B.93’s formænd

Gennemsnitsalderen for en formand har været 48 år. Den ældste formand er P. N. Holst der gik af som 69-årig. De yngste formænd finder vi – ikke overraskende – i klubbens første leveår, hvor den første formand Gottfred Klint kun var 21 år ved stiftelsen. Samme Gottfred Klint er den eneste, der har siddet i to perioder. I alt blev det til 15 år i stolen, og det er det længste formandskab. Lige efter følger Knud Rasmussen (14 år), forfulgt af Olaf Lindstrøm og I. C. Gandil med hver 13 år.

Af klubbens første 12 formænd har de 10 efterfølgende opnået at blive udnævnt til Æresmedlemmer. Hvorfor Erik Becker ikke fik udnævnelsen står hen i det uvisse. Den anden er I. C. Gandil, der har været en af klubbens største gennem tiderne. Forklaringen er ganske vist, at han døde medens han var formand. Han faldt død om som 50-årig under en cykeltur i Dyrehaven. Der blev rejst en stor mindesten om I. C. Gandil på det helt gamle anlæg. Det ville være naturligt, at udnævne Gandil til Æresmedlem (det blev han så omsider i 2011, red.).

En pudsighed er det, at fornavnet på fem af de sidste otte formænd starter med ”J”. Kun Axel Bech, Niels Peter Hahnemann og nu også Hans Drachmann adskiller sig fra ”flokken”. Skoleinspektøren Axel Bech var i øvrigt den eneste der er blevet valgt ”in absentia”. Af de 18 formænd har seks været fra tennisafdelingen, og 13 fra fodboldafdelingen.

I august 2014 måtte daværende formand Johnny W. Hansen forlade sin post. Det skyldtes, at han var blevet udnævnt til skoleler (i gamle dage kaldet skoleinspektør) for det nyoprettede ‘B.93 Skole- og Idrætsakademi’. Og derfor kunne han ikke samtidig bestride posten som klubformand. Det blev Jørgen Ritnagel fra Hovedbestyrelsen, der blev konstitueret formand. Han bestred posten i otte måneder. På generalforsamlingen i april 2015 tabte Ritnagel kampvalget om posten til Hans Drachmann (21-49).

En kort oversigt over formændene

2015 –         Hans Drachmann
2004 – 2014 Johnny W. Hansen
2002 – 2004 Niels Peter Hahnemann
1999 – 2002 Axel Bech
1989 – 1999 Jørgen Norsker
1987 – 1989 Jon Bremerskov
1983 – 1987 Jens Kampmann
1973 – 1983 John Andreasen
1969 – 1973 Ove Bech Jensen
1955 – 1969 Knud Rasmussen
1952 – 1955 Helge Scharff
1948 – 1952 Erik Becker
1946 – 1948 Richard Lillie
1942 – 1946 Helge Hassel
1929 – 1942 O. Lindstrøm
1923 – 1929 Gottfred Klint (for anden gang)
1921 – 1923 P. N. Holst
1915 – 1921 Poul Groes
1902 – 1915 I. C. Gandil
1893 – 1902 Gottfred Klint (og igen 1923-29)

PROFILER AF KLUBBENS FORMÆND GENNEM TIDERNE

Klubbens hof-historiker Palle “Banks” Jørgensen har forfattet nedenstående profiler af formændene i kronologisk bagvendt rækkefølge. Christian Winther har scannet billederne.

Hans Drachmann (født 07.05.1959) – formand 2015-

Hans Drachmann blev formand på generalforsamlingen den 28. april 2015. For anden gang i historien (1989 var første gang) skulle der kampvalg til formandsvalget. Jørgen Ritnagel, der havde været konstitueret formand i otte måneder efter Johnny Hansen, blev foreslået af det meste af Hovedbestyrelsen, medens andre foreslog Hans Drachmann. Det skriftlige afstemning gav et klart svar med en solid sejr til Hans blandt de 70 afgivne stemmer.

Siden 2002 har Hans Drachmann været en af klubbens absolut førende ledere. Da klubben var i stor krise i 2002, både økonomisk og på lederfronten, var Hans Drachmann blandt de nye ledere sammen med bl.a. Johnny W. Hansen og Hans Bay. Siden har Hans D. siddet i fodboldbestyrelsen 2002/04 og 2010/15 og i hovedbestyrelsen 2004/13. Han var fodboldformand 2010/14.

Indsatsen blev belønnet med Guldnålen, som er klubbens næststørste hædersbevisning, i 2014.

Hans Drachmann har været medlem af klubben siden han var 9 år. Han spillede 27 kampe/0 mål på førsteholdet i 1979. Medens han var på journalisthøjskole spillede han i Skovbakken, AGF, Nyborg og OB. Som journalist var han udsendt af sin arbejdsgiver Politiken til EU til Bruxelles (1992/95). Siden 1995 har Hans været journalist på Politiken i København.

