Vælg en side

Jeg glæder mig altid til at komme til træning.

Filippa Høgild er ugens profil i 93’eren og hun er født 17. oktober 2004. Filippa går i 1.G på Gefion Gymnasium, hvor hun er Team Copenhagen elev. Før gymnasiet gik Filippa på fodboldlinjen på Hjemly Idrætsefterskole.

Ugens profil spiller midtbane og har tidligere spillet 6’er, men hun er nu 8’er på U18 DM. Filippa træner med 1. Kvindesenior cirka to gange om ugen og glæder sig meget til at spille senior til sommer. Filippa bor på Amager med sin familie og har en tvillingsøster.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg spiller i B.93, fordi der er et godt træningsmiljø med stor fokus på individuel udvikling og nogle gode trænerne.

Jeg kom til klubben som U14 spiller for at spille på et højt niveau med andre dygtige piger og derfor er B.93 det rette sted for mig. Mit fokus ligger i øjeblikket på at spille U18 DM færdig og blive klar til at spille senior efter sommerferien.

Det jeg holder mest af ved B.93
Det jeg holder mest af ved B.93, er det gode fælleskab både inde og uden for banen.

Jeg glæder mig altid til at komme til træning, da der er en god stemning og et godt socialt miljø, samt trænere der er gode til at hjælpe og give god feedback, som er med til at udvikle mig.

Min største oplevelse i B.93 regi
Jeg har flere rigtig gode oplevelser i B.93, men en af de fedeste oplevelser var den tur jeg havde med U16, hvor vi var i Sverige til et internationalt stævne, hvor vi blandt andet spillede mod Atletico Madrid. Det var også en milepæl for mig at spille i kampen mod AGF (i Kval-rækken, webred.).

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg har spillet fodbold i 10 år
2 … Jeg har en enægget tvillingsøster
3 … Jeg har været på U14 og U15 holdet under DBU
4 … Jeg har tidligere spillet i Sundby Boldklub
5 … Jeg er en fighter og giver ikke op, og hader at tabe.

Skrevet af Claus Vandborg.
Fotos af Rasmus Lykke.