De danske guldmedaljer kan du se her.
Første kolonne er det officielle betegnelse af Legene. Som det fremgår har de tre aflyste Lege pga. Verdenskrigene alligevel fået et nummer.
Kolonnen med ‘Dato’ er datoen for den officielle indvielse.
Herefter kan du se antallet af forskellige lande. Herefter følger det samlede antal deltagere og herefter en procentvis fordeling på mænd og kvinder. Som man kan se nærmer kvinderne sig 50% (en farlig udvikling, red.).
‘Antal guld’ er antallet af forskellige discipliner. Der blev således kæmpet om 306 guldmedaljer i Rio de Janeiro.
Det danske deltagerantal fremgår af rubrikken ‘Med fra DK’. Det var kun i 1904 i St. Louis, at der ikke var dansk deltagelse.
De sidste fire kolonner viser den danske medaljehøst. Og man behøver ikke at have gået på Stevnsgade Skole for at overskue, at 1948-legene i London var de mest succesrige for Danmark på parpiret. I forlængelse af Anden Verdenskrig var der mange lande, der var forhindret i at deltage. Legene i 2016 i Rio de Janeiro betragtes derfor som en lige så stor dansk præstation.
Bemærk
1956: Da der ikke måtte indføres heste til Australien, blev der afholdt separate Lege i Stockholm for ryttere.
1906: Legene blev afholdt i Athen som en markering af 10-året for de første Lege, men blev ikke godkendt af IOC. Danmarks 68 deltagere vandt seks medaler (3/guld, 2/sølv og 1/bronze), men de er uofficielle, og fremgår derfor ikke af skemaet.
10. januar 2012 / Palle ‘Banks’ Jørgensen
Teksten er opdateret 29. juli 2018