Som alle ved er B.93 placeret på Østerbro og er dermed byens ægte hold, og nu går klubben igen går forrest når det gælder at fange folkestemningen.
Opdatering 3. april 2026: Ja, dette var en aprilsnar, webred.
I en del år har B.93 og Østerbro været garant for sund mad, politisk korrekt livsstil og gået i spidsen, eksempelvis når det gælder rygestop. Selv på hjemmebanen Østerbro Stadion har hipsterkulturen været fremhævende på mange måder, men nu tager klubben en ny – og ret radikal drejning.
Man vil nu indgå i et tæt samarbejde med de få lokale brune værtshuse på Østerbro, og dermed servere håndbajere, diverse toast, cigaretter og samtidig tillade fri rygning på banerne – dette til træning og til alle hjemmekampe.
Som bestyrelsen udtrykker det, så ser klubben hvad fremtiden er, og følger strømmen på de små listige steder. De brune værtshuse er en del af det gamle Østerbro, og det er klubben ikke blind for.
Brune værtshuse fungerer som sociale institutioner, hvor folk fra forskellige samfundslag kan mødes – ligesom vores klub udtaler bestyrelsen fra B.93.
De brune værtshuse er kendt for at have en fast kundekreds, der bidrager til den unikke atmosfære og traditioner, som disse steder repræsenterer. Det er ikke blot steder for at drikke øl, men også for at dele historier og skabe forbindelser mellem mennesker.
Vi har også set at mange af vores klubpersonligheder, ofte er spottet på små listige steder, og vi er ikke blinde for det kan give flere tilskuere.
Bonusinformation
KENDETEGN VED BRUNE VÆRTSHUSE
Brune værtshuse er en særlig del af den danske kulturarv og er kendt for deres mørke træbeklædning, slidte møbler og en atmosfære, der minder om en dagligstue.
Denne indretning bidrager til det “brune” i navnet og skaber en hyggelig og uformel stemning, hvor folk kan samles og nyde hinandens selskab.
HISTORISK KONTEKST
Begrebet “brunt værtshus” opstod i begyndelsen af 00’erne som en betegnelse for værtshuse, der bevarede den oprindelige stemning med rimelige priser og et slidt interiør.
Disse steder er ofte samlingspunkter for stamkunder, der værdsætter den autentiske atmosfære og det sociale fællesskab, som brune værtshuse tilbyder.
Skrevet af Claus Vandborg.
