Vælg en side

Dagens personlighed i “93 eren” er Danmarksmester i tennis – en titel hun flot vandt i den overståede vintersæson 2017.

Sofie Vogel Bjerringgaard (8. august 1999)
Vi præsenterer Sofie Vogel Bjerringgaard. Sofie går på Gammel Hellerup Gymnasium, og er spiller og hjælpetræner i B.93.
Det afslører hun er en stædig person – måske er hendes vilje en af forklaringerne på hendes titel som DM-mester  .. udover det afslører Sofie en svaghed overfor søde sager.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg er havnet i B.93 grundet min træner Bo Thaysen, som jeg har fulgt i mange år. Vi er et godt team … så hvor Bo er – er jeg også :-)

Det jeg holder mest af ved B.93
Jeg holder meget af fællesskabet i klubben samt vores klubånd, som er blevet langt bedre siden jeg startede i B.93 for cirka tre år siden. Det er en hyggelig klub og der bliver taget godt hånd om alle.

Største 93-oplevelse
Må nok være da jeg blev danmarksmester / U18 indendørs 2017.

Fem ting I skal vide om mig …
… Jeg er en meget direkte person, og siger tingene ligeud …
… Jeg er stædig …
… Jeg er god til at få folk til grine …
… Jeg har en storesøster …
… Jeg elsker Nutella …

93’eren er skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Mark Bernquist.