Vælg en side

Jeg holder meget af det ambitiøse miljø i B.93.

Den udvalgte til 93 eren – Filip Stremilowski – er kendt for at være en flink fyr. Han er også en dygtig fodboldtræner, og har sine spillere og fodbolden i hjertet. Filip er født 18. juni 2006, hvilket gør han er 21 år i skrivende stund. Når han ikke er på banen som assistenttræner på U12 A er han studerende på CBS.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg blev meldt ind i klubben som fire-årig, og så har jeg spillet her indtil jeg var 15 år, hvorefter jeg havde en kort periode i Skjold. Der spillede jeg U19 og senior indtil jeg tog en pause fra fodbolden.

Da jeg så ville prøve kræfter af som træner, så var det naturligt at skrive til klubben, hvor jeg har tilbragt næsten 11 år. Jeg har været træner for 2011 B+ det sidste år og fra sommer har jeg været assistenttræner på 2012 A.

Det jeg holder mest af ved B.93
Jeg holder meget af det ambitiøse miljø i B.93 og de dygtige kollegaer. Det er fedt man altid kan suge information til sig fra folk, der har mere erfaring og viden end en selv, og dermed selv blive dygtigere.

Min største oplevelse i B.93 regi
Min største oplevelse som spiller var nok da jeg var på min første udlandstur til Holland med årgang 2002 A.

Derudover er der også rigtig mange gode minder fra børneårene hvor der var førstepladspokaler og medaljer til næsten hvert stævne.

Som træner må det være den første medalje med 2011 B+, eller sejren over KB Talent som vores dygtige U12 drenge fik sidste fredag.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Til daglig læser jeg erhvervsøkonomi og matematik på CBS og er på tredje år, dvs. jeg skal skrive mit bachelor-projekt efter nytår
2 … Jeg har sammenlagt været i klubben i snart 13 år
3 … Jeg har altid boet cirka fem minutter fra Svanemølleanlægget, så man kan godt sige at det altid har været min baghave
4 … Mine forældre er fra Polen, så jeg kan flydende polsk
5 … Jeg døjer stadig med en knæskade som jeg fik mens jeg holdt pause fra fodbolden og desværre stadig holder mig ude fra at spille fodbold.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra privatarkiv.