Johnny Hansen (født 06.03.1966) – formand 2004-2014

Johnny Wetterstein Hansen blev med sine 38 år den yngste formand i nyere tid.

Han havde en fortid som 1. holdsspiller med 77 kampe/5 mål (1986/88), og var kendt som en meget arbejdsom spiller.

Det var nogle af de egenskaber han skulle føre med sig på posten som formand.

Efter tiden i B.93 spillede Johnny en periode i FB. Han var også SF-medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Johnny Wetterstein Hansen måtte, efter over 10 år på posten, trække sig som formand i august 2014. Det var nu hans egen skyld. Han blev udnævnt som skoleleder af B.93’s Skole- og Idrætsakademi med fire klasser og 92 elever. Og det var Johnny der havde været primus motor i etableringen af skolen, som ses som et meget perspektivrigt tiltag, som kan blive til stor gavn for B.93.

Johnny kunne se tilbage på 10 år som formand med mange udfordringer. Da han tiltrådte i april 2004 var det en klub i alvorlige problemer. Gæld på 2,5 mill. kr., faldende medlemstal i både fodbold og tennis og en uafklaret situation med den gamle tennishal på Østerbro Stadion.

Problemer, som blev løst i de følgende år, hvor gælden blev ryddet af vejen, medlemsfaldet blev vendt til medlemsfremgang, og B.93 indgik i en helheldsløsning for idrætten på Østerbro, som gjorde det muligt for B.93 selv at opføre den nye tennishal på Svanemølleanlægget, mens Københavns Kommune genneførte en gennemgribende renovering af Østerbro Stadion. Den gamle tennishal blev solgt til Sparta.

Da Johnny blev fodboldformand i 2002 var det i en bestyrelse med Hans Drachmann, Hans Bay og Jørgen Ritnagel. Da han forlod formandsposten 12 år senere, var de tre andre stadig bestyrelsesmedlemmer. Det blev Jørgen Ritnagel, der blev valgt til konstitueret formand, da Johnny måtte trække sig. Ny formand skal vælges senest ved generalforsamlingen i foråret 2015.

Niels Peter Hahnemann (født 21.05.1953) – formand 2002-2004

Afløseren for Axel Bech blev tennismanden Niels Peter Hahnemann, som blev valgt efter stort fremmøde på Svanemølleanlægget fra tennisafdelingen. På den ekstraordinære generalforsamling den 3. januar 2002 på ‘Slottet’ var mødt 89 fra tennis, 45 fra fodbold og 50 passive medlemmer.

En stribe medlemmer, primært fra fodboldafdelingen, havde anmodet bestyrelsen om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i henhold til klubbens love med baggrund i den økonomiske situation. Forud for generalforsamlingen havde formanden Axel Bech skriftlig meddelt, at han trak sig som formand.

Inden man nåede til valg af ny formand fremgik det med al tydelighed, at klubben befandt sig i en dyb økonomisk krise. I sit lange indlæg på 12 minutter udtalte Henrik Lindholm, der var bannerfører for den ekstraordinære generalforsamling, at patienten var syg og krævede pleje.

Der skulle stemmes om hvem der skulle være ny formand. Henrik Lindholm fik 62 stemmer, men blev overtrumfet af Hahnemann der fik 121 stemmer. Fodboldmedlemmerne, der normalt er overrepræsenteret ved generalforsamlinger, havde sovet i timen med kun 45 fremmødte. Derved var Hahnemann ny formand, valgt til generalforsamlingen i 2003.

Hahnemann, der havde et lederjob i Nationalbanken, tiltrådte i en periode hvor ikke meget fungerede i klubben. Hahnemann fik stoppet gældsætningen og opdelt klubbens økonomi i tre afdelinger – det fælles, tennisafdelingen og fodboldafdelingen. Men det lykkedes ham ikke at få solgt den gamle tennishal og få vendt skuden for alvor.

Efter lidt over to år som formand trak han sig udenfor valgperioden ved generalforsamlingen i 2004.

Axel Bech (født 07.03.1949) – formand 1999-2002

Norsker var den første der blev formand efter kampvalg, hans afløser Axel Bech var den første der blev valgt til formand uden selv at være til stede. Skoleinspektøren fra Øster Farimagsgade skole (siden 1987), der netop var fyldt 50 år, var nemlig på skoletur til Norge den dag der var generalforsamling.

Axel er født og opvokset i Viborg. Han flyttede til København som 19-årig, da han skulle starte på lærerseminariet. Han var atletikmand, og dyrkede bl.a. 10-kamp. I København startede han i KIF, senere (i 1973) var han medstifter af AK 73.

