Det bedste var da vi gik videre mod AaB.
Ugens profil er vores farlige offensivspiller Daniel Stückler (født 13. april 1997), som debuterede for B.93 i sommeren 2019. Daniel har spillet i en del klubber, men han blev først kendt for sin tid i Brøndby, hvor den 184 cm høje spiller lavede masser af mål på ungdomsholdene. Det betød, at Daniel i 2014 fik en tre-årig kontrakt med Brøndby IF. Han har blandt andet også optrådt for HB Køge, FC Helsingør og barndomsklubben Lyngby. Ugens profil har også spillet U-landskampe for Danmark – det blev i alt til 42 kampe (16 mål) på diverse ungdomslandshold. Og vi glemmer vi ikke at han lavede målet til 1-3 i kvartfinalen ude mod AGF, og gav B.93 en klart bedre position før returkampen
Grunden til jeg er i B.93
Jeg havde et par gode samtaler med Lars, som fortalte lidt om projektet og ambitionerne, hvilket jeg synes lød meget spændende. Det var nok det afgørende for at jeg endte i B.93.
Det jeg holder mest af ved B.93
Jeg synes det er fedt at være i en traditionsklub, med en fed fanbase. Derudover har vi en trup med en hel masse gode drenge og et dygtigt trænerteam, der udfordrer os dagligt.
Min største oplevelse i B.93 regi
Kort og godt – det bedste var da vi gik videre mod AaB.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg går meget op i at dem omkring mig har det godt
2 … Jeg læser jura til daglig
3 … Jeg er nok den på holdet der uddeler flest tunneller
4 … Jeg er FC Barcelona fan
5 … Jeg synes København er den fedeste by i verden.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Christian Midtgaard.