Boldklubben af 1893 har som bekendt en række officielle sociale medier, foruden hjemmesiden og nyhedsbrevene, og nu er der er kommet en ny til familien til at udbrede historierne fra klubben endnu mere..
Vi har længe haft et ønske om at Fodboldafdelingen og klubben (medlemsblad, klubrelaterede nyheder mv.) kunne være repræsenteret på Instagram. Af forskellige årsager har det taget os lidt tid at få sat i gang.
Men lad os ikke dvæle videre ved det. Nu er vi der, hvor du også er, og du kan finde B.93’s nye Instagram profil for Fodboldafdeligens og foreningens nyheder og aktiviteter på instagram.com/boldklubbenaf1893.
Vi glæder os til at bringe mange gode nyheder fra børne- og ungdomsfodbolden, nyt fra foreningslivet og Café 93, det dejlige liv med seniorfodbold og meget mere, som Instagram som kanal kan tilbyde.
Del gerne
Hjælp os meget gerne med at blive flere, så vi kan vores gode B.93-historier ud til et stort publikum.
Følg os og del endelig @boldklubbenaf1893 med alle dine venner, naboer og familie.
Kommentarer og ideer til historier og forbedringer
Vi hører altid gerne fra dig med dine ideer, fotos, videoer og tanker omkring kommunikationen i B.93.
Hvis du synes der er noget, vi skal gøre bedre, så hold dig ikke tilbage, men spark en mail vores vej. Du er også velkommen til at blive en del af Kommunikationsteamet, hvis det har din interesse.
Klaus B. Johansen
Webmaster
webmaster@b93.dk
Foto: Claus Lunde.

