Vælg en side

Hans navn Thomas Glatter, og han er 43 år – født 20 september 1975. Thomas – eller som han kaldes – Glatter  – er maler i HRH Malerservice. Der  har han været i snart fire år, og han har været i maler i snart 23 år.

Ugens profil har to piger (Julie på 18 år og Sofie på 21). Han bor på Østerbro, og er holdleder for U 17 og U 19 – en meget populær en af slagsen. Glatter har været træner i 15 år og holdleder i næsten 10 år. Han er klart på listen over de B.93’ere der gør den helt store forskel, via sin dygtighed og sit overblik over arbejdet. Thomas Glatter gør et kæmpe arbejde i B.93.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg er i B.93, fordi Sune Jensen manglede en holdleder, og nu er jeg så holdleder for U19 og U17. Har meget kontakt med Simon fra Sport 24, og sørger for at tøjet er klar til diverse hold. Jeg trykker tøj til dem som har brug for det og hjælper alt hvad jeg kan i klubben. Kan godt lide, når der styr på materialer.

Det jeg godt kan lide ved B.93
Jeg kan godt lide det sociale i B.93, kontakten med spillere, ledere og trænere – det er en vigtig del af klubben. Hygge i kælderen, når drengene giver små stikpiller til hinanden, det er sgu mega hyggeligt.

Min største oplevelse med B.93
Det var Karl Stegemann-sejren (en turnering i Holland/red). Dette med et par af drengene, som også er med 1. holdet i dag. Det var også stor ære at Børge Christensens hæderspokal. Det blev jeg glad og stolt over . 

5 ting I skal vide om om mig
1 … elsker sovs

2 … Kan godt lide, når der er styr på tingene og selvfølgelig ditto kontrol. 

3 … Elsker at vinde i Jylland – så er turen ikke så lang hjem. 

4 … Kan ikke lide  når spillerne ikke respekterer de regler, som vi laver for dem.

5 … Glæder mig til at få mit kørekort.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.