Min tid som fodboldspiller sluttede i 2022.
I dag har vi valgt Torben Lieberoth (tidligere Rasmussen) til ugens profil i 93’eren. Torben er født 2. januar 1966, og har været B.93 en god angriber gennem mange år. Torben har i 32 år haft sit ejet vinduespudser firma. Han startede med at spille fodbold som seks-årig i B.1908, og kom til B.93 som drengespiller. Torben har spillet på KBU’s udvalgte hold fra drenge til ynglinge.
Torben er noteret for 6 Y-landskampe og 106 kampe (25 mål) for B.93 i perioderne 1984-1987 og 1992-1993. Han spillede 19 kampe (5 mål) for Hvidovre (1988-1989), men det har vi tilgivet ham. Torben har lige stoppet sin aktive del af spillet på grund af skader. Han var ellers en frygtet spiller på gammelmandsholdene. Han er fast medlem/deltager hos “De Gyldne”, og deltager selvfølgelig i den kommende fredags fest, hvor han ikke er bange for at ytre sig – dette ofte med en ganske fin humor. Torben er sjældent en af de tavse, men det skrev en vis tidligere landsholdsspiller jo en bog om.
Bemærk, at Torben har en retro-trøje på med et kendt firma (Peter Tyskers som var sponsor).
Grunden til jeg er i B.93
Fra pusling til drenge spillede jeg i B.1908 på Amager og på trods af flere forsøg på at lokke mig til Fremad Amager, blev det B.93
der fik lokket mig væk. Træneren var David Christensen og han var tilfældigvis min lærer i skolen. Efter flere forsøg hvor jeg ikke var meget tændt på ideen om at rykke til Østerbro, foreslog David at jeg kunne prøve at spille en kamp for B.93.
Jeg tog så mod tilbuddet om en kamp og drog til Birkerød med mine ”nye” holdkammerater. Vi vandt kampen 5-0. og jeg scorede alle fem mål så der var ligesom ingen vej tilbage, og B.93 blev min nye klub. Det var en stor omvæltning at komme til en større klub og jeg lærte meget af mine ungdomstrænere David Christensen, Finn ”Ludo” Jensen og John Verner.
Det jeg holder mest af ved B.93
Da jeg startede i B.93 var det på det gamle anlæg og det var som at komme ind i en anden verden. Masser af liv i ungdomslokalet både før og efter træning, se på tennis og omgås førsteholdspillerne som altid hilste, og da man selv blev førsteholdsspiller hilste man selv på de unge.
Efter hjemmekampene var der altid en fyldt restaurant, hvor man kunne snakke fansene som jo altid havde et godt råd til næste kamp. Gammelmands bold i klubben er fantastisk, hvor jeg spiller med flere som har været med siden vi var drenge. Den medicinske stab har desværre vurderet at grundet en knæskade er min tid som fodboldspiller slut her i 2022.
Min største oplevelse i B.93 regi
Hele ungdomstiden, hvor vi altid spillede med om at vinde rækken. Da jeg blev rykket op på førsteholdet som ynglinge og var med i de tre sidste kampe, hvor vi rykkede op i 1. division og jeg scorede i min anden kamp.
Vores kamp i B.1909 for at undgå nedrykning, hvor vi vinder 3-1 og jeg scorer to og lægger op til det sidste som topscorer Henrik Nielsen scorer på og den efterfølgende fest, da vi vendte hjem til en fyldt restaurant på B.93 og som den hjemvendte Danmarksmester Jens Kolding udtalte: ”Det er sgu sjovere at undgå nedrykning.”
Fem ting I skal vide om mig
1 … Ifølge en bog om spillerprofiler (forfattet af Palle “Banks” Jørgensen) har jeg lavet ”en million mål” som ungdomsspiller
2 … Er gift med byens dygtigste smørrebrødsjomfru, som er indehaver af T.S. Smørrebrød på Island Brygge
3 … Jeg er født, opvokset og bor stadig på Amager
4 … Har to drenge, som absolut ikke kan spille fodbold
5 … Lige meget hvad jeg spiller, så hader jeg at tabe.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.
