Boldklubben af 1893’s historie i punktnedslag fra 1941-1989.
Her finder du klubbens historie fra 1. verdenskrig til Berlinmurens fald i 1989.
1941
Bestyrelsen ansatte for første gang en inspektør, Hr. C. Bendix Christensen, som den øverste leder af klubbens anlæg, kontorer m.v. Et forslag som tit havde været drøftet, siden I. C. Gandil fremsatte det første gang i 1913, blev altså nu omsider opfyldt.
1942
De tre krigsvintre 1940, 41 og 42 havde gjort stor skade på banerne. Idrætsparken (KI) lovede, at gennemføre en gennemgribende renovation af banerne i jubilæumsåret 1943. Til gengæld afslog KI at flytte isbanen et andet sted hen. Banen ned mod Øster Allé blev om vinteren benyttet til skøjtebane, hvilket betød, at banen om foråret var lang tid om at blive brugbar. Afslaget blev begrundet med, at det var umuligt at skaffe rørmaterialer. Vi skal helt hen til slutningen af 50’erne førend klubben slap for at være skøjteklub.
1943
I anledning af 50 års jubilæet gjorde Johannes Gandil denne status:
– Det skal indrømmes, at klubbens beliggenhed i mange retninger er ideel, men med det opsving, sportsinteressen har taget, har rammerne længe været ved at sprænges. Det skal derfor være vort ønske ved jubilæet, at fremtiden må bringe os udvidelsesmuligheder, som i så høj grad tiltrænges og helst i tilknytning til vort nuværende anlæg. B.93 rummer jo dog en del af byens idræt, en del, som Østerbro har taget til sit hjerte.
Jubilæet blev med en reception om eftermiddagen i Pavillonen. Om aftenen var der en storstilet fest i Tennishallen, hvor Johannes Gandil, næsten 50 år i bestyrelsen, blev dekoreret med Ridderkorset. I efteråret måtte B.93 spille de fleste kampe i Idrætsparken uden tilskuere pga. et forbud fra de tyske besættere. Det kostede klubben mange penge, idet tilskuertallet normalt lå omkring 10.000.
1945
På generalforsamlingen blev der for første gang uddelt nåle til 25 og 40 års jubilarer.
1946
To af klubbens stjernespillere, landsholdsspillerne Kaj Hansen og Arne Sørensen havde haft kontakt med Skovshoved (Salamander sagen), og blev efterfølgende erklæret professionelle af DBU. Tvunget af omstændighederne rejste de til Frankrig for at spille som professionelle. Da de vendte tilbage til Danmark blev begge nogle meget anerkendte trænere.
1949
Bordtennisafdelingen, som var blevet oprettet i 1940 på opfordring fra Michael Rohde, fik sin eneste DM-titel, da Helmuth Jespersen vandt herresingle. Samme år lukkede man afdelingen.
1950
Ligesom i 1921- 1922 var fodboldholdet på en stor tur til Spanien, som startede før jul og varede til ind i det nye år. De tre kampe blev overværet af i alt 100.000 tilskuere. Den bedste resultat blev opnået 1. juledag, hvor 50.000 tilskuere så B.93 spille 0-0 mod selveste Real Madrid. Blandt de fire gæstespillere var Knud Lundberg fra AB. For første – og eneste – gang vandt B.93 DM i Cricket. I finalen blev hjemmeholdet AaB besejret med fem stående gærde og 1 point.
1953
Den altoverskyggende begivenhed ved 60 års jubilæet var kampen i Idrætsparken mod selveste Juventus, som kunne præstere et angreb med tre danske stjernespillere, John Hansen, Karl Aage Hansen og Carl Aage Præst. Idrætsparken var totalt udsolgt med 41.800 tilskuere. B.93 forstærket med målmanden Per Henriksen (Frem) og angriberen Knud Lundberg (AB) tabte med 1-2. Jørgen Jacobsen scorede for B.93.
1954
For første gang i klubbens historie måtte man forlade landets bedste række. Det skete efter 0-0 i Køge i sidste runde, hvor tilskuerne hang i træerne og Køge-målmanden Henning Elting stod sit livs kamp. Med resultatet blev Køge den første DM-vinder fra Provinsen.
