Vi har vel overstået de første 100 klubpersonligheder, og vi starter frisk på de næste 100 med en af B.93’s dygtigste fodboldtrænere, nemlig Lasse Theis (født 28. marts 1982).
Lasse er fysioterapeut, når han ikke træner vores U19 hold, hvor han er cheftræner. Han er kæreste med Pernille og de har to børn (Thilde på 9 år og Karla på 5 år). B.93 er glad for at have Lasse som træner og han ligner en mand, som kan komme meget langt i sin trænerkarriere.
Grunden til jeg er i B.93
Jamen, jeg har haft muligheden to gange før, så tredje gang er vel lykkens gang. Første gang skal vi tilbage til Niels Frederiksen og Thomas Franks tid i klubben, hvor de gav mig en mulighed for en prøvetræning som spiller – og det var måske endda med Danny Jung som træner i hans første periode som træner i klubben. Dog takkede jeg pænt nej.
Anden gang fik jeg tilbudt en cheftræner stilling på U17-U19, men der faldt valget dog på Lyngby Boldklub. Så da muligheden, for tredje gang, kom tilbage i sommer, måtte det være lykkens gang. Jeg fik en fornemmelse af at B.93 er en klub i udvikling, at klubben har et kæmpe potentiale – og visionerne vi arbejder med er store. Det gjorde forskellen. Det hjælper også, at klubben på trænersiden har udklækket flere trænere, der nu har flotte stillinger i dansk topfodbold.
Det jeg holder mest af ved B.93
Jeg holder meget af vores daglige samarbejde i klubben os trænere imellem, med alle de super engagerede trænere, der er og den sparring vi har på tværs – også de lidt mere ophedede debatter. Men intet slår en sejrsøl i træneromklædningen efter en kamp.
Min største oplevelse i B.93 regi
Vores 5-4 sejr i vores sidste kamp i efteråret ude mod Holbæk – bundproppen i vores række. En historisk kamp, da det var den sidste kamp på Suri Park, inden det rives ned og de flytter til et nyt anlæg. Alt forløb som planlagt og vi scorede hurtigt til 1-0 efter 2 min – det var et ønske scenarie.
Men det var som om vi aldrig nåede at få armene ned inden bolden lå i vores eget. Vi scorer igen til 2-1 og 3-1, med fire minutters mellemrum lige op til pausen og når lige at tænke nu er de knækket, men de vælger at score i 44. min, lige før pausen og i 46. min. lige efter pausen. Vi scorer igen efter 67 minutter til 4-3 og de scorer i 72. minut’ til 4-4. Vi slutter heldigvis med at score til 5-4 i 77. minut og holder den hjem, men nerverne sad så langt ude på tøjet som noget kunne. En uskøn affære, men mange mål og fed moral at kunne blive ved med at slå til.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg har scoret selvmål i en ungdomspokalfinale mod B.93, udlignet til 2-2 fem minutter før tid. Vi tabte 8-3 i forlænget spilletid. Det sidder stadig dybt i mig
2 … Jeg er gammel italiensk fodboldfan, specielt Lazio med Giuseppe Signori. Jeg var på stadion, da Sinisa Mihajlovic scorede hattrick med tre kasser direkte på frispark
3 … Jeg elsker mad og vin, og har bygget min egen vinkælder
4 … Pernille synes jeg bruger for mange penge på vin
5 … Men når hun selv skal vælge, tager hun altid selv de dyre fra kælderen. Vi bor i et tofamiliehus med “svigermekanikken” – os i stueetagen og dem på første sal.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.
