B.93 stiller op i nye kamptrøjer til den kommende sæson.

 

Udover at præsentere divisionsholdets nye trøjesponsor Depanneur og deres øl Bajeur, signalerer dette også starten på vores nye strategi og tanker. Fast forankret i vores historie og tradition, kigger vi fremad og sætter B.93’s medlemmer og deres familier, integration og sportslig ligestilling før alt andet.

B.93 ønsker allerede nu at takke Depanneur for et godt samarbejde.

Vi bad Daniel Rørbæk (Managing Director i Depanneur) og Ole Ringheim (bestyrelsesmedlem i B.93 Kontrakt Fodbold ApS) om at kommentere på dette nye, og meget spændende samarbejde.

 Ole Ringheim

– Under arbejdsmottoet “Stolte Traditioner – Nye Håb”, har vi sammen med gode B.93 støtter arbejdet på at forstærke det fundament vi står på. Udover at forblive Byens Ægte Hold aspirerer vi samtidig til at blive endnu bedre til at udtrykke, at vi også repræsenterer byens mangfoldighed, kreativitet og passion.

– Vi arbejder fortsat hårdt på at være Danmarks mest inkluderende talentklub, som på vores egen måde forsøger at gøre op med den kynisme der er i topfodbold, hvor talent ofte udnyttes og mennesket kommer i anden række.

– Vi sender samtidig en stor tak til vore mange frivillige, vores Fanklub og sidst men ikke mindst vores gode samarbejdspartnere og sponsorer.

Daniel Rørbæk

– Vi er enormt glade for at kunne støtte op omkring B.93 med Bajeur på trøjen og i hanerne på Østerbro Stadion.

– B.93 er en klub der tror på samme værdier som os. Derfor var det også helt naturligt for os at omfavne muligheden, da den bød sig. Vi ser frem til at byde ind omkring stadionoplevelsen som en aktiv sponsor, der ser et stort potentiale i klubben og lokalområdet.

– Derudover er det naturligvis også sjovt, at det er det store bryggeri der sponsorer dem der spiller lige inde ved siden af.

Yderligere informationer

Kontakt enten Daniel eller Ole, hvis du vil vide mere om det nye samarbejde.

Daniel Rørbæk
Mobil: 24 61 73 24
daniel@depanneur.dk

Ole Ringheim
Mobil: 29 36 10 10
ole@b93.dk

Vil du også have den nye B.93 trøje?

Klik her, hvis du vil se hvordan du får fingrene i den nye trøje.

 

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto af Rasmus Weng Karlsen.