I serien af portrætter af de seks nye medlemmer af Wall of Fame skal vi nu hilse lidt nærmere på Nicolas Nielsen.
‘Nico’ stod på mål for B.93’s bedste herrehold i 242 kampe i perioden 1990 til 2007 og har i en lang årrække været med omkring trænerteamet som målmandstræner i B.93. Først for herrerne og de seneste par sæsoner for kvindeholdet samt en enkelt gang om ugen for herrerne for at holde kontakten ved lige og være bindeled mellem de to hold.
Samtidig er Nicolas godt i gang med sit ‘dannelsesprojekt’, som han også vil fortælle lidt om her. Vidste du eksempelvis, at du i Gandil-Stuen kan finde et lille velassorteret bibliotek med inspirerende bøger?
Start med at sætte nogle ord på dit forhold til Boldklubben af 1893 som klub. Hvad gør B.93 speciel for dig?
– For mig står mine ungdomsår i ’93 som et sted, hvor der var en enorm tryghed. Jeg kom til i 1985 som ungdomsspiller, og det var bare en fornemmelse fra dag et af, at det var et rart sted at være.
– Man kunne komme på anlægget, også selvom vi ikke skulle træne eller spille kamp, og der var altid gang i den. Det var et virkelig skønt sted at være, hvor vi selvfølgelig trænede meget, men også fandt meget glæde ved at komme og se de andre hold og mærke, hvordan gammel som ung i klubben fulgte med.
– Jeg tænker tilbage på den tid med enorm glæde. Vi havde et fortrinligt sammenhold, og jeg fik mange gode kammerarter på holdet.
– I mit første seniorår startede jeg først på 3. holdet et halvt år, derefter stod jeg syv kampe på 2. holdet, inden jeg sluttede sæsonen på 1. holdet.
– Så skulle jeg være soldat og aftjene værnepligt og endte faktisk med at være væk fra fodbolden i to år.
– Da jeg vendte tilbage, måtte jeg sande, at det ikke var så let at komme tilbage på niveau som forventet. Jeg fandt derfor en Danmarksserie-klub og for at spille fast og komme i målmandsform igen. Efter to år spillede jeg på Brønshøj 1. divisionshold, indtil jeg blev færdig som skolelærer.
– Så vendte jeg tilbage til B.93, og det var egentlig planen, at jeg bare ville passe mit job som skolelærer og spille på vores daværende Danmarksseriehold, men så var jeg pludselig med i Superliga-truppen og startede med at stå kampen hjemme mod Brøndby IF, som vi vandt 1-0. Derefter fulgte cirka 200 kampe for 1. holdet.
Du har været målmandstræner i klubben, siden du stoppede. Perspektivér gerne den rolle?
– Jeg blev målmandstræner i 2007. Det var Erling Bøje og Frank Nielsen, som fik mig overtalt til at blive målmandstræner. Og så har jeg været der siden.
– Det har aldrig på noget tidspunkt været med en ambition om drive det til en karriere som målmandstræner uden for klubben. Det var kun et ønske om at være i ’93 og give tilbage og være med til at skabe den samme ramme, som jeg selv havde oplevet som målmand i klubben.
– Det betyder selvfølgelig noget for mig, om jeg gør mit arbejde så godt som muligt og kan være med til at få de målmænd, jeg arbejder med, til at blomstre.
– De seneste par sæsoner har jeg haft glæden af at være med omkring trænerteamet på kvindeholdet i B-Ligaen. Jeg må sige, at det har taget mig med storm.
– Det er en kæmpe fornøjelse at være omkring holdet og spillerne, som jo spiller fodbold på helt andre præmisser end herrerne. De jonglerer med arbejde og studier ved siden af og træner og spiller kamp 4-5 gange om ugen og i høj grad på frivillig basis.
– De ofrer en masse og investerer så meget tid på deres fodboldpassion. Det giver mig nogle af de samme fornemmelser, jeg havde på anlægget i sin tid som ungdomsspiller, når jeg ser kvinderne møde ind til træning og kamp med en stemning og glæde uden lige.
– Det er ikke fordi, at spillerne ikke har lyst til at være i klubben, når de spiller professionelt, men der er bare en anden stemning og følelse over det, når det er på frivillig basis.
Du er frontløber for et dannelsesprojekt i B.93. Fortæl om ideerne og tankerne: Hvad er status, og hvordan ser du det udvikle sig fremover?
– Det udsprang af, at jeg fik en følelse af, at fodboldlivet blev alt for ensidigt omkring taktik, træning og målsætninger. Det blev simpelthen for kedeligt og jeg tænkte “der må måtte være noget mere til at være en del af et fodboldhold og en del af en forening.”
– Så jeg startede med tankerne om at sætte vores definition af dannelse ind på de to førstehold i samarbejde med Christian Engell, den nu tidligere adm. direktør i B.93 Copenhagen ApS. Nicolaj Thomsen, der er den nye adm. direktør har været med fra starten, så jeg tror og håber, at han også vil være med til at fortsætte det.
