Vælg en side

B.93 har en ung trup med masser af potentiale.

Ugens profil er vores matchvinder fra pokalkampen mod AGF, nemlig den pivhurtige Benjamin Lynge Lund (født 12. marts 1997) Udover at være en klar offensiv trussel på vores venstrekant, arbejder Benjamin i Nordea og læser matematik A.
Han er for nylig blevet gift med Maria, og har ellers to ældre søskende (piger), og sin mor og far i sin nærmeste familie.

Benjamin har spillet i en del klubber. Knudsker, Rønne – og som senior – FC Nordsjælland (2016/17), Vendsyssel (2017/18)
Thisted (leje 2018/19), og selvfølgelig B.93.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg spillede i Vendsyssel for to års tid siden, men ønskede mere spilletid. Havde gode snakke med Patrick Mtiliga og til sidst lykkedes det med en 1-årig lejeaftale, som efterfølgende mundede ud i en 1-årig permanent kontrakt. Følte det var et godt match.

Det jeg holder mest af ved B.93
B.93 har en ung trup med masser af potentiale. Der er altid godt gang i den til træning og en utrolig iver og seriøsitet for konstant at blive bedre. Jeg kan godt lide, at det er en traditionsklub, som ikke er bange for at benytte sig af egne og unge talenter.

Min største oplevelse i B.93
Min største oplevelse var klart, da vi vandt over AaB i 1/8-finalen i pokalturneringen, men det er i hård konkurrence med  vores sejr over AGF, samt det faktum at jeg blev matchvinder.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Stort familiemenneske
2 … Er en ægte bornholmer og det er jeg stolt af
3 … Jeg blev gift i sommeren 2020
4 … Var i en periode den i truppen, som uddelte flest tunneller i kamp – selvom Stückler mener det var ham
5 … Er altid garant for en sjov kommentar.

Skrevet af Claus Vandborg.
Fotos af Christian MIdtgaard.