Det var via sine børn (dem har han tre af), at Axel fik tilknytning til B.93. Selv trak Axel også i fodboldtøjet, og viste sig at være en uhyre energisk og målfarlig angriber på først Oldboys og senere Supermasters og Grand Old Masters.

Som formand fik Axel nok at se til, formentlig meget mere end han havde forestillet sig. Han røg ind i en periode med mange store udfordringer, elendig økonomi efter den katastrofale sæson i superligaen, en hovedbestyrelse uden fælles fodslag, en svag administration og meget mere. Hans knap tre år som formand blev derfor ingen dans på roser.

En stribe medlemmer, med Henrik Lindholm som bannerfører, indgav begæring om afholdels af en ekstraordinær generalforsamling, hvor begrundelsen var klubbens kaotiske økonomi. Axel Bech, der var indlagt på hospitalet, havde skriftlig meddelt sin afgang som formand på den ekstraordinære generalforsamling som fandt sted den 3. januar 2002 på ‘Slottet’.

Hans primære arbejde som skoleinspektør på Østerfarimagsgade Skole tog så meget af hans tid, at han ikke kunne afse den fornødne tid til at være formand. Det var ikke lykkedes ham, at holde styr på den økonomiske uansvarlige fodboldafdeling og slet ikke på aktieselskabets (betalt fodbold) meget kreative direktør Finn Kokholm.

På den ekstraordinære generalforsamling var Axel Bech repræsenteret af sin suppleant fra Hovedbestyrelsen, den tidligere formand Jon Bremerskov. Efter kampafstemning blev afløseren for Axel Bech tennismedlemmet Niels Peter Hahnemann, der fik 121 stemmer, medens Henrik Lindholm kun fik 62 stemmer. Fodboldafdelingen, der normalt var overrepræsenteret på generalforsamlingerne, havde sovet i timen og mødte kun fåtalligt op.

Axel Bech, der således hverken var til stede da han blev valgt og da han fratrådte, kunne herefter i ro og mag fortsætte sin fodboldkarriere på klubbens Grand Old Mastershold.

Jørgen Norsker (født 03.02.1937/død 04.02.2016, 79 år) – formand 1989-1999

Jørgen Norsker blev den første formand, der blev valgt efter afstemning. Det skete som nævnt i kampen mod Jon Bremerskov, hvor Norsker vandt afstemningen med 24 stemmer (102-78).

Norsker er født 93’er. Hans far Aage Norsker spillede en enkelt 1. holdskamp (1927). Også Jørgen startede som fodboldspiller, en alt i alt rimelig spiller. Allerede som drengespiller under Michael Rohde måtte Jørgen droppe fodboldspillet af helbredsmæssige årsager. Han havde permanente lungeproblemer. Det blev så tennis i stedet for hvor man ikke skulle løbe så meget.

I de 10 år Norsker var formand, var der mange udfordringer. Den største så afgjort forhandlingerne med Københavns Kommune i forbindelse med klubbens flytning fra det gamle anlæg på P. H. Lings allé (Stadionbygningen) til det nye Svanemølleanlæg. Det var en stor dag (11. juni 1992) for Jørgen Norsker da han og den øvrige Hovedbestyrelse, Torben Biilmann, Henrik Lindholm og Freddie Birtø kunne underskrive den endelige kontrakt på udebane med Københavns Kommune, repræsenteret af overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. En fremragende indsats af de fire hæderspersoner samt deres medhjælpere, bl.a. arkitekt Helstad og advokat Hassel.

En anden af Norskers triumfer var gennemførelsen af klubbens 100 års jubilæum. På selve dagen, onsdag den 19. maj 1993, var der stor reception i klublokalet i Stadionbygningen.

Solen skinnede og rigtig mange var mødt frem, bl.a. kulturminister Jytte Hilden, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og ikke at forglemme den excentriske millionøse, grevinde Erna Hamilton. Selve jubilæumsfesten foregik om lørdagen tre dage senere, hvor 520 deltagere var samlet i den festklædte Tennishallen.

Norskers sidste triumf som formand var oprykningen til Superligaen som blev sikret med en sejr i Hvidovre i juni 1998. Efter 10 år forlod Norsker formandsposten. Var efterfølgende bestyrelsesmedlem i A/S’et (professionel fodbold), medstifter af museumsudvalget, formand for ungdomsfonden. Norsker blev – omsider – æresmedlem i 2005.

Jørgen Norsker sad i DBU’s bestyrelse 1995/02 og i repræsentantskabet 1991/02. Samtidig sad han i Divisionsforeningen, hvor han var kasserer frem til 2003. Jørgen Norsker modtog i 2005 DBU, Københavns sølvnål for sit store lederarbejde.

