Medlemsblade i 2023

Her finder du beskrivelser af medlemsbladene i 2023.

Hver udgivelse har en beskrivelse af indholdet og giver dermed en unik forståelse af B.93’s historie for eftertiden. Du finder en oversigt over PDF’er til alle medlemsblade siden juni 2012 på denne side.

Læs om medlemsbladene i 2023 herunder.

November 2023

Medlemsblad. Chefredaktør: Mads Mazanti Jensen

Gang i Svanemøllen. Året 2023 blev året, hvor det blev muligt at gøre fuldt brug af Svanemølleanlægget.

2 x slutspurt. Overskriften dækkede over at tennis var ved at etablere sig i toppen af dansk tennis.

Kampen om underlaget. Kunstgræs er blevet en kampplads. Til samtalen om afløseren om de gamle grusbaner havde Mads Mazanti indkaldt formanden for Fodboldbestyrelsen Flemming Lauenborg, som har arbejdet mange år med produktet.

Olle er tilbage. Olcay Senoglu blev i sommer ny træner for vores bedste U17-hold.

To legender optaget i fodboldens Hall of Fame. På klubbens 130 års fødselsdag, 19. maj 2023, havde klubben den ære, at få optaget to tidligere spiller i DBU’s æresgalleri. Overrækkelsen blev foretaget af Fritz Ahlstrøm, som er formand for udvalget. Det var Mikael Rohde og Fritz Tarp der blev optaget.

Heisters helte – nu som Old Boys. Holdet med de mange profiler er genopstået. Efter mange år uden et oldboyshold, havde Martin Heisterberg formået at samle et hold.

Tydelighed. Et møde med Fritz Niko Busch. Det har knebet, at få seniorafdelingen i fodbold ud til bredden. Fritz var tiltrådt som en ny stilling som breddeungdomskonsulent.

Guldalderen i Pavillonen. En klubhistorisk tidsrejse med Leif Clemens Pedersen. Den ældre Leif Clemens fortalte om gamle dage på anlægget bag Københavns Idrætspark.

Ny klubrekord. Klubbens største sejr var på 15-0, Den faldt 26, september 1909, hvor B.93 klaskede Olympia. Her knap 114 år efter blev rekorden slået da 1. holdet vandt en storsejr på 16-0 på udebane mod Listrup U&I.

Fra Banks’ bibliotek. Da Mortensen brød Holbæk ned. På hjemmebane vandt B.93 med 4-2, hvilket betød oprykning. Alle hjemmeholdets mål blev scoret af den normale forsvarsspiller Claus Mortensen.

September 2023

Medlemsblad. Chefredaktør: Mads Mazanti Jensen

Vejen til oprykning. Efter 18 års fravær var 1. holdet tilbage til 1. division. Mads Mazanti gennemgik sæsonen, hvor oprykningen blev sikret i de to sidste kampe i Esbjerg (2-1) og hjemme mod Thisted (1-1).

Sommer-succeser. En vellykket tennissommer er slut.

Seks minutter i Kvindeligaen. Oprykningen glippede. B.93 sluttede som nummer tre med 20 point, det samme som AaB havde på 2. pladsen.

Tak for alt, Rasmus. Rasmus Broberg Jespersen forlader klubben – desværre. Han havde fået et godt tilbud fra FCK.

Generalforsamlingen 2023. Blev afholdt 25. april 2023.

Vi skal være talentudviklingscentret i København. Det var overskriften på et interview med Jacob Nordstrøm Scheel.

Ny talentchef i B.93. Omtale af Philip Ødegaard Hansen.

U13 i Holland. Holdet havde deltaget i den prestigefyldte TSC International Tournament. Og det var med succes.

U14 havde også været i Holland, hvor de deltog i Den Bosch International Tournament.

Velkommen tilbage PUMA. B.93 havde lavet en tøjaftale med PUMA og Unisport.

Erik Preben Hansen er død. Den tidligere mangeårig holdleder for 1. holdet var død . Han blev 84 år.

Maj 2023

Medlemsblad. Chefredaktør: Mads Mazanti Jensen

Dobbelt bronze. De gode tennistider er tilbage. Både damer og herre vandt bronze i holdturneringen.

Spillerportræt af Amani Azarkan og Baptiste Crepatte, begge tennisspillere.

Bag om bronzen. Interview med Bo Mortensen som er drift- og sportschef i tennisafdelingen.

Klar bane for alle. Bag om baneplanen (fodbold). En diskussion med Philip Helmer, Christian Slot og fra bestyrelsen Jesper Holm Lauridsen.

Back-Op med nyt blod. Det var lykkedes, at få en ny bestyrelse til Back-Op-foreningen. Ny formand var Jens Ritnagel om var suppleret af Brian Larsen, Benny Gerneke og Mads Mazanti samt Jørgen Ritnagel.

Vi skylder pigerne at behandle dem ordentligt. Det var overskriften på Mazantis samtale med Ulla Zeeberg fra bestyrelsen.

Da vi flyttede ind på Slottet. Freddie Birtø, der sad i Hovedbestyrelsen ved flytningen til Svanemølle-anlægget i 90’erne, fortalte historier fra flytningen.

En ny kapacitet i trænerstaben. Den tidligere landsholdsspiller Kasper Lorentzen (Brøndby) var tiltrådt som assistenttræner for 1. holdet.

Sponsorportræt: DUUO. En af klubbens samarbejdspartnere præsenterer sig selv.

Plads til ambitioner og hygge. Medlemsbladet tager temperaturen på seniorafdelingen i fodbold. Mazanti i samtale med Martin Heisterberg og Jesper Holm Lauridsen fra bestyrelsen.

Fanklubben blev hyldet for deres store arbejde med 1. holdet..

Februar 2023

Medlemsblad. Chefredaktør: Mads Mazanti Jensen

Genrejsningen. Artiklen omhandlede dameholdet, der sluttede på en imponerende tredjeplads.

Forvandling på rekordtid. Cheftræneren for damerne Rasmus Good forklarede baggrunden for damernes succes.

Årsmøde i Tennisafdelingen. Referat fra mødet 9. november 2022.

Kunstgræsbanen indviet. Det var den nye kunstgræsbane som blev indviet af fritidsborgmester Mia Nyegaard.

Årsmøde i Fodboldafdelingen. Referat fra mødet 15. november 2022.

U14 til Algarvekysten. Det var U14-drengene der havde været i Portugal.

Østerbro Stadion – et uindtageligt fort. Efteråret havde indbragt 35 point i 16 kampe, og derved var B.93 med i oprykningsslaget til 1. division.

Trivsel frem for alt. En samtale med Rasmus Broberg, Mads Petersen og Christian Slot om ungdomsarbejdet.

Back-Op Foreningen lukker og slukker – måske. Den nuværende bestyrelse med formand Torben Klarskov i spidsen varslede et generationsskifte på den kommende generalforsamling 21. februar 2023.

Tak til en skattet leder. Claus Brandt Jakobsen stopper efter mange gode år i klubben. Efter mere end 10 år havde Claus besluttet sig for at stoppe.

Freddie Birtø bliver 90 år. Omtale af den gamle chefredaktør for medlemsbladet.

Historisk målskytte i dansk fodbold er død. Det var Lars Hansen, som blev den første målscorer i betalt fodbold i Danmark, der blev 69 år.

10. maj 2025 / Palle “Banks” Jørgensen.