B.93 har lært mig så meget.
,Elin Sofia Rosen Suez-Panama er den udvalgte i denne version af 93’eren
Elins liv har altid været præget af sport, og hendes far (Joel) er fysisk træner, så Elin har altid været omkring atleter og folk som er blevet trænet af Joel. Faderen spillede selv i B.93 i 80’erne, da anlægget lå ved de gamle tennisbaner. Elin startede med at dyrke gymnastik som lille, derefter atletik og så satsede hun fuldt ud på fodbolden. Bevægelse og udendørslivet har altid fyldt meget i hendes liv.
Elin er blevet skolet med at Manchester United – og derefter Real Madrid og FCK – er favoritterne. Hendes yndlingspiller er Jude Bellingham. Der er selvfølgelig kun en Østerbro klub og det er B.93, fortæller Elin.
Elin er et godt eksempel på at vi har en meget levende og dynamisk ungdomsafdeling – ikke mindst på pigesiden.
Grunden til jeg er i B.93
Jeg har spillet i klubben nu i otte år og hver træning har formet mig til den jeg er i dag og forbedret mine færdigheder og teknikker. B.93 har lært mig så meget. Jeg har altid været i B.93, og jeg kunne jeg ikke forstille mig at spille for nogen andre klubber.
Jeg var bare en lille pige på kun seks år, hvis drøm det var at spille fodbold og blive stærkere både fysisk og mentalt. I dag er det fodbolden, jeg brænder for hver evig eneste dag.
Det jeg holder mest af ved B.93
Det er klart det fællesskab der er og de relationer som man skaber med sit hold, ved at spille fodbold.
Min største oplevelse i B.93
Det er svært at sige, men det har nok været da jeg vandt Sjællandsmesterskaberne med mit hold. Det hele var meget tæt, og tre forskellige hold kunne tage første pladsen, men vi endte med at tage sejren hjem, med hårdt arbejde og dedikation.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Går i 8. klasse på Sortedamskolen.
2 … Jeg kan spille rundt i hele forsvaret, og er bedst som defensiv midt.
3 … Fodbold er en del af mig.
4 … Når jeg træder på banen, så fyldes jeg med en motivation til at yde mit bedste.
5 … Det vigtigste for mig er familie, fodbold, skole og venner.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra familiearkiv.