Jørgen Norsker døde den 4. februar 2016, dagen efter han var fyldt 79 år. Et stort tab for klubben. Klubformanden Hans Drachmann udtalte i forbindelse med dødsfaldet “Jørgen Norsker var som leder visionær. Han var som person et usædvanlig behageligt og sympatisk menneske. Og som klubmand var altid klar til at træde til, når klubben kom i nød, og så sent som i sommer trådte han til og var endnu en gang med til at sikre det økonomiske grundlag for selskabet bag klubbens førstehold. Jørgen Norskers død er et stort tab for B.93 og for alle os, der havde ham som ven, klubkammerat og inspirator”.

Jon Bremerskov (født 01.06.1947) – formand 1986-1989

Da Jens Kampmann trak sig i utide blev Jon Bremerskov, der var en af de to næstformand (tennis), konstitueret som formand.

På det tidspunkt bestod bestyrelsen af 11 personer, en formand, to næstformænd, fire fodbold og fire tennis (hvoraf én af disse otte var kasserer). På den efterfølgende generalforsamling i marts 1987 blev Jon valgt som formand.

Jon havde været en alsidig sportsmand, landsholdet i dans, fodbold i Skjold, badminton i RBK, cykelrykker i C-klassen, og motionsspiller i tennis i B.93. Under sit formandskab (maj/juni 1988) fik Jon orlov fra formandsposten, idet han blev ansat i klubben til at skaffe sponsorkontrakter – og en formand kan ikke have et lønnet job i klubben. Konstitueret formand i de to måneder var kassereren Henrik Lindholm.

Da Jon var på valg i 1989 skulle der for første gang i historien være kampvalg om formandsposten.

Generalforsamlingen skulle foregå i klublokalet i Stadionbygningen, men der kom så mange medlemmer, at man i overtid måtte flytte lokaler til en (kold) tennishal.

Modkandidaten var Jørgen Norsker som var opstillet af fodboldfolkene. Efter mange indlæg, alle ikke helt stuerene, var man omkring midnatstid klar til den skriftlige afstemning.

Dem der var tilbage stemte Norsker som ny formand med 102-78. Jon har siden sin ufrivillige afgang deltaget i forskellige jobs i tennisafdelingen, og vendte en periode tilbage til Hovedbestyrelsen.

Jens Kampmann (født 30.03.1937) – formand 1983-1986

Afløseren for John A. blev noget overraskende Jens Kampmann, den tidligere miljøminister. Jens er søn af Viggo Kampmann (1910/76), der var statsminister i 1960/62. Valget til formand var ikke ventet, bl.a. fordi Jens kun kom i klubben når han spillede motionstennis, og fordi han var direktør for Miljøstyrelsen (1978/90) og derudover besad et utal af erhvervsbestyrelsesposter.

Jens Kampmann, cand. polit, blev medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i 1966, hvor hans interesse for miljøet i 1971 gjorde ham til verdens første miljøminister, selv om det i begyndelsen hed Ministeriet for Forureningsbekæmpelse. Sammen med PKA tog Kampmann i 1990 initiativ til oprettelse af Invest Miljø A/S. Selskabet lukkede i 2006.

Det med tiden blev da også en mangelvare for formand Kampmann, og han trak sig da også uden for sæsonen i efteråret 1986. Kampmann nåede dog, at være foregangsmand for den meget tiltrængte renovering af tennishallen i 1985/86, hvor fakturaen kom til at lyde på 3,5 mill. kr.

Senere kom Jens Kampmann igen på banen, idet han blev formand for Østerbro Idrætspark A/S (ejet af B.93), hvor byggeri af en tennishal på Svanemølleanlægget var selskabets primære formål. Efter afslutningen af byggeriet i efteråret 2009, valgte Kampmann at trække sig tilbage.

På sin gård på Møn, som han ejer med familien og venner, er økologien i højsædet. Da Kampmann blev 75 år var han stadig i bestyrelsen for Dong, der var på hans runde fødselsdag var forsidestof, efter direktøren Anders Eldrup var blevet fyret pga. særlige aftaler med fire nøglemedarbejdere. Siden 2009 har Kampmann været formand for Kattegatkomiteen, der arbejder for en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland.

John Andreasen (født 20.12.1918/død 04.01.2001, 82 år) – formand 1973-1983

Det blev John A., der afløste Ove som formand i 1973, og sad på posten de næste 10 år.

John A., den gang kaldet ”Nikkelhorn”, havde tidligere været med i lederarbejdet i mange år. Havde været i bestyrelsen 1946/50, kom tilbage i 1952/53 hvor han slog tennismanden Hugo Andersen med stemmerne 87-83 i kampen om pladsen som næstformand. I 1953 blev John A. kasserer i stedet for P. H. Wiinstedt.

