Jeg lærer meget i B.93.
Denne gang har vi Maria Christine Hvorup Slott, der er født 5. februar 2004 i 93’eren.
Til dagligt går Maria i 3.G på Niels Brock JTP, som Team Copenhagen elev på Idrætslinjen. Hun har det meste af sin tid i B.93 spillet midtbane – både som 8’er og 6’er. Efter Maria er blevet rykket op på 1. Kvindesenior, spiller hun dog i forsvaret.
Maria bor sammen med sine forældre, og så har hun tre storebrødre der alle er flyttet hjemmefra
Grunden til jeg er i B.93
Jeg startede i klubben i 2018, hvor jeg startede på U14. Da jeg første gang var til træning, var der ikke nogen tvivl om at det var i B.93 jeg skulle spille.
Jeg blev virkelig tiltrukket af træningsmiljøet, hvor alle giver sig 100 % til hver eneste træning, men stadig har det sjovt. Det gør hver træning til højdepunktet på min dag. Jeg har været i B.93 siden, fordi jeg ser store muligheder for at udvikle mig, og blive bedre, og efter jeg er kommet på vores bedste kvindesenior hold er mulighederne for at blive en endnu bedre fodboldspiller blevet større.
Det jeg holder mest af ved B.93
Det jeg holder mest af ved B.93 er helt klart træningsmiljøet. Jjeg kan rigtig godt lide at man bliver nødt til at give sig fuldt ud til hver træning, da niveauet er så højt, hvilket giver mig blod på tanden for at gøre det endnu bedre til den næste træning og næste kamp.
Jeg kan også rigtig godt lide, at der er stor fokus på udvikling og læring. Det lægger jeg rigtig stor vægt på, da det er så vigtigt for mig at have de bedste forudsætninger for at blive bedre og udvikle mig så meget som muligt, og jeg lærer meget i B.93.
Min største oplevelse i B.93 regi
Min største oplevelse var nok da vi vandt Future Cup eller da vi spillede mod Atlético Madrid. Det var virkelig to oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. Derudover var det også en kæmpe oplevelse at få debut for 1. Kvindesenior i kampen mod AaB, hvor jeg spillede 90 minutter. Det var virkelig en milepæl og en stor dag for mig.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg har inden B.93 spillet i Sundby Boldklub og CIK
2 … Min yndlings måned er december på grund af juletiden
3 … Min yndlings fodboldspiller er Pierre-Emile Højbjerg
4 … Jeg arbejder til dagligt i en cafe og isbutik
5 … Min yndlings klub er FC Barcelona.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Rasmus Lykke fra LokalUpdate.dk.