Tålmodighed er ikke min stærkeste side.
Ugens profil er Steen Biilmann, som både er en stor personlighed, og dygtig en tennisspiller. Steen er som åbenbart bedst i karrierens efterår, han har nemlig – siden han kom “lidt op i årene” – vundet ganske imponerende titler, med andre ord har Steen spillet “veteran-tennis” med stor succes de sidste mange år. Dette både indenlands og udenlands, og han regnes som en af Danmarks bedste i sin aldersgruppe. Steen er en lun fyr, men en god underspillet humor. Det er for øvrigt et scoop, vi har fundet billeder af den udvalgte til “93 `eren” i jakke. Han ses normalt kun på tennisbanen (og i sin ferie) i korte bukser.
Grunden til jeg er i B.93
Jeg kom til B 93 i sensommeren 1976 fra AB, hvor vi havde et af landets absolut bedste ungdomsafdelinger, stærkt drevet af vores forældres passion for sporten, på en forespørgsel fra Poul Christensen.
Tidligere på året havde man også fået min bror Torben lokket til. Vores forældre kendte Poul helt tilbage fra deres unge dage omkring tennis, og idet Pouls personlighed og engagement nød – og stadig nyder – stor respekt, så var valget ikke svært. Min ældste bror Carsten kom ligeledes til senere og vi spillede alle turneringstennis og underviste i en del år såvel i B.93 som i andre storkøbenhavnske klubber.
Jeg gik ind i en uddannelsesfase så det var nærliggende at skifte til en klub tættere på de merkantile institutioner i København, hvor jeg startede idet jeg besluttede mig for at gå økonomivejen.
Det jeg holder mest af ved B.93
Der er, og har altid været, højt til loftet i B.93 og i de unge dage var vi en betragtelig flok, der havde det sjovt og holdt sammen i mange år derefter.
Efter uddannelsesårene var det beliggenheden, trænergerningen og de gode landsholdspillere vi havde der trak og mange af os blev hængende i forbindelse med 2. og 3. holds tennis. Efter en pause fra turneringstennis i en del år blev konkurrence senior (lyder bedre end “Veteran-tennis”) jo alvorligt udbredt her og i udlandet og jeg blev fra mange sider skoset for ikke at stille op. Det begyndte jeg så på fra mit fyldte 50 år og vandt i årene derefter DM et antal gange.
Det er i den forbindelse sjovt at de “unge” mennesker, Christian Lunøe og Bo Mortensen er tilbage i førertrøjen i klubben så mange år efter – og dette med stor succes, ikke mindst omkring forestående IC landskamp mod UK som det er lykkedes mig at få til B.93, hvilket vi kan være rigtigt stolte af. Endelig er det dejligt at divisionsspillerne stiller op når man har brug for at “komme lidt op i fart” op til en ITF turnering.
Største oplevelse i B.93 regi
Jeg havde mange fine oplevelser som sidste års junior og de første senior på 1. seniorholdet, hvor Lone og Morten Christensen var “Rising stars”, uden at vi i øvrigt yderligere skal vurdere deres forhånd, men flugte – det kunne de.
Deres deltagelse i Fed Cup og Davis Cup kampe i 80`erne var jo absolut højdepunkter for tennis i B.93, men fodboldholdets succes i Europa Idrætsparken (B.93 sendte Dynamo Dresdens ud i 1. runde) var jo også en dag man husker meget vel, i en tid hvor det var naturligt at 1. holdene så hinandens kampe, hvilket man godt kunne bruge i dag.
Endelig var etableringen af det nye anlæg med vores fantastiske klubhus jo en milepæl, om end det gamle anlæg led voldsomt herved i min optik.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Såvel privat, sportsmæssigt som erhvervsmæssigt har det altid været det internationale der havde min interesse – og det har været særdeles givtigt med mange nye venner og relationer i ind- og udland
2 … Jeg synes selv at jeg er en fantastisk golfspiller … lidt Military har jo også ret
3 … Er et decideret konkurrence menneske og havde min disciplin som ungdomsspiller været som i dag var jeg nok nået endnu længere, men jeg har aldrig været i tvivl om at det ikke var en levevej for mig.
4 … Tålmodighed er ikke min stærkeste side
5 … Rally (Gerald Dehn-Jensen, som var 1. holdspiller i de gyldne dage) har aldrig kunne lide min kick-serv …
Skrevet af Claus Vandborg:
Foto fra privatarkiv.