1959
B.93 blev født som en cricketklub, nu 66 år senere måtte man tage afsked med afdelingen. Grundet banesituationen var cricketafdelingen i midten af 50’erne blevet flyttet til Gentofte Stadion, hvor man lejede nogle baner.
Sportsligt var det gået ned ad bakke, og i 1958 sluttede førsteholdet på en beskeden syvendeplads i 2. division. Det besluttedes i 1959 at lukke afdelingen midlertidigt, og der blev ikke anmeldt hold til turneringen. Det blev en permanent lukning, som måtte tilskrives klubbens banesituation.
Netop banesituationen var gennem alle årene et problem, og der blev løbende ført forhandlinger med diverse borgmestre, men hver gang løb det ud i sandet. I flere tilfælde var der begrundet håb om, at Lægeforeningens Boliger skulle rives ned, men det blev ved håbet – det var ellers den mest oplagte udvidelsesmulighed for B.93, der med kun to fodboldbaner – der altid var nedslidte – havde store problemer.
Luftfoto fra ca. 1960 af det gamle klubhus Pavillonen. Bagerst ses de to fodboldbaner og til venstre Lægeforeningens Boliger. Foran lidt af tennisbanerne og mindestenen for I. C. Gandil.
1965
I en alder af 64 år måtte det kære klubhus Pavillonen lade livet. Det stod på en plads, der skulle bruges til en udvidelse af fodboldbanerne. Der var mange, der faldt i tanker over den beslutning og fik et stik i hjertet og ikke uden grund. Den flotte Pavillon, klubbens stolthed – klubbens ejendom, engang rejst af gode ’93’ere som noget nyt og elegant. Det må være et værdigt minde, at vor største fodboldbane nu ligger på det sted. Således tog formanden Knud Rasmussen afsked med Pavillonen:
– Efter mange forhandlinger med kommunen kunne klubben flytte ind i Stadionbygningen. Det krævede en større ombygning, bl.a. skulle en gammel keglebane fjernes. For at få byggetilladelse, var det en betingelse, at medlemmerne udførte for 80.000 kroner frivilligt arbejde. Omkring 125 medlemmer deltog aktivt i arbejdet. Ved indvielsesfesten i Stadionbygningen på klubbens 72 års fødselsdag den 19. maj var der en speciel hyldest til de 14 flittigste, der hver fik en guldnål. Arkitekt Viggo Jørgensen, der ledede arbejdet, fik for sin enestående indsats både en guldnål og en 93-ring.
1989
For ikke at gøre historien for lang tager vi et pænt hop. Men du kan læse mere i historien, som den er beskrevet gennem bøger og blade.
Generalforsamlingen i 1989 skulle som sædvanlig holdes i klubhuset i Stadionbygningen. Men da det væltede ind med medlemmer, måtte man flytte hele menageriet over til en iskold tennishal. Der deltog 250 medlemmer, og flertallet af de stemmeberettigede var, for første gang i historien, fra tennis.
Et nyt forslag om opdeling af tennis og fodbold skarpere økonomisk samt en opdeling af en samlet bestyrelse på 11 til en Hovedbestyrelse på fire og to afdelingsbestyrelser (fodbold og tennis) var på tapetet. Disse to forslag druknede i valg af formand, hvor dette for første gang i historien skulle ske efter kampvalg. Ved midnatstid, temperaturen og stemningen var nu under frysepunktet, forelå resultatet:
- Jørgen Norsker 102 stemmer
- Jon Bremerskov 78 stemmer.
De to førnævnte forslag blev senere vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling.
Boldklubben af 1893’s historie
Se også den udførlige beskrivelse af klubbens tidlige år fra 1893-1915 og punktnedslagene fra 1918-1940 og siden 1990.
Du kan også fortsætte med at læse B.93’s historie fra 1914 og frem fortalt gennem bøger og blade. De sportslige resultater fremgår desuden på de respektive fodboldhistorie og tennishistorie sider.
Skrevet af Palle “Banks” Jørgensen.