B.93 var et perfekt skifte for mig.
Den valgte til 93’eren denne gang er en af vores mange talentfulde pigespillere, nemlig Ida Sofie Diget Christensen, som er født 21. juli 2007.
Udover at gå i 9. klasse, er Ida forsvarsspiller på vores dygtige og lovende U18 DM hold. Ida bor med sin mor, far og lillesøster på 10 år.
Grunden til jeg er i B.93
Jeg spillede i FA 2000 og så fik vi mulighed for et samarbejde med B.93. Jeg ville gerne spille i den bedste række og blive ved med at spille med mine holdkammerater fra FA 2000. B.93 var et perfekt skifte for mig.
Det jeg holder mest af ved B.93
Jeg elsker mit hold. Vi har det bedste sammenhold. Vi har to fantastiske trænere som gør mig dygtigere.
Min største oplevelse i B.93 regi
Jeg har ikke spillet i B.93 i særlig lang tid, så jeg har ikke oplevet det store. Men jeg elsker når vi vinder kampe. Jeg elsker også bare når holdet er sammen fx til udebanekampe.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg går på Københavns Skole og Idrætsakademi
2 … Jeg elsker mad
3 … Jeg har spillet fodbold siden jeg var 9 år
4 … Jeg er højrebenet
5 … Jeg elsker at udvikle mig på banen.
Skrevet af Claus Vandborg
Foto af Mette Diget Christensen.