John A. var hovedmanden bag jubilæumskampen mod Juventus i 1953, som blev spillet i en udsolgt Idrætspark (41.800 tilskuere). Tempoet på afregning fra kampen gjorde, at John A. måtte trække sig som kasserer.

Efter en stædig indsats kæmpede John A. sig tilbage til ledelsen, og det store comeback kom da han blev valgt til formand. Gennem en periode på 25 år var John A. utvivlsomt den mest betydende person for B.93, meget arbejdsom, og med mange private tilskud til diverse aktiviteter.

Han ejede bl.a. firmaerne Apodan og No Name som begge var trøjesponsorer, og i øvrigt havde et væld af 93-spillere ansat. Udadtil blev John A. særlig kendt for sin lange kamp imod indførelsen af betalt fodbold.

Det var ikke få gange han og Emil Sørensen fra FB var på talerstolen og advare imod dette ”skråplan”.  Da DBU så i 1978 indførte betalt fodbold, satte John A. sig ikke hen og surmulede i hjørnet, tværtimod var han hurtig, og B.93 indgik kontrakt med bl.a. Lars Hansen (KB), Frank Olsen (Køge) og Peter Hertz (Ballerup).

Efter 10 år i formandsstolen trak John A. sig tilbage, men fire år senere lod han sig på ny vælge til bestyrelsen, denne gang som prof-formand. Det var så hans fjerde (og sidste) periode. I alt 20 år i bestyrelsen og mange år i spilleudvalget blev det til John A., som fik sin største personlige sejr da han blev udnævnt til æresmedlem i 1984.

Ove Jensen (født 07.11.1919/død 22.04.2011, 91 år) – formand 1969-1973

Det blev den gamle landsholdsmålmand Ove Jensen, der overtog formandsposten efter Knud ”Ras”, der i god tid havde bebudet sin afgang. Så allerede i maj 1968 samledes 11 gamle trofaste medlemmer med Svend Aage Østerby og Preben Kargaard som initiativtagere. Det lå klart, at der skulle ske en større udskiftning af bestyrelsen. Det endte med, at Ove Jensen indvilgede i at stille op som ny formand. Det var heldigt for klubben, for Ove var lige så sikker i formandsstolen, som han havde været mellem stængerne (138 kampe og 12 landskampe). B.93 var netop rykket helt ned i 3. division, og pressen var begyndt at tale om en storklub i opløsning.

Ove var fuld af gode ideer, og gik altid selv forrest for at løse opgaverne. Han fik ideen til showstævner i Idrætshuset med 93’eren Dirch Passer i hovedrollen, stor succes og penge i kassen. Ove havde den glæde, at B.93 rykkede op i 2. division i 1972, det var med det talentfulde hold med Jens Kolding og Jan Højland i spidsen. Oves egen karriere fremgår under spillerprofil siden (på vej, webred.). Og en lille pudsighed, som spiller hed han Ove Jensen, da han blev formand blev han kaldt sit fulde navn Ove Bech Jensen. Ove blev udnævnt til æresmedlem af B.93 ved klubbens 100 års jubilæum.

Knud Rasmussen (født 12.10.1909/død 30.04.1978, 68 år) – formand 1955-1969

Efter flere forgæves overtalelsesforsøg lykkedes det så i 1955 at få Knud ”Ras” til at iføre sig formandskasketten. Knud ”Ras” (eller Knud ”Richs”) var direktør for Rich-koncernen (kaffetilsætning).

Efter nedrykningen i 1954 var klubben i store økonomiske problemer, og da Scharff måtte trække sig pga. sygdom, lykkedes det at få overtalt ”Ras” til at tage opgaven. Han var et menneske der når han gik ind til en opgave, bed sig fast i denne, og ikke standsede før målet var nået.

Det skulle blive til stor gavn for klubben i hele det administrative og økonomiske område, som klubben var ude at sejle i. Der var meget store økonomiske kvaler, og der blev udskrevet ekstra kontingent flere gange. Og der var hele flytningen fra den gamle ”Pavillion” til Stadionbygningen, omlægning af fodbold- og tennisbaner i forbindelse hermed. Sportsligt gik det også op-og-ned i formandsperioden, to gange rykkede B.93 op i 1. division (1958 og 1963), for at slutte med nedrykning til 3. division (1968).

Knud ”Ras” sad i hele 14 år som formand, og det er den længste ubrudte periode. Han havde mange gode mænd omkring sig.

Der var dog én der overstrålede dem alle, arkitekten Viggo Jørgensen (født 26.10.1902, død 12.08.1981), der var et utroligt aktiv for klubben og samtidig meget generøs.

Knud ”Ras” var en fortrinlig fodboldspiller, selv om det kun blev til 35 kampe og 2 mål (1932-40). Konkurrencen var på det tidspunkt ualmindelig hård.

