Mit fokus er på det sociale aspekt ved fodbold.
Den udvalgte til i 93’eren denne gang er Mikael Goldberg Heinsen. som er født 14. juni 1964. Mikael er frivillig træner i Børneafdelingen for pigefodbold, men stopper snart som træner, og skal fortsætte som medlem af Fodboldbestyrelsen – hvor han sad allerede. Han er far til Rebekka, der spiller på vores U13 Piger (1. hold).
Grunden til jeg er i B.93
Min datter ville gerne spille fodbold, og der var ikke nogle pladser på Frederiksberg. En af mine venner var forældretræner på et pigehold i B.93, så der blev min pige meldt ind, og jeg startede som forældretræner samtidig.
Det jeg holder mest af ved B.93
Alle spillerne og deres glæde og engagement samt de positive, engagerede og dygtige ansatte og frivillige, der skaber nogle gode rammer for fodbolden, og selvfølgelig Kims kiosk, der er en kulturinstitution på anlægget.
Min største oplevelse i B.93 regi
Det første stævne med overnatning med det nuværende U13 pigehold. Det var på U10. Det var en stor social og fodboldmæssig oplevelse for spillere, trænere og ledsagere.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg er far til fire. Alle har spillet fodbold, og de to yngste holder ved
2 … Mit fokus er på det sociale aspekt ved fodbold. At hjælpe spillerne med at udvikle en holdånd, hvor man støtter hinanden og gør hinanden bedre
3 … God fodbold starter for mig med teknisk dygtige spillere med offensivt fokus
4 … Udvikling af spillere kræver et positivt “mindset”. Vi skal stoppe med at kritisere spillerene i kamp og lad os komme væk fra de negative trænerklichéer som “I står og kigger fodbold”, “Kom nu ind i kampen” osv.
5 … Jeg kan ikke selv spille fodbold.
Skrevet af Claus Vandborg.
Fotos af Claus Vandborg.