Vælg en side

Alle var velkomne i B.93.

Den udvalgte i 93’eren denne gang er Michael Flindt Dahl, der er født 8. april 1961. Michael er nu bosiddende i Norge, hvor han er almenpraktiserende læge og idrætslæge ved Ulstein Lægesenter siden 1993 – lokalitet Ålesund – det er placeret midt imellem Bergen og Trondheim.

Michael var en ukuelig spiller for B.93 i perioden fra 1983 til 1989. Han har været på klubbens danmarksserie-, 1. division, 2. division og 7. seniorhold – med en enkelt afstikker til Hvidovre i 1986. Hvor han var kortvarigt – og fortæller om Hvidovre-tiden: “Sammen med gutterne og Peter Schmeichel rykkede vi suverænt op”.

Dagens udvalgte har været gift med den norske “fjelljente” Anja (som er fra Ulsteinvik) siden 1999. Sammen har de tre flotte jenter/piger. Michael er morfar til to børn, og yderligere to venter i 2023.

Grunden til jeg var i B.93
Jeg flyttede til Østerbro, og boede i Århusgade 8, lige ved siden af Bager Bosse, B.93 og Park Cafe i 1983 for at studere medicin på Panum Instituttet. Min “tvillinge-kammerat” Steen Larsen spillede fodbold i B.93. Senere kom copy-paste broderen Kim også til B.93. Steen var døråbner for min entre i klubben.

Det jeg holder mest af ved B.93
Uden B.93 havde jeg ikke været der jeg er i dag. Jeg er utrolig taknemmelig for måden man som ny blev modtaget på. Åbne arme, mellemmenneskelig varme og vældig hurtig en aspekt for den person du repræsenterede.

Østerbro-borgere, sønderjyder, lolliker, fynboer, nord-jyder, en del individer fra området nord for København – alle var velkomne i B.93  Alle med en forskellig historie, men accepteret for den du var. jeg har ikke set magen til dette noget andet sted.

Lune sommerdage på arealet foran tennisbanerne, hvor der altid var nogen at tale med, dele oplevelser og bare “chille”.

Intense træninger hvor temperaturen var høj, men altid glemt efter. Når vi efter træningen torsdag aften kunne gå en lille tur på Park Cafe, da var livet utrolig “flot”.

Min største oplevelse i B.93
Sammenholdet på Danmarksserie-  og Divisionsholdet var uden tvivl en drive for at jeg fortsatte i B 93.

Klart at jeg oplevede det som stort at debutere som indskifter i divisionskampen mod Køge. Jeg var utrolig nervøs for alt man gjorde. Mange tanker da jeg blev spillet fri lidt over midtbanen – kun med forsvarsspillere i røven – og måtte sætte bolden i nettet forbi keeper. Jeg “chippede” den til og med over ham uden at jeg tænkte det som en løsning. Fantastisk at vinde 2-1 og have scoret sejrsmålet. Det kostede en kasse pilsnere på daværende tidspunkt. Selv træner Erik Dennung trak på smilebåndet den dag 😉

Fem ting du bør vide om mig
1 … Utrolig glad for at have B.93 som en central arena og et kært minde for min studietid i København. Østerbro is the place to live in Denmark
2 … Opfatter mig som en glad og blid fyr, som er interesseret i at folk rundt mig skal have det godt
3 … Mere end vanligt interesseret i vin. Jeg læser mere end der bliver muligheder for at nyde og har en præsentabel vinsamling i Norge
4 … Taknemmelig for at jeg har været så heldig med hustruen, familien, venner og helbredet
5…..Privilegeret at få lov til at arbejde som læge/idrætslæge i Norge med medicinsk ansvar for 1. divisionsholdet Hødd IL (som vandt den norske pokalfinale i 2012) og var stand-in som landsholdslæge i en enkelt kamp for det norske kvindelige fodboldlandhold.

Skrevet og delvist oversat af Claus Vandborg.
Foto fra privatarkiv.