Det var min ide at finde en helt speciel B.93’er til denne udgave af 93’eren, og det kan vel næppe gøres bedre end at præsentere Erling Bøje Pedersen (født 23. oktober 1945).

 

Erling er en 93-legende – ikke kun fordi han er den som har flest oprykninger med B.93 som 1. holdstræner, men fordi han har tjent klubben trofast i mange år, og dette med stor loyalitet. Erling gik på pension som 70-årig efter mere end 47 år som systemudvikler og projektleder hos Datacentralen (senere CSC) med ansvar for udvikling og vedligeholdelse af systemer til statens opkrævning af bla. moms, virksomhedsbeskatning og udbyttebeskatning.

Han har spillet 184 divisionskampe, har været træner for divisionsholdet i 1979, 1992-1994, 1997-1998 og 2007 og været leder for 1. holdet stort set uafbrudt fra 2005 til 2018. Dagens profil har to sønner, hvoraf Casper har spillet 20 divisionskampe for B.93 og 256 divisionskampe for Ølstykke.

Grunden til jeg er i B.93
Efter studentereksamen og to år i militæret flyttede jeg fra Fyn til København for at studere. Jeg valgte B.93 primært fordi Flemming Nielsen (som var mit store idol) og Tom Søndergård spillede her. Jeg blev ualmindeligt godt modtaget af spillere, træner og ledelsen, og var så heldig straks at være en fuldt integreret del af 1. holdstruppen i efteråret 1968, selv om jeg spillede sæsonen færdig for Middelfart.

Det jeg holder mest af ved B.93
Er naturligvis at se den glæde, engagement og iver, der lægges for dagen lige fra yngste og til +75, når jeg 3-4 gange om ugen færdes på klubbens anlæg. Desuden har B.93 givet livslange venskaber og oplevelser, som jeg ikke har fundet andre steder.

Min største oplevelse i B.93 regi
Som anfører at rykke op fra 2. division i 1972 med det bedste hold, jeg har spillet på.

Som træner at rykke i Superligaen med B.93, selv om vi godt vidste, at det var en umulig opgave efterfølgende at bevare Superliga status. Men at opleve den glæde og entusiasme fra supportere, spillere og ledere på stadion og efterfølgende i klubhuset, da oprykningen var sikret efter 4-2 på Hvidovre Stadion var helt unikt. Største negative oplevelse var som ledere at se oprykningen til 1. division glippede i 2009, selv om vi i den afgørende playoff kamp imod Brabrand førte 2-0 ved pausen. Efter et kvarter i 2.halvleg var vi bagud 3-2.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Har aldrig brændt et straffespark på B.93’s 1. hold
2 … Fik som den første DBU’s højeste træneruddannelse
3 … Har spillet på udvalgt hold imod Manchester United i Idrætsparken, hvor jeg spillede overfor Joe Jordan (uden at han vandt en eneste hovedstødsduel). Vi tabte 0-1
4 … Har som træner for Ølstykkes DS-hold været i pokalsemifinalen 90 og 91. Tabte til AGF 0-1 og 0-1 og til OB 0-3 og 0-2
5 … Scorede i pokalsemifinalen mod Fremad Amager i Sundby Idrætspark i 1972 i starten af 2. halvleg på hovedstød til 1-0 og i kanon medvind. Vi tabte desværre 3-1, fordi min makker i centerforsvaret Finn Ludo Jensen måtte udgå og Jens Kolding blev snydt for jordens største straffespark ved stillingen 1-0 (verdens bedste undskyldninger).

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg