Jeg har stadig B.93 i hjertet.
Den udvalgte til 93’eren denne gang er Thomas Madsen, der er født 17. marts 1971. Thomas er uddannelsesleder og elitesportskoordinator på Virum Gymnasium, hvor han underviser i idræt og samfundsfag.
Thomas Madsen er noteret for 131 kampe og 0 mål for B.93 (1994/00). Thomas er faktisk den markspiller i B.93-historien, der har spillet flest kampe (131) uden at score. Der går dog rygter på de små listige steder om at Thomas ramte indersiden af stolpen med et drøn i hjemmekampen mod Vejle (0-2) dengang vi lå i Superligaen (1998/99). Se længere nede hvor Thomas selv kommer ind på emnet.
Thomas karriere går over følgende klubber: Nakskov, B1921, Brøndby IF, Helsingør og selvfølgelig B.93. Han har i flere omgange været i Nakskov og B.93.
Dagens profil er gift med Merete (som også er gymnasielærer). og de har tre børn: Anna (født 2002), Aksel (2006) og Esther (2009).
Thomas’ far, John på 79 år, bebrejder stadig sin søn (med et glimt i øjet), at han stoppede sin karriere tilbage i 2000. Så havde han ikke længere glæden ved at tage fra Nakskov til København (og andre steder) og se Thomas’ kampe.
Grunden til jeg er i B.93
Ja, det er jeg jo desværre ikke rigtigt mere. Men jeg har stadig B.93 i hjertet (og det er ikke bare noget, jeg siger).
Jeg kom til klubben to gange, fordi jeg boede på Østerbro, og det var den lokale klub, hvor jeg kunne få opfyldt mine fodboldmæssige ambitioner.
Første gang i sæsonen 1994-1995 (hjemvendt fra studieophold i Liverpool). Anden gang fra 1997 til og med 2000, hvor jeg stoppede min aktive karriere.
I den mellemliggende periode var jeg en tur tilbage i min barndomsby og -klub, Nakskov.
Det jeg holder mest af ved B.93
Det var den klub, som gav mig mine bedste seniorfodboldår. Både sportsligt og socialt. Jeg mødte mange gode, kloge og søde mennesker på alle niveauer i klubben. Der var en stor hjertevarme og mange frivillige (og ansatte), der ydede et kæmpe arbejde for klubben og os, der kom i den.
Min største oplevelse i B.93 regi
Oprykningen til Superligaen i 1998. Og i forlængelse af den stoltheden, der var forbundet med at repræsentere B.93 i Superligaen – også selv om vi rykkede ned igen.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg bliver jævnligt drillet med, at jeg aldrig scorede i mine ganske mange førsteholdskampe for B.93. P.S: Jeg brændte nu heller aldrig en chance. Mit skud på stolpen mod Vejle i en Superligakamp, var jo et (bragende) langskud!
2 … Jeg er stadig ærgerlig over, at vi missede oprykningen til Superligaen i sæsonen 1999-2000. Vi havde et rigtigt godt hold med Christian Andersen som træner, spillede fornøjelig, målsøgende fodbold og slog Sønderjyske tre gange i løbet af sæsonen, inden de endte med at rykke op. Jeg får stadig næsten mareridt om en kamp på udebane mod Fremad Amager, hvor vi førte, de fik en vist ud, vi havde alt spillet, og de så udlignede alligevel.
3 … Jeg ser – sammen med min kone og børn – meget fodbold hjemme foran skærmen, og mit humør er kraftigt påvirket af, hvordan Arsenal klarer sig.
4 … Jeg spiller ikke længere fodbold. Baglårene er som meget gamle slidte elastikker, der ikke tåler accelerationer og opbremsninger.
5 … Jeg kan virkelig godt lide at løbe, og jeg løber i Furesø Løbeklub med min tidligere B.93-holdkammerat, Azaf Fazal. I kan se os løbe på Østerbro, når der er Københavns Marathon den 5. maj. Måske ikke blandt de allerførste i feltet …
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra privatarkiv.
