Jeg fik en masse fantastiske venner i B.93.
I denne version af 93’eren har vi en meget velkendt skikkelse fra de gyldne dage, nemlig Bent Due (født 14. august 1957).
Bent var aktiv spiller fra 1979 til 1992 i B.93, og spillede på næsten alle klubbens hold som senior, dette efter han ankom i 1979. Bent Due er fraskilt, og har to børn Ditte på 21 år og Rasmus på 25 år, som begge er godt på vej ud i voksenlivet. Dagens hovedperson fortæller at hans største øjeblikke var at blive far til dem.
Ugens profil er ikke længere aktiv på fodboldbanen, da han har slidt sin ankel og sit knæ. Så vi skal nok desværre ikke se mere til den ukuelige højre back på banen mere, men forhåbentligt ser vi ham udenfor kridtstregerne. Det skal nævnes at Bent er en empatisk, social og begavet fyr, som fortjent var en populær person i B.93 i de gyldne dage.
Bent spillede 74 kampe på klubbens 2. hold (1980/85), og er noteret for ni divisionskampe (1982/83) i klubbens officielle statistikker. Bent Due var med i de sidste syv kampe i 1982, blandt andet de to kampe mod Waterschei (0-2, 1-4) i Europa Cup’en for pokalvindere.
Grunden til jeg var i B.93
Da jeg flyttede til København kontaktede jeg først Bk. Frem i Valby. De lovede at skaffe en lejlighed, men det kunne de ikke leve op til, og jeg købte med min daværende kæreste en lejlighed i hjertet af Østerbro.
Jeg ringede til cheftræner Erik Dennung og spillede et par træningskampe, men blev sorteret fra klubbens bedste trup, og landede derfor i 3./4. holdstruppen, hvor der var en masse sjove og rare fodboldspillere, som tog godt imod mig. Det var vel egentlig her, at jeg lærte B.93 at kende og 3. halvleg var altid fornøjelig.
Det jeg holdt mest af ved B.93
I B.93 var der rummelighed og plads til alle, en super holdånd og jeg fik en masse fantastiske venner. B.93 er en klub, hvor tredje halvleg godt kan trække ud, med hygge og masser af sjov.
Jeg husker en gang hvor vi blev så længe, og jeg glemte alt om en kylling der lå og stegte i gryden derhjemme. Den var kulsort og der var temmelig meget røg i lejligheden, da vi kom hjem.
Min største oplevelse i B.93 regi
Det var en fantastisk sæson for mig i 1982, hvor jeg efter en hel del DS-kampe blev skadet i to måneder. Men efter en ihærdig genoptræning vendte jeg tilbage til 3. holdet og fik en kamp der, med opadgående formkurve. Efter to kampe på DS-holdet, fik jeg pludselig besked om , at jeg skulle debutere på divisionsholdet. Det skete mod Esbjerg på Østerbro Stadion og det var kæmpestort. Vi vandt 3-2, så det blev en stor dag for mig.
Jeg havde i min tid som 93’er også den fornøjelse at være en del af trænerteamet på klubbens Y-DM hold. Finn ‘Ludo’ Jensen og Jørgen Andreasen var de to andre. Det var et fantastisk år, hvor jeg udover at lære en masse af Ludo, også fik muligheden for at møde nogle dejlige unge mennesker og deres pårørende. Træningslejren i Verona, hvor familien Mazzoni gjorde et stort indtryk, og DM-finalen, hvor vi over to kampe måtte se os besejret af et rigtig godt OB mandskab.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg startede min fodboldkarriere på Falster i Stubbekøbing Boldklub, hvor jeg tro det eller ej havde en guldsæson da jeg var 11 år og scorede 75 mål på en sæson. Jeg var hurtig og det var nok grunden til mine mange mål – det var ikke teknikken!!!!
2 … Jeg bor i Allerød og har gjort det siden 1996. Jeg har trænet drenge i AFK i 10 år.
3 … Jeg cykler hvert år til Paris for et godt formål. Det giver mig glæde og knæ og ankler har det godt, når jeg cykler.
4 … Jobber med voksne udviklingshæmmede, hvilket giver mig en masse glæde.
5 … Jeg underviser i musik og det giver mig glæde. Jeg går op i madlavning, er interesseret i vin og ellers som mange vil gætte politik og samfund. Jeg er er ikke aktiv i politik, men bare altid klar til en god diskussion.
Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto: Privatarkiv. Portrætfoto fra B.93’s spillerarkiv.
