Vælg en side

Dagens 93’er er et velkendt og populært navn i vores fine tennisafdeling. Hun har faktisk været i klubben siden sine gymnasiedage. Vi præsenterer Cathrine Ørbeck Riis (født 8. marts 1966).

Cathrine blev medlem som 16 årig og har været leder og bestyrelsesmedlem i tennisafdelingen i mange år. Cathrine er junioransvarlig. Hendes far – John Riis – er mangeårigt medlem og har støttet klubben i hele livet.

Grunden til jeg er i B.93
På grund af min far som anbefalede mig klubben, da jeg begyndte at gå i gymnasiet i København. Dengang spillede jeg for i Humlebæk Tennisklub.

Det jeg holder mest af ved B.93
B.93 er som en oase midt i byen, hvor alle er velkomne. Hvor vi har et fantastisk sammenhold og hjælper hinanden.

Min største oplevelse i B.93 regi
Da jeg modtog lederprisen i 2016 for mit mangeårige arbejde for klubben.

Fem ting I skal vide om mig …
… Jeg har spillet tennis hele livet …
… Jeg modtog KTU’s ungdomslederpris i 2016 …
… Jeg har stor glæde ved at se de unge spillere udvikle sig …
… Jeg nyder at hjælpe folk gennem mit arbejde som massør/akupunktør/idrætsskadeterapeut …
… Jeg elsker at opholde mig ved Øresund …

93’eren er skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Mark Bernquist.