Udmeldelse har aldrig været (og bliver heller aldrig) et tema.
Henrik “Moes” Neerup Petersen er født 3. februar 1964 og denne uges profil i “93’eren”. Ugens profil arbejder som rådgiver i Danske Bank. Udover selv at have været aktiv spiller i B.93 frem til 1998, så har han fungeret som træner for såvel miniput- som juniorspillere i to perioder fra 1983-1984 og igen fra 1991-1993.
Moes var – i sin tid – en meget talentfuld spiller på en stærk årgang, som altid sluttede mindst i “Top 3” (dog ikke som ynglinge). Moes fik desværre sin karriere ødelagt af en knæskade, opstået lige inden sæsonstart i 1980 som 2. års junior, og var herefter ude hele sæsonen. Han kom tilbage på 1. ynglinge i efteråret 1981, og på 1. ynglinge i DM rækken 1982 – dog i en mindre dominerende rolle end tidligere.
Seniorkarrieren foregik primært på 3. og 4. holdet, samt det festlige og legendariske 7. hold, og sluttede i 1998 på det mindst ligeså festlige oldboyshold. Surt for ham og B.93 med skaden, men hans “fest-gen” forblev intakt og uskadet. Det sidste betød at han startede inde til alle fester, og han er for øvrigt trofast medlem af gruppen “De Gyldne.”
Henrik Moes Neerup Petersen – hvis søn Lucas også spillede i klubben fra 2006-2012 – fylder for øvrigt 57 år i dag.
Grunden til jeg er i B.93
Jeg blev medlem af klubben i 1973, og grunden var den klassiske, at der var et par skolekammerater, der spillede i klubben i forvejen, og de fik trukket mig med til træning.
Efter et par træninger hos Jens Carl var jeg klar, og startede så fast hos onkel Einar Petersen på 2. puslinge, som det hed dengang. Udmeldelse af klubben har aldrig været (og bliver heller aldrig) et tema.
Det jeg holder mest af ved B.93
Først og fremmest har B.93 altid været en rigtig god og velorganiseret fodboldklub, hvor der altid har været stort fokus på talentudvikling samtidig med at man lærte at opføre sig ordenligt og omgås andre mennesker med respekt. Jeg har fået skabt rigtig gode og livslange relationer til en lang række mennesker, hvoraf de fleste relaterer sig til vores sociale forening “De Gyldne”.
Jeg tænker med stor glæde tilbage på tiden på det gamle og intime anlæg bag ved Idrætsparken med tennisbanerne, og hele 2,5 bane til rådighed for Københavns største idrætsforening. Her var der tale om virkelig god stemning, og også rigtig god integration uanset om folk kom fra Lolland, Jylland eller Balkan. Alle, der også selv var lidt åbne blev godt modtaget, og indgik hurtigt i samværet og den helt fede jargon vi havde i klubben. Det var også på det anlæg, at vi har holdt adskillige superfestlige nytårsaftener.
Min største oplevelse i B.93 regi
Der er ikke som sådan tale om enkeltstående begivenheder, men helt klart alle de meget kompetente, og virkelig engagerede trænere, som min årgang (1964) havde igennem hele min ungdomstid, og her vil jeg (som så mange andre) særligt fremhæve Finn “Ludo” Jensen.
Den mand skænkede stor set hele sin fritid til at træne os drenge, arrangere træningslejre, og ikke mindst nogle rigtig fede afslutningsture, når sæsonen var slut. Vi har været på flere helt suveræne træningslejre rundt om i Danmark, afslutningsbusture til Vesttyskland, og ikke mindst afslutningsturen som juniorer til Bulgarien ved Sortehavet.
Finn havde udover sin egen aktive karriere som ballast, også foretaget en studietur til Borussia Mönchengladbach, og havde her lært en hel del om fysisk træning, hvilket vi så fik at mærke hvert år i januar og februar, hvor grundformen skulle lægges. Det gav i høj grad bonus, for selv om Finn selv var meget teknisk anlagt rent fodboldmæssigt, og gjorde meget ud af teknisk træning, så gjorde den grundige vintertræning også, at vores årgang stort set ikke kunne slås på fysik og kondition. Vi sluttede altid i top 3 i vores årgang, og en enkelt pokalsejr i 1978 blev det også til. Her havde jeg den store fornøjelse af at hæve pokalen som anfører for holdet, der blandt andre også omfattede Per Holm, Peter “Tysker” Krøyer og Michael “Bomber” Ruhwald.
Som enkeltstående begivenhed kan jeg i øvrigt huske en tur til Dresden i 1982, hvor B.93 spillede Europa Cup for pokalvindere efter at vi havde vundet pokalfinalen over B.1903 i foråret 1982. Vi var 10 personer, og jeg var inviteret med af Max Buus, som jeg arbejdede for i et halvt års tid. Det var en fantastisk togtur bag jerntæppet, og en stor oplevelse at overvære kampen i æreslogen i overværelse af 26.000 Østtyskere. Kampen blev tabt knebent med 2-3, og så kunne vi klare resten med en 2-1 sejr i Idrætsparken og gå videre i Europa.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg deltog i landsstævnet i Vejle på det første KBU drengehold (det var som 1. års junior, og de yngste 2. års) i 1979, og spillede fuld tid i samtlige kampe. Jeg måtte dog overlade min sædvanlige midtbaneplads til folk som Fernando Olsen fra KB og Jan Larsen (senere Heintze) fra Tårnby, og i stedet tage venstre backen
2 … Fik tre års karantæne fra Langelandsturen i 1985 af generalen Eddie – angiveligt fordi jeg havde snakket lidt rigeligt med et kvindemenneske, der var tiltænkt en af turens mere rutinerede deltagere
3 … Kæmper med vægten og golfhandicappet – begge dele er dog gået pænt ned her i 2020
4 … Bor i samme opgang som pressechefen Claus Vandborg, men hvor han klarer hele turen op til 4. sal, så står jeg af på 1.
5 … Nærmer mig 37 års ansættelse i Danske Bank, og tænker at jeg snupper 7-8 sæsoner mere, med mindre jeg bliver siet fra startopstillingen inden, og herefter bør de af jer, der har aktier i firmet overveje at sælge.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.
