Det var på en af Østerbros mondæne restauranter, Café Pedersborg i Odensegade, at godt en snes personer mødtes den 19. maj 1893 og stiftede “Cricketklubben af 1893”.
Deltagerne havde udspring i de to tidligere fodbold- og cricketklubber, Melchioranernes Boldklub (stiftet 1885) og Østerbro Boldklub (stiftet 1887), som begge var gået ind indenfor de senere år, i henholdsvis 1892 og 1893.
For god ordens skyld skal bemærkes, at der blev dannet en ny klub Ø.B. i 1894, som intet havde med Østerbro Boldklub at gøre, udover navnet.
Inden vi tager hul på historien vil vi bringe nogle fakta:
Sportsgrene
Cricket 1893 – 1959
Cricket måtte opgives på grund af manglende plads.
Fodbold siden 1896
Spilles i den grad stadig i B.93.
Tennis siden 1901
Spilles i den grad stadig i B.93.
Bordtennis 1940 – 1949
Bordtennis måtte opgives på grund af manglende interesse.
Klubhus og anlæg
1893 – 1897
Villaen Nørre Allé 49, 1. sal. B.93 spillede på Fælleden.
1897 – 1901
Lejlighed i Lille Blegdamsstræde. B,93 spillede på Fælleden.
1901 – 1965
Pavillonen og Det nye anlæg på P. H. Lings Allé.
1965 – 1993
Stadionbygningen på anlægget på P. H. Lings Allé .
Siden 1994
Slottet på Svanemølleanlægget.
Ved udflytningen i 1994 beholdte Tennisafdelingen fortsat sit anlæg på P. H. Lings Allé, som nu går under navnet Det Gamle Anlæg. I 2009 solgte klubben Tennishallen, og der blev i stedet bygget en dobbelt så stor hal på Svanemølleanlægget.
Billeder fra klubbens anlæg og klubhuse gennem tiderne
Klubhuset set fra parkeringspladsen ved indgangspartiet fra maj 2018. Foto: B.93 arkiv.
Klubhuset set fra Tennishallen med genspejling i marts 2016. Foto: Johan Neve fra Tennisafdelingen.
Forsiden af ’Slottet’ ved indflytningen i 1994.
Forsiden af ’Slottet ved indflytningen i 1994.
Bagsiden af ’Slottet ved indflytningen i 1994.
Klublokalet i Stadionbygningen set udefra i 1990.
Det gamle klubhus, der gik under navnet “Den røde pavillon”. Træbygningen blev opført i 1901. For at give mere baneplads blev den hyggelige, men nedslidte, pavillon revet ned i 1965. I stedet flyttede klubben ind i bagsiden af stadiontribunen.
Klubbens bestyrelse som den så ud i år 1900 – 1901 fotograferet foran det nye klubhus, Pavillonen.
Bagerst f.v.: Gottfred Klint(formand), I. C. Gandil (næstformand), V. Schwanenflügel (menig) og N. S. Holbek (menig).
Forrest f.v.: P. N. Holst (menig), Anthon Maaløe (menig) , H. J. Koefoed (menig), Aage Buntzen (kasserer) og Johannes Gandil (menig).
Det var tilsyneladende et krav, at bestyrelsesmedlemmer skulle bære fuldskæg, være iført høj hat og gå med spadserestok.
Boldklubbens af 1893’s mesterskaber og titler
På denne side kan du finde oversigten over klubbens titler og mesterskaber på tværs af de fire sportsgrene, som B.93 har tilbudt i klubbens historie.
Klubbens tidlige historie (1893 – 1915)
Der var en del meget ivrige cricketspillere i M.B. og Ø.B., som ikke kunne tænke sig at opgive deres elskede cricketspil, hvorfor det faldt ganske af sig selv, at tanken om at danne en ny klub blev taget op til drøftelse. Der blev nedsat et udvalg bestående af Gottfred Klint, Valdemar E. Ipsen og Georg Nielsen (alle fra M.B.) og Frederik Nielsen, Viggo Petersen og den senere så kendte byggematador Harald Simonsen (alle fra Ø.B.). Efter mange drøftelser mødtes udvalget en aftensstund i Store Kongensgade 39 i Harald Simonsens hjem. Man var enige om, at det skulle være en eksklusiv cricketklub. Navnet på den nye klub var man til gengæld ikke enigE om, men så kom Simonsens søster, frøken Marie, ind til de ivrige og højtrøstede unge herrer og traf med sikkert kvindeligt instinkt det helt rigtige og moderne. Klubben burde kort og godt hedde “Cricketklubben af 1893”.