Efter fodboldkarrieren var Knud ”Ras” ofte at finde på tennisbanerne. Ingen tvivl om, at ”Rasser” har været en af de absolut bedste formænd gennem tiderne. Han blev æresmedlem i 1969, samtidig med han trådte tilbage som formand.

Helge Scharff (født 30.11.1893/død 22.11.1957, 63 år) – formand 1952-1955

Scharff kom i bestyrelsen i 1936, de første 10 år som menigt medlem, herefter næstformand i seks år.

I 1952 afløste Scharff så Becker som formand. Efter tre år i førersædet måtte Scharff trække sig af helbredsmæssige årsager. Scharff, der var civilingeniør, var meget aktiv på alle fronter i B.93. Han var 93’er helt fra barnsben og forblev det med sjæl og sind hele sit liv.

Scharff, af vennerne kaldet ”Skipper”, var en fortrinlig fodboldspiller, med på de store tiders champagnehold. En uopslidelig, sej og stærk spiller. Han spillede 224 kampe og scorede 1 mål for B.93 i perioden 1913-32, hvor han var med i imponerende 20 sæsoner i træk.

Det blev også til en enkelt landskamp (1917), da Scharff i Stockholm afløste klubkammeraten Michael Rohde, der brækkede benet. Scharff var på banen fra starten i landskampen, men det var som linievogter. Det var dengang hvor de to landes reservespillere passede linierne. Den ordning er man ligesom gået bort fra.

Der skete mange ting medens Scharff var formand. Stadiontribunen blev ombygget, klubben fik andre indgangsforhold til anlægget, berømte Carlos Pintér blev engageret som træner, ynglingene blev københavnsmester og pokalvinder og tabte knebent 2-3 ude til AGF i DM-finalen. Klubbens 60 års jubilæum blev fejret med en kamp mod Juventus (1-2) i en total udsolgt Idrætsparken (41.800 tilskuere).

Og så var det jo i 1954, at B.93 for første gang i historien rykkede ud af 1. division (efter 0-0 i Køge). Scharff, der var ugift, var meget arbejdsom og havde en stædig mening. Det var sjældent han ikke havde sin pibe i munden. Modtog DIF’s ærestegn (1953) og nåede i 1957 at blive æresmedlem af B.93, det skete samme år han døde som 63-årig.

Erik Becker (født 23.08.1895/død 17.05.1979, 83 år) – formand 1948-1952

Sagfører Erik Emil Becker afløste Lillie som formand, uden han tidligere havde været i bestyrelsen.

Mange 1. holdsspillere kan nok genkende navnet, idet han indførte ”Beckers skål”, som hvert år blev uddelt til årets spiller. Becker sad fire år som formand, i en periode hvor det var begyndt at gå mindre godt for ”Champagneholdet”, hvilket måske skyldtes, at han var med til at nedlægge det ellers meget bevogtede omklædningsrum for 1. holdet i ”Pavillonen”.

Indtil 1973 var Becker, den høje statelige advokat, en trofast tilskuer til alle 93’s kampe. En af de renlivede tilhængere. Desværre kom Becker ud for et alvorligt færdselsuheld på Øster Allé i 1973. Han vendte tilbage igen, og kunne glæde sig over B.93 var vendt tilbage til 1. division i 1975.

Richard Lillie (født 03.08.1884/død 25.07.1978, 93 år) – formand 1946-1948

Blev formand efter krigen, efter at have været i ”lære” de foregående 17 år som næstformand.

Efter kun to år i førersædet trak Lillie sig tilbage. Han kunne se tilbage på 19 år i bestyrelsen, hvor B.93 havde manifesteret sig som en meget omtalt storklub. Det var således Lillie der var formand i 1946, da klubben for sidste gang vandt det danske mesterskab i fodbold.

I sin egenskab af rådmand, havde klubben også efterfølgende stor glæde af Lillie, når der skulle forhandles med de offentlige myndigheder. I 1974, da Lillie blev 90 år, havde medlemsbladet et stort interview med klubbens ældste medlem, den pensionerede rådmand.

Ved Lillies afgang i 1948 udnævntes han samtidig til æresmedlem. Lillie var også dekoreret med DIF’s ærestegn (1954) og Dansk Forening for Rosports ærestegn.

Helge Hassel (født 13.07.1896/død 10.06.1985, 88 år) – formand 1942-1946

Blev klubbens sjette formand efter at have siddet 15 år i bestyrelsen forinden.

Hassel var ligesom Poul Groes og Olaf Lindstrøm tennismand, og derved var der udlignet til 3-3 mellem fodbold og tennis. Hassel havde været med i alle opgangsårene, og det var derfor ikke misundelsesværdigt at være formand under krigen med alle dets restriktioner og besværligheder. F.eks. måtte divisionskampene en tid ikke overværes af tilskuere, rejser blev aflyst pga. generalstrejker, og økonomien var vanskelig.

