Jeg har skrevet langt de fleste sangtekster, I hører os synge på stadion.
Ugens profil er Anton Rothstein (født 25. november 1989). Anton har været medlem af fanklubben i en årrække, men er kommet på Østerbro Stadion sporadisk siden han var ni år, og mere eller mindre fast, siden han var 20 år. Stiftende medlem af UE15, som bl.a. også tæller Antons storebror og to fætre. Anton fortæller, at de fleste der kommer på Østerbro Stadion nok holdt sig for ørerne når han slår på tromme sammen med formand Nehm. Det tør vi hverken be- eller afkræfte på redaktionen.
Grunden til jeg er i B.93
Min elskede ven Birk Voss inviterede mig med til en kamp, engang i 1999 eller 2000, sammen med sin morfar, Ingemann Petersen, som tidligere havde spillet i klubben og var medlem af den legendariske 100-mandsklub. Han blandede slikposer til os og købte mig sågar en 93-vimpel til mig, som jeg stadig har den dag i dag.
Siden da tog vi til en lang række kampe sammen og det er ligesom holdt ved. Jeg er i B.93, fordi det er et glimrende menneskeligt alternativ til de større klubber længere oppe i rækkerne. Østerbro Stadion er paradis, et uindtageligt fort – Parken er en park.
Det jeg holder mest af ved B.93
For at holde med en fodboldklub har jeg også brug for at føle en forbindelse til spillere og stab, og det må man sige at ’93 tilbyder. Vejen fra banen til terrassen er enormt kort.
Min største oplevelse i B.93 regi
Før den legendariske pokalkamp mod Esbjerg havde jeg nok sagt 6-3 kampen mod Randers Freja engang for 100 år siden, men nu er Esbjerg-kampen godt nok svær at komme udenom. Der har dog været mange gyldne stunder i årenes løb: Aske Krohns hattrick i afskedskampen mod Vanløse var eksempelvis en vanvittig oplevelse og så var Anders Hakalas oplæg til Omar Roshanis afgørende mål mod Odder for nogle år siden måske den smukkeste personlige præstation jeg har oplevet.
Fem ting skal vide om mig
1 … Jeg har skrevet langt de fleste sangtekster I hører os synge på stadion
2 … Vi har en lille hyggeklub, der udover Birk Voss, tæller legendariske 93’ere som Martin Heisterberg, Olcay Senoglu, Frederik Bruhn, Anton Peterlin og min elskede højtærede ven Anders Hakala. Sammen plejer vi vores kærlighed til B.93, Besiktas og dejlig mad
3 … Min yndlings 93’er gennem tiderne er Simon Carstensen
4 … Jeg spiller trommer i rockbandet Whistler
5 … Jeg er træt af den racisme, sexisme og homofobi, der stadig eksisterer i fodboldverden og jeg er klar til at tage en voksen snak med enhver der føler det nødvendigt at ytre sig med den slags usle, feje tilråb.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Brian Nehm (Det er Anton tv på topfoto., hvis nogen skulle være i tvivl).
