23. februar 2026

Så åbner Café 93

Kom og vær med, når vi genåbner caféen i klubhuset, torsdag 5. marts 2026 kl. 18.

Vi ved, at mange har ventet på det. Flere har savnet det et hyggeligt sted i klubhuset, hvor man kunne dumpe forbi. Og endnu flere har savnet et sted at mødes efter træning og kamp.

Og efter en pause på godt to år sker det så: Caféen i klubhuset genåbner med nyt møblement, masser af historie på væggene og et nyt koncept, hvor caféen drives på ægte foreningsmaner med klubmedlemmer som de daglige caféværter.

Torsdag 5. marts kl. 18 er der officiel indvielse

Kom og vær med og giv den nye café en god start.

Der vil samtidig være en særlig begivenhed, da vi afslører seks nye medlemmer af B.93’s Wall of Fame i forbindelse med den officielle indvielse.

Freddy Nehm er den nye cafebestyrer, som sørger for, at en hold af skiftende klubfolk kan bemande caféen.

Der er stadig mulighed for at melde sig, og det kunne jo være fantastisk, hvis forældrene til spillerne på nogle af ungdomsholdene kunne tænke sig at tage en vagt i caféen en gang imellem. Målet er også at få de unge til at bruge caféen.

Priserne i den nye café vil afspejle, at den drives på foreningsmaner, hvor alle kan være med. Der vil i det daglige være mulighed for at købe både lidt at spise og lidt at drikke, og hvis man vil samle holdet til en spisning med et egentlig måltid mad, så kan du bestille det igennem caféen.

Der vil også være forskellige aktiviteter, og I vil løbende kunne følge med her på klubbens hjemmeside og se, hvad de kommende uger byder på.

Vi ses torsdag 5. marts kl. 18.

Foto: Freddy Nehm.