Vælg en side

Han er en af landets mest talentfulde filmskabere.

 

I denne uge præsenterer vi en mand, som har et beskedent sind – det vender vi tilbage til.

Ugens 93’er er Dave Michael Guller Grønvall-Pedersen (født 18. juli 1978). Han er folkeskolelærer, og er stor fan af vores klub og af vores fine fanklub.

Dave Michael har været træner i B.93, og var i periode næstformand i den gamle fanklub “De Hvide Engle”. Hans lillebror (kendt som Totte) har været træner og spillet i klubben – ham får I stiftet bekendtskab med en anden gang. Jeg var så heldig at have ugens profil i skolen, og han er på alle måder et godt menneske, med en fantastisk familie. Dave Michael har lavet mange film, men den sidste gør han får sin fortjente hyldest i den internationale filmverden. Den hedder Det imellem os, og den er værd at tjekke ud.

Grunden til jeg er i B.93
B.93 er faktisk der hvor jeg så min første rigtige “stadion-fodboldkamp”. Indtil da havde jeg kun set landsholdet i tv og kampe i “Tipslørdag”. Det var ved et rent tilfælde, at jeg så min første kamp med B.93. Det var da jeg gik i folkeskolen, måske 7. klasse, da vi fik en opgave på vores valghold om at “tage billeder af nærmiljøet”. Der kom jeg forbi Østerbro Stadion midt i kampen. Jeg kan desværre ikke huske hvem vi spillede mod, og heller ikke resultatet. Men jeg var bidt fra den dag af, og jeg fik også taget et par enkelte billeder.

Det jeg holder mest af ved B.93
Ligesiden den dag har B.93 været en del af mig. En del der er vokset og vokset, spillede lidt hyggebold i klubben, og har været træner i klubben. Jeg tog med familien toget og så diverse udekampe i det mørke Jylland, vi fulgte holdet i tykt og tyndt. Vi følger forsat B.93 i dag, dog bliver det ikke helt til samme antal udebanekampe. Den fine hyggelige stemning, der er på stadion. Man hilser på vante folk, snakker kort sammen, og evt. videre fra sidste kamp. Der er et fint og unikt fællesskab, som tilhører klubben.

Min største oplevelse i B.93 regi
Jeg har mange fine oplevelser relateret til B.93. Jeg havde skønne oplevelser i klubben, da jeg var juniortræner. Jeg havde et hold der nød at spille bold, selvom det ikke var på topplan. Men ellers vender tankerne altid tilbage til da vi i 1998 slog Brøndby 1-0 i vores første sejr i Superligaen. Det var en skøn følelse, og en fed stemning. Fik et billede, som Østerbro Avis tog af den kamp. Det er Thomas Høy med en total beskidt trøje, det var en rigtig arbejdssejr.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Foruden at holde med B.93, så følger – og holder jeg med Middlesbrough – af et stort hjerte
2 … Elsker når de små hold driller, og overrasker mod de store hold
3 … Har en stor svaghed for målmandens rolle i fodbold
4 … Har en stor film interesse, og laver derfor kortfilm
5 … Jeg er en stor beundrer af David Bowie.

 

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Stina Lea Rolfsen.