Husker B.93 som en fantastisk klub.
Denne gang har vi Leif Funcke Nielsen, der er født 23. august 1965 i 93’eren. Funcke arbejder i Danica Pension som pensionsspecialist, og har været i DB-koncernen i omkring 35 år. Da han startede i tidernes morgen i koncernen, var det som bankbetjent og det var en tidligere legende i B.93 (Henrik Lindholm), som skaffede ham ind.
Ugens udvalgte var (meget) venstrebenet og en fremragende fodboldspiller, god i både defensiven og offensiven. Han havde et hurtigt antrit, og spillede langt de fleste kampe som venstre back. Når Funcke rykkede med frem på venstrekanten, var det altid med kvalitet. Leif Funcke Nielsen er nr. 21 på listen over spillere med flest kampe på B.93’s 1. Herresenior hold.
Grunden til jeg er i B.93
Jeg spillede i alle ungdomsårene i Allerød i Nordsjælland. Som 1. senior rykkede jeg til Birkerød som på det tidspunkt spillede i 2. division, men vendte retur til Allerød kort efter. I 1985 købte jeg min første lejlighed på Vesterbro (som 
dengang kostede 30.000 kr.). I ungdomsårene spillede jeg sammen med Henrik Nielsen, som på det tidspunkt spillede i B.93 og derfor lå det lige til, at jeg skulle starte her.
Det jeg holder mest af ved B.93
Jeg husker B.93 som en fantastisk klub og følger dem stadig i tabellen. Jeg var i øvrigt på Østerbro Stadion og se pokalkampen mod Roskilde, som vi tabte efter forlænget spilletid.
Det specielle ved klubben var, at jeg følte mig hjemme fra første dag og følte, at man havde været en del af klubben hele tiden. Det var ikke kun i truppen, men på tværs af alle holdene og alle de mennesker som enten var lønnet ansat og dem som gjorde et frivilligt stykke arbejde. Derudover var der også altid en snak med de tilskuere, som blev i klubhuset efter kampene.
Takket være de sociale medier kommer der stadig navne frem fra denne tid.
Og så sent som i fredags, mødtes jeg med tre tidligere boldspillere fra B.93 (Jung, Lübbers og Jens B.) til en fantastisk aften med rafling, gode snakke og en enkelt fadøl – og der blev vist også sendt en videooptagelse til vores gamle træner Erling Bøje.
Min største oplevelse i B.93 regi
Ud over et par oprykninger husker jeg en kamp mod Greve, som den største personlige oplevelse, hvor vi skulle vinde for ikke at rykke i Danmarksserien. Vi vandt 1-0 på Greve Stadion og jeg var den heldige at score på et langskud. Modtagelsen i klubhuset på Østerbro var euforisk. Det viste sig efterfølgende, at vi ikke behøvede at vinde, da de andre bundhold satte point til.
Af de ikke sportslige oplevelser, var der et bukseløb i Silkeborg en lørdag aften (dagen før kampstart), men den tager vi en anden gang. Men det skal siges, at vi vist vandt kampen 3-2.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Har løbet to gange maraton efter min tid i B.93. Dette skal nok ses i lyset af, at jeg ofte har hørt, at jeg ikke var den, der gav den 100 % til træning i B.93. Hvilket jeg ikke helt forstår, siger han med et skævt smil.
2 … Tog til Portugal i efteråret 2020 og gik 300 km på camino’en
3 … Bliver glad, når jeg tager toget og kører forbi træningsanlægget på Svanemøllen. Det ser fantastisk ud. Da jeg startede i B.93 var Parken ikke bygget og vi trænede på to jordbaner, som lå mellem Brumleby og den gamle Idrætsparken
4 … Har tre dejlige voksne børn på mellem 20 og 33 år. De ældste er piger og den yngste er en ung mand. Den yngste af døtrene blev mor sidste år og jeg har derfor også titlen af morfar, hvilket er helt fantastisk
5 … Jeg flyttede på et tidspunkt ud af byen (til Allerød), men rykkede retur til Vesterbro for 10 år siden.
Skrevet af Claus Vandborg
Topfoto med barnebarn: Privat. Supplerende foto fra klubbens arkiv.
