeg er fodboldspiller og nuværende anfører for B.93’s 1. senior. (Red: Aske er skadet i denne tid) Har spillet i klubben siden 2016. Har min fodboldopdragelse fra Odense Boldklub,  og har – siden jeg blev senior – spillet flere hundrede divisionskampe i både første og anden division.

Aske har haft længere hår tidligere (se det lille foto).

Grunden til jeg er i B.93
Der er mange grunde. Klubbens historie, placering og måden at spille fodbold på tiltalte mig, da jeg skiftede fra Marienlyst på Fyn. Derefter fik jeg et nært venskab, med mange af min nuværende og tidligere holdkammerater i klubben. Så sammenholdet og det sociale i omklædningsrummet, er også en stor del af hvorfor jeg er i B.93.

Det jeg holder mest af ved B.93
Ingen tvivl om at det er sammenholdet og tilgangen til at spille fodbold. Og ej at forglemme vores altid glade og trofaste fans.

Min største oplevelse i B.93 regi
At slå Esbjergs Superliga mandskab ud af pokalturneringen og derefter gøre en hæderlig indsats mod 93’s nabo (FCK) i Parken.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Uden for banen er jeg en ydmyg fynbo, men når jeg træder ind over kridtstregerne, så bliver jeg et vilddyr der vil gøre alt for at vinde.
2 … Jeg er den tredjeældste i truppen på 28 år.
3 … Holder meget af musik og har siden jeg startede i b93 været musikansvarlig i omklædningsrummet.
4 … Selvom jeg er uddannet cand.scient inden for Idræt og Sundhed, synes jeg alle dage man har fortjent én øl i omklædningsrummet efter en sejr.
5 … Håber at få en rolle i 93′ når jeg en dag ender min “fodboldkarriere” her.

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto: Mark Bernquist.

Se hele serien af 93’eren præsentationer.