Vælg en side

Det er sammenholdet i klubben jeg holder mest af

Den udvalgte til 93’eren denne gang er Philip Gellert Jensen, der er født 1. april 1992. Han er kendt som vores dynamiske mand for divisionsholdet, og endda som Thomas Glatters hjælper og højre hånd, og en meget vellidt person i og omkring truppen.

Til daglig er Philip Retsassistent ved retten i Glostrup, men i B.93 kendes han selvfølgelig mest for det fine arbejde han udfører for vores 1. hold, bedre kendt som vores assisterende holdleder.

Grunden til jeg er i B.93
Grunden til jeg er i B.93 er fordi jeg flyttede fra Farum til Østerbro med min kæreste, og der begyndte jeg og se nogle kampe med B.93 med min kammerat.

Da B.93 skulle spille pokalkamp oppe i FC Nordsjælland var det via min bror som er holdleder i FC Nordsjælland der etablerede kontakten til Glatter, som så tog mig under hans vinger.

Det jeg holder mest af ved B.93
Det er sammenholdet i klubben jeg holder mest af. Om du er der 37 timer om ugen eller bare en håndfuld, så er alle lige vigtige for og få det til og fungere. Man kan mærke at folk er her, fordi de har lyst og ikke bare ser det som et job. Det ser man ikke særlig mange steder.

Min største oplevelse i B.93 regi
Min største oplevelse i B.93 regi er nok, da vi slår Bk. Frem på hjemmebane 2-1 foran 1.931 tilskuere. Vi starter med at få dømt et straffespark imod os, som Anker piller, og Thomsen scorer efter 10 minutter. Frem får udlignet, men Thomsen slår til igen og vi vinder 2-1.

Det man ikke ser bag kulissen er at Glatter må cykle tilbage til klubben ved Svanemølleanlægget to gange, da der problemer med at vores sokker ikke har den rigtige farve, og dommeren vil have dem udskiftet. Jeg måtte også i Netto og købe wc papir, da der ikke var noget på toiletterne til spillerne. At en så hård en aften kan ende ud i at blive helt magisk … Det står som noget særligt for mig.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg er født og vokset op i Farum
2 … Jeg har selv spillet fodbold
3 … Jeg har været maskot for FC Nordsjælland
4 … Jeg vil vinde alt – om så det er ludo, så vil jeg vinde.
5 … Jeg ELSKER kage.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.