En af vores helt store talenter.

 

Vi præsenterer Lauge Frederik Persson.(født 9. februar 2000). Lauge arbejder som lærervikar, når han ikke er fodboldspiller i B.93. Han fik debut i sæsonens første kamp mod Hillerød, som vi desværre tabte 1-2. Lauge Persson er en god teknisk spiller med et glimrende overblik for spillet. Sammen med Magnus Krogh Hansen, som også var U19 spiller i klubben, kom Lauge med i den officielle 1. holdstrup i februar 2019. I maj måned samme år blev Lauges kontrakt forlænget. Lauge fortæller, at han har en “god familie”, som består af far, mor, storesøster og storebror. VI forventer os meget af dette oplagte talent, som i 1. holdets seneste sejr (2-1 over Slagelse d. 12/10) spillede en stor kamp..

Grunden til jeg er i B.93
Kort og godt: Jeg er i B.93, fordi det er en fantastisk klub at spille i.

Det jeg holder mest af ved B.93
De tætte relationer mellem os på holdet og de mennesker, der støtter op om holdet – vores fans eksempelvis. Det er en klub, hvor alle kender hinanden og det holder jeg meget af.

Min største oplevelse i B.93 regi
Min største oplevelse i B.93 regi er helt klart min debut for 1. holdet sidste år mod Hillerød – trods skuffelsen med nederlaget på hjemmebane.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg spillede for FCK før jeg kom til B.93
2 … Jeg er den værste til kortspil på holdet
3 … Jeg blev student i sommers
4 … Jeg er Manchester United fan
5 … Jeg er meget glad for at være ugens profil i 93’eren.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Christian Midtgaard.