Vælg en side

Det jeg holder mest af ved B.93, er hverdagen.

Ugens profil i 93’eren er Julie Pauludan Madsen, der er født 25. juli 2002. Julie er meget tydeligt en krumtap på vores bedste kvindehold. Hun går på på Falkonergårdens Gymnasium, og er en dygtig forsvarsspiller og viceanfører i B.93. Julies storesøster er Cecilie Pauludan Madsen.

Hendes forældre er Gitte Markvardsen og Michael Pauludan Madsen – sidstnævnte har optrådt på B.93’s 1. Herresenior, med ikke mindre end 83 kampe. (Michael Madsen var med til at vinde 2. division/øst i 1993 og 1. division i 1994 for B.93. Læs mere om Michaels karriere på denne spillerprofil side, webred.).

Julie har været blandt DBU`s udvalgte (landsholdstræning og kampe) en del del gange.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg er i B.93, fordi jeg er utrolig stor tilhænger af måden hvorpå klubben og staben ønsker at drive hele kvindeafdelingen, med den tanke at udvikle og forbedre kvindefodbolden i Danmark.

Jeg har selv erfaring med det samme trænerteam i FC Nordsjælland og derfor var beslutningen om et skifte til B.93 sidste sommer heller ikke svær. Vi deler nemlig mange af de samme værdier og den fælles vision, at vi en dag skal begå os i landets bedste række med et flertal af egne talenter.

Det jeg holder mest af ved B.93
Det jeg holder mest af ved B.93, er hverdagen. Det er altid rart at møde til træning, fordi man er sikker på at blive mødt med smil og positiv energi.

“Der vil altid være én til at gribe dig, når du er ved at falde”, er vel den bedste måde at beskrive den daglige atmosfære på. Man bliver altid mødt med venlighed og empati; og det er specielt vigtigt, når vi tit og ofte møder til træning efter lange dage med skole og arbejde. Dét sammenkoblet med den meget professionelle tilgang danner et perfekt træningsmiljø, som sætter rammerne for at vi spillere kan dygtiggøre os og opnå vores drømme, hvor tillid, tryghed og målrettethed er nøgleordene.

Min største oplevelse i B.93 regi
Min største oplevelse med B.93 regi er svær, da jeg kun har spillet i klubben siden sommeren 2020. Jeg vil dog fremhæve, da vi sluttede som 1’er i oprykningsspillet. Det var en utrolig vigtig sejr ude mod Næsby, og en stor milepæl som blev passeret for os som hold. Jeg ser derfor også utrolig meget frem til den kommende sæson og tror og håber på, at vi kan gentage succesen fra efteråret.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg skal op i 4.G på Falkonergådens Gymnasium
2 … Jeg lever efter principperne, at højere standarder er et must, og at man ikke skal fejre sine sejre i mere end 5 minutter før livet går videre
3 … Min far, Michael Madsen, er tidligere spiller i klubben fra dengang herresenior spillede i 1. division
4 … Jeg er stor Liverpool fan og mit største idol er Steven Gerrard
5 … En af mine største kvaliteter på banen er min evne til at lede.

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto af Claus Vandborg.