Vælg en side

Vi præsenterer Emil Farver (født 1. september 1989). Han kom tilbage til klubben fra AB (hvor han fik 91 kampe) og dette efter et mindre succesfuldt ophold i Silkeborg, hvor han ikke slog igennem pga skader. Emil blev rykket op før tid i B.93, og er fast mand på B.93 `s divisionshold. Han er næsten altid sikker som straffesparksskytte – ingen grund til at nævne andet her. Han var væk for B.93 i syv år – vi spår at han spiller de næste mange år som krumtap for B.93.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg er i B.93, fordi det er et interessant projekt på 1. Holdet, hvor mange unge får chancen, samtidigt med at vi forsøger at spille seværdig fodbold. Derudover et fantastisk kammeratskab, samt den gode stemning der altid er i klubben. Jeg har selv spillet ungdomsfodbold i klubben, hvor jeg kom som 13 årig i 2002, og var en del af et talentfuldt ungdomskuld med bl.a. Bashkim Kadrii, Jores Okore og Mathias Zanka. Så efter mange år i klubben, betyder B.93 meget for mig.

Det jeg holder mest af ved B.93
Det bedste ved B.93. er den fantastiske stemning der er i klubben i dagligdagen, hvor alle er velkommende uanset baggrund.

Min største oplevelse i B.93 regi
Som spiller på førsteholdet har der været mange gode oplevelser, men sæsonen 2008/2009, hvor jeg var en del af et fantastiske offensivt spillende hold, der desværre missede oprykning i sidste kamp, var en utrolig fed sæson. Sæsonen gjorde at jeg fik en fuldtidskontrakt med superligaholdet Silkeborg IF, og blev udtaget til U-21 landsholdet.

Som enkel kamp spillede vi (B.93 1. Senior) mod FCK reserver i 2. Division Øst 2008/2009, hvor vi spillede 2-2, mod et FCK hold der bestod af spillere som bl.a. Rasmus Würtz, Damen Doye, Thomas Delaney, Martin Vingaard, Mathias Zanka, Johan Wiland, Michael Antonson og Libor Sionko. Det var en fantastisk oplevelse, samtidigt med en fed fornemmelse at spille lige op mod et virkelig godt FCK hold.

Fem ting I skal vide om mig …
1 … Forlovet med Pernille, og skal giftes sommeren 2018 …
2 … Er ved at færdiggøre min kandidat på Copenhagen Business School …
3 … Bor og opvokset i Vanløse …
4 … Elsker at råbe efter Nicolai Olsen, når han ikke løber nok i kampene …
5 … Har rundet de 100 kampe for B.93 …

93’eren er skrevet af Claus Vandborg
Foto: Mark Bernquist.