B.93’s logo står som noget af det fineste for mig.
Den udvalgte til 93’eren denne gang er et meget velkendt navn fra de gyldne dage – aka tiden på det gamle anlæg.
Det fulde navn er Ole Haubert Rintza. Han er født 22. december 1957, men der er ikke mange der har brugt mellemnavnet, så det bruger vi heller ikke i nedenstående tekst.
Ole Rintzas far (Erik) var en populær inspektør i 1970’erne og moderen (Norma) vaskede spillertøj. Den ganske populære Ole Rintza havde to brødre. Det var John, som var i 93 eren 22. september 2020, og startede den berømte B.93 Cup. John var også var træner i B.93, Den anden bror (Per) spillede i den bedre årgang 1955, mens Ole spillede i den ret “tynde” årgang 1957.
Ole RIntza arbejdede i 32 år med IT (EDB som det hed engang) i hele Europa. De første 14 år arbejde han forskellige steder i Jylland, hvor OR sideløbende var fodboldtræner i blandt andre Nordals Boldklub, Fredericia KFUM, Kolding IF (samtidig med en anden klublegende fra B.93, nemlig Jørgen Jørgensen) og AGF.
Efter 32 år havde Ole Rintza “fået nok” og kastede sig over madlavningen, som forpagter i sportsklubber. Som mange nok ved, var han også i B.1908, da de var B.93’s modstandere i 3. division. Herefter var han mange år i Værløsehallerne og til sidst i Værløse Tennisklub, indtil Ole blev “ramt” af efterlønnen i 2022.
Hvem ved om han stadig er en ørn til kortspillet “Hjerterfri”, som korthajerne spillede i B.93 dengang? Måske suppleres Ole Rintzas efterløn ved at lave “samlere” (hvis du har spillet dette ædle kortspil ved du hvad der antydes!)
Grunden til jeg var i B.93
Jeg blev indmeldt en august-dag i 1967, vel sagtens fordi mine brødre John og Per var flyttet fra Boldklubben Sylvia til B.93.
Herefter var klubben mit faste holdepunkt indtil jeg blev senior. Alle fridage blev tilbragt på det hyggelige anlæg bag Østerbro Stadion, hvor der blev spillet fodbold og tennis. Fra jeg var 16 år og et par år frem, arbejde jeg om sommeren med klargøring af tennisbanerne, blandt andet sammen med Ib Møller, og om vinteren gjorde jeg rent i tennishallen (den som Sparta har i dag).
Mellem Claus Vandborg og Ole RIntza står Kristian Holm, hvis rygnummer blev sponsoreret af “De Gyldne” via en indsamling hos De Gyldnes medlemmer på initiativ af Ole Rintza. Foto: B.93.
Det jeg holder mest af ved B.93
I B.93 fik jeg en masse kammerater på tværs af årgangene. Alle kendte hinanden og hyggede i caféen hos hr. og fru Jensen.
Jeg kender desværre ikke så meget til klublivet nu hvor klubben er flyttet til “Slottet”, men jeg har i snart 57 år været medlem af denne fantastiske klub og B.93’s logo står som noget af det fineste for mig.
Jeg følger klubben, men har desværre ikke haft mulighed for at overvære så mange kampe de sidste mange år. Når muligheden byder sig, er jeg på plads på tribunen. En gang 93’er altid 93’er.
Min største oplevelse i B.93 regi
Der er et par ting, som jeg vil fremhæve:
14 dage efter min indmeldelse i 1967 udtog “Træner-Ejner” mig til en kamp mod Hero. Min første kamp og jeg scorede til 1-0. Vi tabte 5-1, men pyt … det mål kan jeg stadig huske her 56 år senere.
Den anden oplevelse, var tre pokalkampe i sæsonen 1971-72, hvor vi først slog B1903 med 2-1, herefter Brønshøj med 4-3 (to af Danmarks stærkeste hold dengang) og så 1-3 nederlaget i semifinalen mod arvefjenden Fremad Amager.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg har spillet en uofficiel “landskamp” mod Grønland i 1980, hvor jeg spillede for et udvalgt Fredericia-hold mod
er udvalgt hold fra Nuuk. (Eneste sted de spillede fodbold dengang i Grønland). Vi tabte 2-1, men jeg nappede da et straffe undervejs.
2 … Jeg må være en af to B.93’ere, som har scoret fra egen banehalvdel. Jeg gjorde der som junior mod Brønshøj, direkte på frispark midt fra egen banehalvdel. Den anden er lidt mere ukendt … nemlig Hans Paulander som scorede mod B1903 i en pokalkamp i 1971, men Hans havde det nemt, for Birger Jensen stod på mål for B1903.
3 … Jeg var afløser i caféen for hr. og fru Jensen, på det gamle anlæg, når de skulle have sommerferie.
4 … I 2008 skulle jeg opsætte videoudstyr på en byggeplads i Irak, hvor der skulle bygges et kraftværk. Det var under slemme krigshandlinger, så ingen danskere ville derned. Det lykkedes med lidt lokal hjælp. Men når de lokale ikke gad arbejde, drejede de kameraerne væk fra arbejdspladsen. Undertegnede fik så skylden for at de stod forkert.
5 … Som 16-årig fik jeg, som den yngste på daværende tidspunkt, dommereksamen og to måneder senere fik jeg min debut på Østerbro Stadion, som linjedommer, som det hed dengang. I en 3. divisionskamp fik den ene linjevogter en fiber og jeg trådte til.
Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto: Privatarkiv. Foto fra Østerbro Stadion med fra venstre Claus Vandborg, Kristian Holm og Ole Rintza: B.93.