Klubbens 50 års jubilæum i 1943 blev dog fejret med en stor fest i den festsmykkede tennishal. Der blev også udgivet et flot jubilæumsskrift.

Efter fire år som formand måtte Hassel trække sig tilbage fra posten i 1946 efter at have gennemgået en alvorlig operation. Tilbagetrækningen skete med god samvittighed, idet Hassel havde siddet 17 år i træk i bestyrelsen. Dertil kom, at han også sad i bestyrelsen for Dansk Tennis Forbund i mange år (formand 1949-58). Hassel blev æresmedlem i 1959 og modtog også DIF’s ærestegn (1956). Sønnen med samme navn, landsretssagfører Helge Hassel (f. 1928, død 2013), der var partner i advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg, var klubbens juridiske rådgiver ved de vanskelige og komplicerede forhandlinger med Københavns Kommune i 90’erne vedr. udflytningen fra P. H. Lings Allé til Svanemølleanlægget.

Olaf Lindstrøm (født 13.02.1886/død 29.05.1971, 85 år) – formand 1929-1942

Klubbens femte formand.

Lindstrøm afløste Gottfred Klint, efter han havde siddet ni år i bestyrelsen som tennisrepræsentant. Selv var han en glimrende tennisspiller, og blev DM-vinder i herredouble i 1926.

Lindstrøm bestred formandsposten i 13 år, hvilket han gjorde med stor smidighed og interesse. Han var afholdt af klubbens medlemmer og var i hele sin færd i klubben skattet for sin store elskværdighed og hjælpsomhed.

Han huskes som en statelig rank person, der med sit hvide hår og sit venlige smil var en værdig repræsentant for B.93. Mange vanskelige spørgsmål har Lindstrøm i sin formandstid løst, og det var med stor beklagelse, både blandt hans kollegaer i bestyrelsen og blandt medlemmerne, da han trak sig tilbage efter veludført gerning. Han blev æresmedlem i 1948.

P. N. Holst (født 23.03.1854/død 28.04.1926, 72 år) – formand 1921-1923

Klubbens fjerde formand.

Peter Nicholaj Holst var født i Kiel. Han var ingeniør og blev cand. polyt i 1880. Holst havde allerede før udnævnelsen til formand gjort et stort stykke arbejde i klubben.

Helt tilbage i år 1900, da klubben stod overfor store udvidelsesplaner, havde man henvendt sig til Holst. Da Klint og Johs. Gandil forelagde ham klubbens store planer, blev han fyr og flamme.

Holst fik sin ven, tømremester C. A. Tesch, til at rejse det berømte plankeværk rundt om anlægget på P. H. Lings Allé, og senere også at bygge klubhuset, en rød træbygning kaldet ”Pavillonen”.

Det var en bedrift efter datidens forhold, klubben var fattig, men Holst overtalte alle på den ene eller den anden måde. Tømrermester Tesch blev klubbens første æresmedlem (1901), og den næste blev Holst, men det var først 24 år senere.

Holst havde siddet 21 år i bestyrelsen førend han blev formand.

Efter kun to år som formand, trak den 69-årige Holst sig tilbage til en plads som næstformand og overlod igen roret til den tidligere formand Gottfred Klint.

Det blev en relativ kort tid som næstformand, idet Holst døde tre år senere. Han blev borgerligt bisat og derpå kremeret. Året inden var han heldigvis blev udnævnt til æresmedlem. Holst er den indtil videre ældste formand i klubben med sine 69 år.

Poul Groes (født 02.06.1883/død 20.11.1967, 84 år) – formand 1915-1921

Klubbens tredje formand.

Poul Groes overtog posten efter afdøde I. C. Gandil. Groes blev derved den første tennisspiller der indtog formandsposten. Groes, som var overretssagfører, var en både energisk og fremsynet mand, der ikke var bange for at vove noget.

Selv om Groes var tennismand gjorde han også meget for fodbolden, bl.a. havde han sæde i fodboldsammenslutningen ”Stævnet”. B.93 var en klub i rivende fremgang, da han gik af som formand i 1921.

Groes var dog stadig glødende 93’er, og han blev næstformand i 1927/29, han var juridisk rådgiver for klubben, og han var i mange år en fortrinlig dirigent på generalforsamlingerne, som dengang typisk blev overværet af 300 medlemmer. Groes blev æresmedlem i 1933.

I. C. Gandil (født 12.01.1865/død 24.05.1915, 50 år) – formand 1902-15

Klubbens anden formand.

