’93 spiller bare god bold.
Navnet er Elias Buch Idrissi, Han er født 5.marts 2006 og er en ambitiøs fodboldspiller.
Elias arbejder i et supermarked, men er mest kendt som en dygtig fodboldspiller i B.93, hvor han spiller på vores talentfulde U19 hold. Elias kan både spille back og kant.
Han fortæller, at han bor med sin lillesøster, mor og papfar – og i samme åndedrag fortæller han at han mistede sin far, da han var mindre.
Grunden til jeg er i B.93
Jeg syntes B.93 er en rigtig fed klub og har haft spillet her siden jeg var seks år. Der altid god stemning, folk er venlige også har klubben nogle virkelige fede værdier. Udover det så syntes jeg at spillestilen her er lærerig, og så er B.93 en af de bedste klubber til at udvikle unge spillere mener jeg
Det jeg holder mest af ved B.93
Er nok den gode stemning og de utrolig fede personer som man hele befinder sig omkring i klubben. Om det er spillere eller trænere eller andre – og så spiller ’93 bare god bold.
Min største oplevelse i B.93 regi
Nu har jeg ikke nået at opleve de allervildeste ting endnu, men den største oplevelse var nok at vinde rækken med Kim Trier som træner, hvor FCK, Brøndby og de andre store Superligaklubber var med, hvilket aldrig var blevet vundet før. 06’er årgangen vandt den, så vidt jeg ved.
Det nok en af de største oplevelser, men også ture til udlandet, hvor vi har mødt hold som Mönchengladbach, Celtic, Frankfurt, West Bromwich har også været utrolig fedt.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg går i gymnasiet
2 … Jeg er halvt dansk og halvt marokkansk
3 … Jeg gi’r altid alt jeg har på banen
4 … Jeg prøver så vidt muligt altid at holde humøret højt og skabe en god stemning
5 … Jeg kunne utroligt godt tænke mig at spille for B.93 på Østerbro Stadion en dag.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Hans Duelund.