B.93 er en klub som tager imod med åbne arme.
Flemming Carlsen er født 30. august 1966 og er ikke kendt for sine mange divisionskampe for klubben (det blev til beskedne to), men derimod som manden der der har spillet flest 2. holdskampen for B.93 – nemlig 158 (rekorden sat i 1994). Flemming slog dermed klubbens legendariske historiker Palle ’Banks’ Jørgensens tidligere rekord på 150 kampe.
Flemming Carlsens debut var med undertegnede som træner, men mere interessant var Flemmings sidste kamp, hvor 2. holdet spillede en betydningsløs kamp i sidste runde på Bornholm mod Viking, som B.93 tabte 2-4. Træner var John Bredal, holdleder Per Clausen og anfører Flemming Carlsen. Kampen blev ret usædvanlig, da B.93 modtog hele tre røde kort, De tre udviste var Flemming Carlsen, Morten Rutkjær og Peter Fisker Andersen. Det tog Flemming åbenbart konsekvensen af og rejste til England i 2000 (læs mere nederst), men han er for længst tilbage i Danmark igen.
Flemming arbejder i shippingbranchen hos rederiet d’Amico Tankers, hvor han er ansvarlig for drift og operation af en flåde af produkt tankskibe. Han bor i Humlebæk og er gift med Lotte. De har tre børn, den ældste er en dreng og to piger. Knægten spiller serie-fodbold i Humlebæk, mens den ældste af pigerne er stoppet på grund af en knæskade, som hun dog er kommet godt over. Den yngste er danser, så Flemming tror ikke hun kaster sig over fodbolden.
Grunden til jeg var/er i B.93
Jeg har altid spillet fodbold. Ungdomsfodbold på Junior-DM og Ynglinge samt ung-senior i Frederikshavn, hvor jeg nåede at spille på førsteholdet. Jeg fik debut i en pokalkamp i nordjysk derby mod Nørresundby, som havde den senere AaB mestertræner Poul-Erik Andreasen på trænerbænken. Desværre tabte vi efter straffesparkskonkurrence. I 1986 blev jeg ansat som elev hos A.P. Møller her i København og spillede i elevtiden på Mærsk’s firmahold. I 1988 blev jeg udstationeret hos Mærsk i New York, hvor jeg i fritiden spillede hos Union Lancers i New York-New Jersey’s Metropolitan League – så jeg fik set en masse i begge stater!
Da jeg i 1990 kom tilbage til Esplanaden meldte jeg mig ind i B.93, da jeg fandt en lejlighed på Østerbro og startede på 3. senior, men kom ret hurtigt med i KS-DS truppen under manden bag denne fine ide.
Det jeg holder mest af ved B.93
B.93 er en klub som tager imod med åbne arme!
Jeg fandt utroligt hurtigt ind i klubben og fik masser af rigtigt gode bekendtskaber – som vi heldigvis kan holde vedlige i forbindelse med De Gyldnes arrangementer – og så var vi jo gode til at spille fodbold. Det var både på det rent tekniske, det taktiske og det fysiske plan – men den helt store fordel var det fantastiske kammeratskab og fællesskab vi havde. Alle følte sig forpligtigede overfor hinanden med hensyn til træning og kamp og havde en god og seriøs indstilling til fodbold. Når vi så havde spillet var vi jo lige så gode til at spendere tid samme på terrassen på det gamle anlæg eller en lørdag aften sammen på Park Café.
Der har heller aldrig været forskel på folk – et godt eksempel var en kommentar fra den slagfærdige smed Jan Henriksen, som så min Mærsk-kollega Peter Rønnest Andersen komme susende ind i omklædningsrummet i fuld ‘Mærsk-uniform’ i form af mørkt jakkesæt og slips. Jan spurgte tørt: “Hvad fa’en Peter, har du været til begravelse eller hvad??”
Jeg vil også nævne de enestående trænere og ledere i klubben, altid engagerede, positive og med store evner til at få tingene til ‘at spille’ – med fare for at glemme nogle vil jeg dog benytte lejligheden til at takke Finn Ludo, John Bredal, Gitte Arnskov, Swing Jørgen, Per Clausen og selvfølgelig min første træner i klubben, Claus Vandborg.
Min største oplevelse i B.93 regi
Der har været rigtig mange dejlige og sjove oplevelser.
“Bornholmer-ture”, inklusiv en sidste sæsonkamp, hvor vi røg direkte fra lufthavnen og ind i Holte Vinlager’s butik i København på Henrik Nielsens foranledning og havde en sjov aften.
Der var også deltagelsen og sejren i en U21 turnering i Holland, ekstra træning i påsken på en solbeskinnet Klosterbane med efterfølgende frokost eller kamp i Valby Idrætspark mod Bk. Frem med masser af mennesker på tribunen.
Men skal jeg vælge een bliver det nok min debut på førsteholdet på Østerbro Stadion under Arne ‘heeerligt’ Nielsen mod B1909, som blandt andet havde min ungdomshelt fra Frederikshavn Stadion, Julian Barnett, med i startopstillingen. Vi klarede 1-1 mod topholdet og var faktisk ret godt med.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg har klubrekorden i antal kampe for divisionsreserverne. Jeg tog den fra Palle Banks (som kom med blomster til mig, da jeg slog hans rekord) og ifølge Banks har jeg spillet 158 2. holdskampe for B.93.
2 … Vandt i 1984 Dana Cup med Frederikshavn i ynglingerækken, hvor vi slog Rosenborg i finalen. Jeg ses stadig hver eller hver anden sommer med holdet fra dengang oppe i Frederikshavn, hvor vi spiller fodbold efterfulgt af hyggelig middag og samvær.
3 … Spiller veteranfodbold en gang om ugen i Humlebæk Boldklub, men nøjes efterhånden med træningen for at holde weekenderne fri til familien og til de lejlighedsvise besøg til førsteholdskampene på Østerbro Stadion.
4 … Jeg har spillet registreret fodbold i Danmark, USA, Tyskland og Norge, samt taget det engelske FA’s ‘Youth Coaching Badge’ – alt sammen under diverse udlandsophold i forbindelse med mine jobs. Fodbold er bare helt enestående til at opbygge venskaber og sociale relationer!
5 … Når tiden tillader det, er jeg stadig ivrig lystfisker (har tidligere været afsted på Bagsværd Sø til aborrefiskeri med Jes Glargaard!) og har gang i en årlig konkurrence med min nabo om hvem der kan fange flest havvørreder her fra kysten i Humlebæk.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra privatarkiv.