Der blev nu indkaldt til stiftelsesmøde den 19. maj 1893 i Café Petersborg – den gang Østerbros mest mondæne restaurant – på hjørnet af Odensegade vis á vis Café Odin. Der mødte godt en snes mennesker – både cricket- og fodboldspillere – op, og efter nogle forhandlinger, der bragte en del skuffelser mellem de fodboldinteresserede deltagere, vedtoges klubbens navn og love, ligesom man valgte klubbens første bestyrelse. Klubbens hurra: Tre lange, tre korte og “færdig” stammer også fra klubbens stiftelse.
Den første bestyrelse bestod af formand Gottfred Klint (M.B.), kasserer Valdemar E. Ipsen (M.B.), Georg Nielsen (M.B.), Frederik Nielsen (Ø.B.) og Viggo Petersen (Ø.B.). Klubben startede med 23 medlemmer, blandt disse brødrene Johannes og Edvard Gandil, Aage Buntzen, August Lange, Valdemar Brummerstedt og Lauritz Olsen, der alle kom fra Ø.B.
Det blev aftalt, at medlemmerne skulle indbetale kontingent efter evne. En yderst kammeratlig og fornuftig måde at overvinde de første vanskelige økonomiske besværligheder på. Det var nemlig ikke nogen billig fornøjelse at være medlem af cricketklubben; thi det forlangtes af spillerne, at de skulle være iført hvid hue med blåt skjold, hvid flonelsskjorte og hvide flonelsbenklæder med blåt livbælte. Og ingen fik lov at spille en kamp uden at være reglementeret påklædt. Holdet virkede da også meget stilfuldt og fornemt, når det stillede op i marken, og holdet spillede nydeligt cricket.
Klublokalet var første salen i en gammel villa på Nørre Allé 49 (på hjørnet af Tagensvej). Der var tre små stuer og køkken og derudover havde man adgang til noget af haven, hvor et lille overgroet lysthus var til stor glæde for medlemmerne. Her gik det ofte muntert til, ikke mindst når Viggo Petersen (Tykke Viggo), der altid blev kaldt ved fornavn, underholdt ved klaveret med sin mutterwitz. Den månedlige husleje var 10 kroner.
Spillepladsen var henlagt til Fælleden, nærmere betegnet øst for Rockefeller Instituttet. Der blev spillet hver aften kl. 18:00 og altid til to gærder som til kamp. En ulempe var det, at man måtte slæbe rekvisitterne frem og tilbage mellem klublokalet og spillepladsen, navnlig da man et par år senere begyndte at spille på crickettæppe. Der var ikke så få medlemmer, som var slemme til at unddrage sig arbejdstjenesten, og så måtte formanden optræde med sin myndighed.
Klubbens første kamp blev spillet den 25. juni 1893 på Fælleden mod Boldklubben Frem. Det var med bange anelser, at B.93 hin søndag formiddag gik til gærdet, men – takket være et fortræffeligt markspil – lykkedes det at vinde denne historiske kamp med seks point, resultat 93-87 (50-41 efter 1. innings). Sejren blev fejret i haven til villaen, der om aftenen var blevet pyntet med kulørte lamper, og mange skåler blev drukket på klubbens vel. En pudsighed eller skæbnen, at klubben lige akkurat scorede 93 point i sin første kamp, … – som for at stadfæste klubnavnet?
De fodboldinteresserede i klubben havde flere gange forsøgt at få fodbold på programmet, men blev afvist af bestyrelsen. I efteråret 1895 var der kun tilmeldt to hold til DBU-turneringen, og forbundet var derfor interesseret i at få Cricketklubben af 1893 med. Det lykkedes, med Johannes Gandil, der var vendt hjem efter et studieophold i provinsen, som frontfigur, omsider at få bestyrelsens accept. Klubbens første fodboldkamp, hvor holdet mødte i hel hvid dragt og bærende klubbens skjold på brystet, blev spillet den 12. april 1896 mod K.B., der vandt en sikker sejr på 2-0 over debutanten.
På generalforsamlingen den 17. maj 1897 vedtoges det at forandre klubbens navn til “Boldklubben af 1893”, hvilket kun var en naturlig konsekvens af begivenhedernes forløb. Der blev samme år oprettet en juniorafdeling, og klubben flyttede om efteråret fra Nørre Allé til Lille Blegdamsstræde, hvor man overtog K.B.’s fraflyttede lejlighed. Kårene var trange, idet klubben nu var over 100 medlemmer, og deltog med tre hold i turneringen. Men der skulle snart komme en løsning.
På arealet mellem Øster Allé og Jacobskirken havde kommunen indrettet en stor isbane. I foråret 1900 vedtog klubbens bestyrelse at søge kommunen om tilladelse til at benytte isbanen til spilleplads for klubben. Det lykkedes klubbens repræsentant, forstkandidat Johannes Gandil, at få kommunen til at være positiv overfor ideen. En god ting for de videre forhandlinger var, at Johannes storebror I. C. Gandil blev medlem af B.93, og samme år blev indvalgt i bestyrelsen som sekretær. Jens Christian Gandil, som altid blev benævnt som I. C. Gandil, kom til at betyde utrolig meget for klubben.