– Dannelse handler om at møde noget nyt i tilværelsen med et åbent sind, så det ikke kun bliver fodbold hele tiden, men at vi bidrager til det hele menneske, som i dannelsesprocessen lærer at udvikle sin etiske og selvstændige og kritiske sans.
– Vores bidrag til det, er at give nogle fælles oplevelser, herrerne og kvinderne sammen via blandt andet kunsten.
– Som Hal Koch siger det (indrømmet, det er ikke et citat, men som jeg husker det), at de store kunstnere har sanket stor visdom og gået helt ud til kanten af livet, hvor man kan se godt og ondt, kærlighed og smerte og omsat den visdom i kunstens tale.
– Så gennem kunsten kan man møde indtryk, som forhåbentlig kan plante et frø, der på et tidspunkt vil spire, det ved vi ikke, vi kan kun håbe.
– Vi afkræver ikke spillerne et svar om, hvad de fik ud af oplevelsen. Vi afgør jo ikke, hvad de bærer videre med sig. Men vi håber at give dem nye perspektiver på menneskelivet og tilværelsen.
– Det første initiativ var en suveræn udstilling på Louisiana om Det uerstattelige menneske, som både det bedste kvinde- og herrehold blev inviteret med til.
– Udstillingen stillede en masse spørgsmål vedrørende AI, og om hvilke spørgsmål vi bør stille for at forholde os til udviklingen som mennesker. Mange af spillerne havde aldrig, i deres voksenliv, været på kunstmuseum før. Og det er heller ikke, fordi de væltede på museumer efterfølgende, men de synes alle, at det havde været spændende.
– Så har vi også allesammen været i Det Kongelige Teater og se et musikteaterstykke. Det var Den lille havfrue, som vi vi oplevede tilbage i efteråret 2024.
– Det var samme øjenåbner for mange af spillerne. På den måde kan vi i B.93 være med til at give spillerne noget med, som de ikke får i andre klubber. Spillerne får noget med hjem, som de kan tænke over og vende med kammeraterne på holdet.
– Senest har vi været på Øresundsakvariet til et helt igennem suverænt foredrag om de danske farvande. Det er ret trist, hvor skidt det står til med de danske farvande, men jeg vil nu alligevel opfordre alle, der ikke har hørt foredraget til at tage en tur forbi Øresundsakvariet.
– Det er jo Øresund, vi som københavnere kan bade i. Men lige præcis Øresund er en perle modsat de andre farvande omkring Danmark, og en af hovedårsagerne er, at der ikke bundtrawles.
– Foredraget slår benene væk under én. Og på den måde fik både jeg og spillerne en oplevelse og blev mere oplyste om, hvad der foregår omkring os i naturen og havet. Det må vi tage stilling til og tænke over. Det er sundt for alle mennesker.
– Vi arbejder på at holde et arrangement hvert halve år. Nu skal vi lige i gang igen, men jeg glæder mig over det hver gang og ser frem til, hvad næste event bliver.ver.
Du har også fået indrettet et lille bibliotek i Gandil-Stuen bag Café 93 som en del af dannelsesprojektet. Hvad er ideen bag den lille perle af et hjørne i klubhuset?
– Ja, vi har fået indrettet en lille bibliotek ovre i klubben. Det er ikke en kæmpe samling. Vi har aktuelt købt tyve bøger. Men jeg har da haft held med at få nogle af spillerne og trænerne til at læse nogle af bøgerne, når jeg har præsenteret dem for dem.
– Så må vi se, om vi ikke løbende kan udvide biblioteket. Måske nogle medlemmer vil donere nogle bøger til samlingen, hvem ved.
– Det er et åbent bibliotek for alle i B.93, så forældre, trænere, leder og spillere på andre hold er også særdeles velkomne til at kigge på bøgerne.
– Forældre kan måske læse i en af dem, mens børnene træner ude på anlægget og få en kop kaffe eller en dansk vand fra Café 93 imens. Hvis det kan bidrage til mere klubliv den vej rundt, så er det ren win-win.
– Alene dét at nogle spillere på de to førstehold har vist interesse for bøgerne, er for mig en kæmpe succes.
– Så ved jeg, at vi har fat i noget, og de kan se en mening med at få andre perspektiver på tilværelsen end kun det fodboldmæssige, som selvfølgelig er deres primære fokus i B.93, men jeg er sikker på, vi som klub kun bliver bedre sammen, både i kammeratskabet på de enkelte hold og på tværs af hold, ved også at interessere os for og samle tankerne mod mere end dét, der foregår inden for kridtstregerne.
– Nu er vi i hvert fald i gang. Bøgerne er sat op på reolen, og så må vi se hvor det bringer os hen. Jeg glæder mig til at følge det videre.
Tak for den inspirerende samtale, Nico. Vi glæder os over dit engagement i klubben og ønsker dig kæmpe tillykke med den meget fortjente hæder som en del af Wall of Fame.
Læs også de andre Wall of Fame portrætter
Det blev til en fin lille serie i foråret 2026 med indblik i alle de seks nye medlemmer af Wall of Fame. Her kan du også møde
Foto og interview: Klaus B. Johansen.