Blev altid benævnt som I. C. Gandil, selv om han retteligen hed Jørgen Christian Gandil. I de 13 år han nåede at være formand ledede han klubben på en sådan måde, at han står som et lysende eksempel på hvad en formands initiativ og arbejdsvilje betyder.

Gandil var lærer, og da han tillige var ugift havde han en del tid til rådighed, og den gav han helt og fuldt ud til klubben. Hans lillebror Johs. Gandil (f. 1873) var også en meget markant skikkelse i klubben, sad bl.a. 49 år i bestyrelsen (1895 – 1944).

I. C. Gandil havde den lykke at se smukke resultater af sin virke. Hans arbejde skabte B.93’s velordnede anlæg på P. H. Lings Allé med fodbold- og tennisbaner, et anlæg der efter datidens forhold var et stor og mønsterværdigt anlæg.

I 1912 kunne Gandil glæde sig over, at tennishallen stod færdig. Det var den første tennishal i København, og skabt på hans initiativ. Gandil var medlem af Københavns Idrætspark, og var initiativtager til, at Danmark fik dette nationalstadion (1911). Var desuden også initiativtager til opførelsen af Idrætshuset, som stod færdigt i 1914.

Det skulle ikke blive I. C. Gandil beskåret at blive en gammel mand. Under en cykeltur i Nordsjælland, den 24. maj 1915, blev han ramt af en hjertelammelse og døde i sin bedste alder, blot 50 år gammel.

Sorgen var stor i B.93, da budskabet om formandens alt for tidlige død nåede frem. I. C. Gandil blev begravet fra Sct. Jacobs Kirke på Østerbro under meget stor tilslutning. Han ligger begravet på Holmens Kirkegård. Der blev rejst en mindesten for I. C. Gandil, som i mange år stod på det gamle anlæg på P. H. Lings Allé. Mindepladen sidder i dag på udendørsvæggen ved hovedindgangen på ‘Slottet’.

Da Gandil døde medens han var formand, blev han ikke udnævnt til æresmedlem. Der skulle gå 96 år førend, der blev rettet op på denne åbenlyse fejltagelse. Ved generalforsamlingen i 2011 blev I. C. Gandil udnævnt til æresmedlem (posthumt) på et forslag fra Palle ‘Banks’ Jørgensen.

Gottfred Klint (født 08.07.1871/død 07.06.1937, 65 år) – formand 1893-1902 & 1923-1929

Klubbens første formand, og derved også medstifter af B.93 (Cricketklubben af 1893).

Klint hører til pionererne i dansk boldsport. Han startede i skoleklubben Melchioranernes Boldklub. Han spillede både fodbold og cricket, og var en glimrende organisationsmand.

I 1892 opløstes MB, og da det samtidig gik ret skidt for ØB (=gamle ØB), samledes man fra de to klubber til et møde i ”Café Petersborg” i Odensegade. På mødet, som fandt sted 19. maj 1893, enedes man om at oprette en ny klub – ”Cricketklubben af 1893”. De 20 deltagere valgte den første bestyrelse med 21-årige Gottfred Klint som formand. Stiftelsen blev markeret med et hurra-råb på tre lange og tre korte og et færdigt. Som bekendt består dette lidt utraditionelle hurra-råb stadigt.

Der blev etableret klublokale i en gammel villa på Nørre Allé (1. salen), og der blev spillet på Fælleden. Sammen med Johannes Gandil var Gottfred Klint bagmændene for, at der i 1896 udover cricket også blev indført fodbold.

Samtidig skiftede klubben navn til det nuværende, ”Boldklubben af 1893”. Klubben fik nyt klublokale på Lille Blegdamsvej. Da de store udfordringer med et nyt anlæg var startet, overlod Klint formandsposten til I. C. Gandil, idet han ikke kunne gå så kraftigt ind i arbejdet, som han ønskede pga. eksamensforberedelser.

Klint tabte dog aldrig interessen for B.93, og da klubben mange år efter, i 1921, var i nød for gode medarbejdere, lod Klint sig vælge ind i bestyrelsen, hvor han blev næstformand under P. N. Holst-regimet. I 1923 blev Klint atter formand, og ledede som sådan sit hjertebarn til 1929, hvor sygdom tvang ham til at trække sig tilbage.

Klubbens medlemmer havde bragt ham deres hyldest ved at udnævne ham til æresmedlem af klubben i 1928. Kontorchef Gottfred Klint døde i en alder af 65 år. Han var dekoreret med Ridderkorset af Dannebrog og havde modtaget DIF’s ærestegn (1929) og DBU’s guldemblem. Klint er den eneste der har været formand af to omgange.

Yderligere informationer

Ønsker du at vide mere om klubbens historie, så kontakt Palle “Banks” Jørgensen eller læs hans fremragende bøger.