Det var ved I. C. Gandils initiativ blevet vedtaget, at klubben også skulle have Lawn-Tennis på sit program. Og i den anledning indgik arealet mellem isbanen og Jacobskirken nu også i klubbens lejeplaner med kommunen. Det lykkedes efter utallige forhandlinger at få sagen i orden, og lejekontrakten med Magistraten blev underskrevet 30.11.1900 (løbetiden var 20 år, som hurtigt efter blev forlænget til 99 år).
Projektet omkring lejemålet af arealet på 4 hektar med etablering af to store fodboldbaner og 23 tennisbaner samt opførelse af en smuk toetagers Pavillon med efter datidens forhold alle mulige bekvemmeligheder, kunne syntes noget risikabelt. Det hele anlæg skønnedes at ville koste 50.000 kroner. Til sammenligning var klubbens kassebeholdning kun 89 kroner – og nåh ja – 63 øre.
Der blev imidlertid taget fat med største energi, og I. C. Gandil blev hurtigt ildsjælen i arbejdet. Han udfoldede en rastløs virksomhed tidlig og silde for at skaffe garanter, rejse lån og tilvejebringe gaver fra klubbens medlemmer og velyndere, men han havde heldigvis også den evne at få sine kolleger i bestyrelsen til at arbejde for fuld damp, og ved møder hver uge lykkedes det at undgå afslappelse i arbejdet.
Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om opførelsen af pavillonen, i hvilken arkitekt Søren Lemche vandt 1. prisen. Gennem bestyrelsesmedlem P. N. Holst var man kommet i forbindelse med tømrermester C. A. Tesch, der viste klubben den store hjælp at rejse plankeværk omkring hele banen og stå for opførelsen af pavillonen – det hele på kredit. På en ekstraordinær generalforsamling 19.09.1901 blev C. A. Tesch udnævnt til klubbens første æresmedlem. Anlæggelse af tennisbaner med nødvendig planering af terrænet var også en kostbar historie, men her hjalp kassereren, fuldmægtig Aage Buntzen, klubben over de første vanskeligheder.
Medens opførelsen af pavillonen endnu stod på, fandt fodboldspillerne ud af, at de ikke ville blive ovre i Lille Blegdamsstræde, så klubben måtte leje telte, som blev sat op ved Lægeforeningens boliger. Her fik de tilladelse til at klæde sig om, men de måtte selv hente vand, da der endnu ikke var nogen opsynsmand, og de måtte spille på Østre Fælled, thi isbanen måtte ikke benyttes foreløbig.
Til den første generalforsamling under de nye forhold, der blev afholdt den 6. april 1901 i Søpavillonen, var der mødt ca. 60 medlemmer, hovedsagelig fodbold- og cricketspillere. På denne generalforsamling vedtoges det, at klubbens navn “Boldklubben af 1893” ikke nogensinde kan forandres. Endvidere vedtoges det, at spilleudvalgene skulle bestå af fem medlemmer, nemlig tre valgt på generalforsamlingen af klubbens medlemmer – henholdsvis for fodbold, cricket og tennis – samt to valgt af bestyrelsen.
Søndag den 28. april 1901 blev den første fodboldkamp spillet på banen; det var naturligvis en stor dag – modstanderen var Frem, og de var så ugæstfri at vinde turneringskampen med 3-2. Æren af at score det første mål tilfaldt dog hjemmeholdet, og meget passende var det signeret af Johannes Gandil, der sammen med sin bror I. C. havde været den dobbeltmotor, der havde trukket læsset, og nu så deres gode idé omsat i den herligste virkelighed. På klubbens fødselsdag 19. maj mødte man et udvalgt hold fra Berlin, og denne gang blev det til en hjemmesejr på 3-2. Billedet fra kampen pryder forsiden på den første B.93-bog, der udkom i 1999. Du kan læse mere om B.93 relaterede bøger via denne side.
Den store egentlige indvielsesfest fandt sted den 15. september og havde deltagelse af alle klubbens medlemmer samt mange honoratiores, så som borgmester, etatsråd A. Jacobi, admiral Koefoed med frue, turistforeningens formand, kammerherre C. von Krogh uden frue, DBU’s formand, kancelliråd A. Albertsen, DIF’s formand, kaptajn N. S. Holbek og mange flere. Bestyrelsen og de indbudte gæster samledes ved 15-tiden i opholdslokalet, hvor der blev budt cigarer, vin og kage. Der var stor ros til klubben for den største og smukkeste idrætspark af sin art i Danmark.
