Ugens profil i “93’eren” er Kim Rejnhold Baun (født 22 august 1966). Han er opvokset – og født – på Østerbro. Kim er derfor 52 år og gift med Margit – de har tre børn. Bertram på 26, Kasper på 20 og Jasmin på 15 år. Desuden er han den lykkelige ejer af en skøn lille mops ved navn Winston. Dagens profil er startet nyt job hos Xellia som er et medicinfabrik der ligger på Amager. Kims samarbejde med Jessica – omkring 1. senior for kvinder – er en stor succes, og taler for sig selv. Han er nr. 69 i rækken af profiler vi har præsenteret, og han svarede lidt terrængående på skemaet – på helt egen charmerende facon.
Grunden til jeg er i B.93
Jeg har spillet fodbold siden jeg var seks år og været træner i over 30 år. Jeg har trænet alle. Børn, voksne, drenge, piger, mænd og kvinder. Jeg har været med til at udvikle træningslege, som de den dag i dag stadig bruger på fodboldskolerne. Har de sidste cirka 15 år koncentreret mig om kvindefoldbold og har en drøm om at gøre den lige så stor som herrefodbold. Prøv at se 15 år tilbage – der er sket meget. Min trænerkarriere i B.93 har strakt sig fra alle årgange i pigeafdelingen.
Det jeg holder mest af ved B.93
Da seniorpigerne her i foråret var inde i svær periode pga. trænerskift og uro i truppen, så kontaktede sportschefen Bjarke mig, og spurgte om jeg ville træde til som assisterende træner og hjælpe Jessica med at løfte den svære opgave, som det var at få en oprykning til 3F Ligaen i hus.
Det lød som en næste umulig opgave, men da jeg elsker udfordringer, så sagde jeg ja til opgaven. Efter første træning var jeg solgt, da jeg så nogle meget dygtige og ambitiøse piger. Og så er det jo kun et ekstra plus for holdet og samarbejdet, at Jessica og jeg fra første håndtryk havde god kemi, som nu er endt med, at vi er et super godt makkerpar. Jessica er jo spansk og til tider, så kommunikerer vi i en blanding af dansk, engelsk, spansk og med mange fagter. Det mest brugte ord er Calma, som betyder rolig.
Min største oplevelse i B.93 regi
To år med førstepladser i U14 og vinder af Kies Cup. Husker især på U14 tog førstepladsen og guld i Gothia Cup, men også oprykningen med kvindeholdlet sammen med Jessica. Umuligt at svare på – der er så mange store oplevelser..
5 ting I skal vide om mig
1 … Elsker kager og søde kager, måske har det med min fortid at gøre, da jeg er uddannet bager og konditor
2 … Elsker og samler på tegneserier. Mange forskellige slags og genrer, og der ligger altid en krimi på natbordet
3 … Jeg er en stor FCK fan og mit hjerte banker også for franske Lyon (udover min kone selvfølgelig)
4 … Det meste sport har min interesse med fodbold på førstepladsen og kampsport på andenpladsen
5 … Min familie mobber mig med, at jeg øver franske udtalelser via en app på mobilen.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.