Lettere forsinket på grund af midlertidigt nedbrud på hjemmesiden, præsenterer vi en af klubbens største talenter, nemlig Selma Svendsen (født 21. juni 2001). Hun har både optrådt på U18 DM og kvindernes 3F-hold i denne sæson. Selma skulle have været på hjemmesiden mandag aften, ligesom de andre 83 andre vi har haft som ugens B.93 `s profil, men tekniske problemer forhindrede dette. Her er Selmas ord om sig selv:
Grunden til jeg er i B93
Der er flere grunde til, at jeg spiller i B.93. Måden at spille fodbold på tiltalte mig meget. De altid så engagerede spillere, og trænere der er i klubben betyder meget. Også føler jeg, at der er stor opbakning til pige- og kvindefodbolden.
Det jeg holder mest af ved B.93
Det jeg holder mest af ved B.93 er helt klart sammenholdet og fælleskabet på hvert hold, men også generelt i klubben. Den gode stemning i klubhuset, og ikke mindst alles tilgang til fodbolden.
Min største oplevelse i B.93 regi
Det er svært kun at vælge en, for der har været mange. Min hidtil største oplevelse i B.93 må være den første kamp kvinderne spillede i 3F ligaen, hvor jeg fik debut. En fed oplevelse, og super at prøve det højeste niveau af. At vinde over Brøndby i pokalfinalen sidste år, var også en stor oplevelse.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg er virkelig et konkurrence menneske!
2 … Jeg er den yngste i 3F truppen på 17 år
3 … Har ikke noget yndlings fodboldhold, men er helt klart mest til FCK fremfor Brøndby
4 … Jeg elsker musik, og stiller mig mere end gerne til rådighed for at vælge musikken i omklædningsrummet
5 … Har en del ritualer inden kamp, og nogle har taget lidt overhånd efterhånden.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.