6. maj 2026

Wall of Fame interview: Emil Dyre Nielsen

Vi skal på ny præsentere en af de seks B.93-personligheder, som torsdag 5. marts 2026 meget fortjent blev optaget på Wall of Fame i Boldklubben af 1893.

Denne gang er der tale om Emil Dyre Nielsen, der som fodboldspiller har sat dybe aftryk med sin energiske gennembrud og mange mål for B.93. Det blev således til hele 261 kampe og 67 mål for B.93 i den aktive fodboldkarriere i perioden mellem 2004 og 2019.

I dag fungerer Dyre også som assistenttræner for 1. divisionsholdet, et job som han værdsætter meget.

Start med at fortælle om dit forhold til B.93?

– Mit forhold til klubben starter, da jeg var en ung dreng. Jeg var lige kort forbi FB og KB inden B.93 samlede mig op omkring 13-års alderen.

– Jeg var i klubben resten af min akademitid. Det var en periode, hvor vi havde nogle specielle folk omkring holdet, trænere og spillere, som alle bidrog til til at dyrke og styrke en helt særlig klubfølelse.

– Jeg fandt mig hurtigt godt til rette i B.93. Allerede dengang havde jeg et par klubber at sammenligne med, men B,93 rummede noget andet, specielt på det kulturelle plan. Det var et hold af mange forskellige personligheder og baggrunde, når jeg tænker tilbage på det.

– Det er også dét, som jeg kan genskende i dag som træner i klubben. Vi er en klub, der rummer mangle forskelligheder, såvel spillertyper. personligheder og med forskellige baggrunde, I en grad, som ikke mange andre klubber kan.

– Den del betyder meget for mig: At vi får nogle spillere til at lykkes med tingene i B.93, som måske ikke har passet ind et andet sted, om det så er på det personlige eller sportslige plan.

– Det er især det aspekt, som klubben især repræsenterer for mig.

– Dertil er der selvfølgelig beliggenheden på Østerbro. Vi har et vanvittigt flot anlæg, hvor der altid er masser af liv. Når man som jeg er en rigtig bydreng, så er det en særlig fornøjelse at spille i en klub der ligger i byen. Det.har altid været en stor tiltrækning, at man kan gå lige ud i byen efter kamp og træning.

– Dengang jeg kom til som ungdomsspiller, var der også masser af talentfulde unge spillere. Der var den periode, hvor B.93 var i Superligaen, hvor der måske ikke blev taget så meget hånd om akademispillere, men det blev der ændret på i årene efter, hvor jeg så også kom til.

– Vi vælter ikke i penge i B.93, men vi må tilpasse os og gøre 1. holdet attraktivt for unge spillere. Det arbejde er også intensiveret i nyere tid, mens jeg har været med som træner, hvor de unge bliver integreret på førsteholdet og skudt videre i karrieren, hvis de er dygtige nok.

– Det var der ikke så meget af dengang, hvor jeg selv blev seniorspiller på seniorholdet. Vi var ret stærke og lige kommet ned fra Superligaen. Der havde jeg faktisk en afstikker til Fremad Amager af alle steder, en sæson, hvor jeg fik spilletid, og så kunne jeg komme “hjem” og få min rigtige debut ude mod HIK under Dan Lubbers og Danny Jung.

– Det blev en tid, hvor vi måtte forsøge at bygge 1. holdet op igen. Mid tid med holdet husker jeg tilbage på med stolthed, selvom vi måske ikke var på det allerbedste sportslige niveau dengang.

Hvordan var følelsen af at komme med på Wall of Fame blandt de andre 93-personligheder?

– Det betyder enormt meget for mig.

– Det er meget sjovt, for det er ikke noget jeg har gået tænkt over selv, men flere af mine bekendte sagde efterfølgende til mig, at de havde undret sig over, at jeg ikke var med i Wall of Fame tidligere.

– Det er meget specielt for mig, mest fordi når jeg nu har været en del af fodboldlivet på godt og ondt i lang tid og man stopper, så oplever de fleste spillere et stort tomrum. Branchen glemmer en på 0,5.

– Når jeg så nu bliver husket og hængt op på væggen … Det kan jeg faktisk ikke rigtig beskrive, hvor glad det gør mig. Det er meget rørende.

Hvilke højdepunkter i B.93 husker du bedst?

– Der er mange højdepunkter at vælge mellem, men 
jeg vil først og fremmest nævne, hvordan jeg blev taget imod, da jeg kom “hjem” efter en lille afstikker til Bk. Frem, hvor jeg fik en alvorlig skade. Jeg brækkede anklen, og jeg havde rundet de 30 år.

– Der tog B.93 imod mig igen, i den sidste periode af min fodboldkarriere. Den måde jeg kom tilbage på der, og var med til være afgørende i nogle kampe. Det er ikke sportsligt det højseste niveau, vi var ikke allerbedst der, men at få lov at komme tilbage og slutte min tid i den klub jeg elsker var ubeskriveligt.

– Der er også et hav af gode minder, specielt fra akademitiden vil jeg sige.

– Og så var der den sæson, hvor jeg blev kåret tl årets spiller i 2. division, valgt af de andre spillere. Det er naturligvis også noget jeg tænker tilbage på med stolthed.

Hvad er dine fremtidsplaner som træner?

– Jeg er enormt glad for at være omkring førsteholdet. Jeg føler mig godt tilpas i den lidt tilbagetrukne rolle, hvor jeg kan have en anden rolle til især de unge spillere end eksempelvis Kasper har mulighed for.

–  Det daglige arbejde med spillerne og staben til træning og kamp er en fornøjelse.

– Jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke rigtig ved hvad mine ambitioner er på trænerfronten. Jeg har ikke travlt med at tænke over det, for jeg har det virkelig godt i “min egen klub” og ønsker ikke at ændre noget på den situation lige nu.

– Så ved man aldrig hvad der kan ske om nogle år. Men når jeg sammenligner med dét at være spiller og hver sæson arbejde for at få en ny kontrakt, så er det for mit vedkommende en perfekt kombination at jeg er deltidsansat og og jeg kan have mit job som skolelærer på en specialskole, hvor jeg har tre undervisningsdage om ugen.

– Det giver en god balance for mig, og jeg nyder alle de timer, hvor jeg er på anlægget.

– Jeg er stor tilhænger af at spillerne har andet at tale om end fodbolden. Det taler jeg meget med de unge spillere om. Her er jeg helt på linje med Nico og hans ideer bag dannelsesprojektet.

En kæmpe fornøjelse og inspirerende at tale med dig, Dyre. Det emmer af B.93-kærlighed, når du fortæller om dit forhold til klubben og hvad du ønsker at bidrage med.

Hæderen på Wall of Fame er så fortjent som den kan være.

Læs også de andre Wall of Fame portrætter

Det blev til en fin lille serie i foråret 2026 med indblik i alle de seks nye medlemmer af Wall of Fame. Her kan du også møde

Foto og interview: Klaus B. Johansen.