Vælg en side
Han debuterede ude mod Brabrand i et 2-4 nederlag (vi førte 2-1 ved pausen)  efter at have siddet på bænken i fire kampe uden at komme ind. Efter 67 minutter kom Mads Christoph Walter (født 1. april 1997) endelig ind, og leverede en fin indsats, som han altid gør i sine kampe for B.93. Når han ikke optræder for vores klub, er han “Kørende sælger”, for at bruge Mads eget udtryk. Han spiller som regel højre back/wing back. Mads er nr. 77 i serien af klubprofiler i “93`eren”.

 

 

Grunden til jeg er i B.93
I mine øjne har B.93 altid haft et professionelt setup, samt en fodboldkultur der samler fans og spillere. Jeg er i 93, med troen på at det kan være et godt springbræt for min karriere som fodboldspiller.

 

Det jeg holder mest af ved B.93
Det jeg holder mest af, er at man kan udfolde sig i trygge rammer med en stabil fodboldkultur omkring sig. Hvilket er en kæmpe cadeau til spillere, trænere, ledelse og fans omkring mig i B.93.

 

Min største oplevelse i B.93 regi
Helt klart da vi da vi mødte FCK i pokalen. Det var en uforglemmelig oplevelse at spille mod dem i Parken, også selvom vi tabte 0-3.

 

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg har spillet i B.93 i mere end fem år
2 … Jeg er altid rap i replikken, og god for godt humør
3 … Jeg er et konkurrence menneske- kort sagt hader jeg at tabe!
4 … Som ungdomspiller har jeg spillet flere forskellige positioner som kant, angriber og midtbane
5 … Jeg er i selv i tvivl om jeg er højrebenet eller venstre.

 

 

Skrevet af Claus Vandborg
Foto af Mark Bernquist