Tennis havde nogle startvanskeligheder med at tiltrække medlemmer, men I. C. Gandil løste denne opgave på sin sædvanlige forstående og ligefremme måde. Der fandtes to tennisbaner på Rosenvænget og ti baner på Strandboulevarden, som begge passedes af vejmand O. Christian Mogensen. Det blev aftalt at Mogensen skulle være klubbens tennisinspektør, således at det blev ham der stod for anlæggene af banerne ved Jacobskirken. Denne Mogensen var en afholdt mand, så han havde ikke svært ved at tiltrække nye medlemmer fra de to førnævnte anlæg.
På et bestyrelsesmøde i 1903 beklagede den nye kasserer P. N. Holst sig over klubbens økonomiske status, og opfordrede til al mulig sparsommelighed, hvilket han fik bestyrelsens opbakning til. Det kom derfor som et lyn fra en klar himmel, da formanden (siden 1902) I. C. Gandil senere på aften foreslog, at klubben omgående skulle gå i gang med at bygge en overdækket tennishal, der antageligt ville komme til at koste op imod 200.000 kroner.
Den 22. januar 1904 vedtoges det enstemmigt, at I. C. Gandil skulle ansøge Magistraten om at få et nærmere betegnet areal på Fælleden overladt til anlæg af to overdækkede tennisbaner. Det kostede Gandil otte års utrætteligt arbejde, før det lykkedes at få tennishallen opført og indviet. Et af de første punkter var at finde de rigtige personer til at gå ind for sagen. Her blev geheimeetatsraad Emil Vett (stifter af Magasin du Nord) en vigtig brik. Der blev udfærdiget lister på personer, som bestyrelsen skulle aflægge et besøg. Hvis der kom ugunstige svar tilbage, førte geheimeetatsråden navnet op på sin egen liste (sorte bog, red.), i al fald på alle dem, der efter hans mening burde være med.
Tennishallen stod færdig i starten af 1912. Den officielle indvielse fandt sted i februar 1912 under overværelse af Kronprins Christian og Kronprinsesse Alexandrine, der for øvrigt senere som Dronning havde sin faste spilletid i hallen. Blandt de mange indbudte kan nævnes borgmester Lehmann, overretssagfører L. Nathansen, DBU-formanden, postekspedient L. Sylow, kammersanger Helge Nissen og mange andre.
Hallen var ejet af A/S Kjøbenhavns Tennishal, hvis ejerkreds ikke var offentlig kendt. Bestyrelsesformanden var lensgreve Raben-Levetzau. I sin åbningstale redegjorde lensgreven for de mange vanskeligheder, man var stødt på gennem de otte år der var gået, både af økonomisk og administrativt art. Hallen var opført i jern og betonstøbt. Opførelsesprisen var på 120.000 kroner. Driften af hallen var overladt B.93, som optog ideen og stillede den af Magistraten overladte grund til rådighed, og under hele forberedelsen ydede sin støtte. Når klubben gennem overskud af driften havde tilbagebetalt hele aktiekapitalen uden renter, ville anlægget tilfalde den som ejendom, inklusive den uopsigelige 99-årige lejekontrakt på fremmed grund (det skete i 1929, red.). Det er den tennishal, som klubben solgte til Sparta i 2007 for 16.000.000 kroner.
Det var også I. C. Gandil, der var drivkraften bag opførelsen af Idrætshuset. Det var et meget slidsomt arbejde, der tog hårdt på helbredet, men slappe af eller give op ville han, trods advarsler fra sin læge og sine nærmeste, ikke høre tale om. Han fik da også den glæde at se bygningen færdig; den blev indviet den 6. juni 1914, men han var ikke så lidt nedbrudt og havde i den følgende vinter flere gange alvorlige vanskeligheder med sit svage hjerte. Om foråret 1915 måtte han gå til sengs, men rettede sig op igen og var med til de internationale fodboldkampe i begyndelsen af maj, men i Pinsen den 24. maj 1915, blev han på en cykeltur i Nordsjællands skove en morgenstund ramt af en hjertelammelse, der medførte en øjeblikkelig død. Hans begravelse blev arrangeret af klubben. Den foregik fra Sct. Jacobskirken under megen stor tilslutning.
Med I. C. Gandils død slutter denne udførlige beretning om klubbens første 22 leveår. Resten af gennemgangen sker i en kortere version.
Boldklubben af 1893’s senere historie
Vi har samlet punktnedslag af B.93’s historie fra 1918-1940, 1941-1989 og siden 1990.
Du kan også fortsætte med at læse B.93’s historie fra 1914 og frem fortalt gennem bøger og blade. De sportslige resultater fremgår desuden på de respektive fodboldhistorie og tennishistorie sider.
Skrevet af Palle “Banks” Jørgensen.