Vælg en side

En af vores største spillere gennem tiden.

 

Ugens profil er Jan Høiland Nielsen (født 15. januar 1952). Han var en af vores helt store stjerner (undertegnede havde en plakat af ham på væggen, da jeg var lilleputspiller) i de gyldne år for B.93. Med al ære og respekt for de andre gennem tiden, så er det vel kun Jens Kolding som kan matche ham med hensyn til popularitet. Jan Høiland spillede 192 kampe, og lavede 56 mål (1970/81) for B.93.

Jan Høiland kom fra ØB som 12-årig, og efter fire succesfulde år i B.93 skrev han kontrakt med TSV 1860 München fra Tyskland  Der var han i årene 1974/79, og spillede 127 turneringskampe (11 mål). Han kom tilbage til B.93 i 1979, og blev derefter i dansk fodbold, hvor han var et smut i KB.

Han spillede 5 A-landskampe, 4 U-landskampe, og 1 Y-landskamp. Vi vender tilbage til den ene af de landskampe senere. Dagens 93’er har kendt sin hustru Randi siden skoletiden. De har en søn (Patrick) og fem børnebørn.

I min snak med Jan Høiland ,var han meget omhyggelig med at nævne at det han hadede mest af alt var uærlighed og falske mennesker.

Grunden til jeg er i B.93
Børge Christensen talte med min far, og jeg fik at vide jeg havde talent (han havde hørt i ØB jeg ikke var helt dårlig). Jeg kom til et fantastisk ungdomshold med bl.a Jens Kolding og Find Juhl. Senere husker jeg vores ynglinge-træner Knud P. spurgte den daværende 1. holdstræner Erik Dennung, om jeg ville få spilletid hvis jeg kom i 1. holdstruppen. Det sagde Dennung nej til, men det fik jeg jo. Det var et fantastisk hold med spillere som Erling, Ludo, Paulander, Kronholm, Jens osv osv. De tog mig under deres vinger og støttede mig. Jeg erindrer det som vi faktisk selv styrede taktikken på banen.

Det jeg holder mest af ved B.93
Ånden i klubben i gamle dage – alle kendte alle. Tirsdagene var fantastiske efter træning. Alle talte med alle, og hvis man kom for sent ned, var det svært at få en plads i restaurationen. Der var et enestående sammenhold, og man kan sige vi var som en sammentømret familie. Dengang vi sikrede os den første oprykning fra 3. division, stod de alle og ventede på os og det er scener jeg aldrig vil glemme. Det var ren kærlighed til klubben.

Min største oplevelse i B.93 regi
Oprykningen fra 3. division, hvor jeg var topscorer, men skal jeg vælge en neutral ting, var det nok da jeg lagde op til Allan Simonsens mål i Idrætsparken (Danmark vandt 2-1 over Sverige, webred.).

Det var også stort at være i udlandet, med træning flere gange om dagen. Der var mere fysik og meget mere disciplin i Tyskland. 1860 München var en arbejderklub, og der var et fyldt stadion hvis det kørte godt. Vi spillede engang en kamp mod Bayern München, hvor der var 77.000 på det olympiske stadion, og det blev 2-2. Jeg husker det som en stor ting, når man var vant til at spille foran 2.000 på Østerbro Stadion.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg lavede Tor des Monats (månedens mål i tysk fodbold) i juli 1977
2 … Jeg tog til KB i 1982, fordi jeg ikke følte jeg fik støtte nok af den daværende træner Erik Dennung
3 … Er opereret tre gange i knæet, men kom tilbage. Kan godt røbe jeg er stædig
4 … Ser meget sport og tager mig af mine børnebørn. Rejser meget og elsker at køre bil. Elsker at se naturfilm
5 … Husker specielt en oprykningskamp ude mod Bielefeld, hvor vi tabte 0-4. Vi vandt hjemmekampen 4-0, og endte med at vinde på neutral bane i Frankfurt. Glemmer aldrig at 25.000 tilhængere tog mod os da vi vendte hjem.

Se Jan Højlands Tor des Monats fra juli 1977

Ikke mange har denne medalje …

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.