Medlemsblade i 2016

Her finder du beskrivelser af medlemsbladene i 2016.

Hver udgivelse har en beskrivelse af indholdet og giver dermed en unik forståelse af B.93’s historie for eftertiden. Du finder en oversigt over PDF’er til alle medlemsblade siden juni 2012 på denne side.

Læs om medlemsbladene i 2016 herunder.

November 2016

Medlemsblad. Chefredaktør: Torben Klarskov

Forsiden var resultattavlen på Østerbro Stadion fra pokalsensationen mod superligaholdet Esbjerg, som blev vundet 1-0 på mål af Emmanuel Ogude (88. minut).

Redaktøren kunne på side tre berette om et godt sportsligt år for klubben, også selvom han ved deadline ikke vidste om 1. holdet sikrede sig oprykning i sidste kamp i Fredensborg (1-0).

Årsmødet i tennis, der var foregået fredeligt, blev berettet af chefredaktøren. I forlængelse heraf havde Torben Klarskov haft en samtale med sportschefen Steen Højlo. Konklusionen var at Tennisafdelingen er på vej tilbage mod toppen af dansk tennis igen. Og i forlængelse heraf havde Torben også talt med Caroline Piculell, som er pigernes førstesingle.

Her er dit fodboldliv – var overskriften på et hjemmebesøg hos legenden Arvid Christensen. Det var chefredaktøren der havde været på besøg.

Ole Ringheim, den hjemvendte dansker, var blevet interviewet af Ole Helding. Sammen var de med juniorholdet på Wembley i 1975.

Kan du huske? – omtalte denne gang årene 1916, 1941, 1966, 1991 og 2006.

Tennisnostalgien omtalte denne gang Poul Groes.

Samtale med Maria Dong Kruse, cheftræner for kvindeholdet, var interviewet af Torben Klarskov. Midtersiden var et holdbillede af det succesfulde kvindehold, der havde vundet Københavnsserien. Holdets stjernespiller Mette Perthu Hansen havde Torben også talt med.

Klubben havde modtaget en – højst uventet – arv fra Per Erik Christiansen. Det var Palle Banks, der beskrev den glædelige sag.

Et fodboldmuseum var i støbeskeen i Aarhus. Torben Klarskov havde i den forbindelse været på besøg hos initiativtageren Frits Ahlstrøm i privaten i Gilleleje.

Social Foodies, en ny sponsor, havde haft besøg af chefredaktøren.

Andreas Heimer, et ungt fodboldtalent, der var fast mand på divisionsholdet, havde Torben haft i skriftestolen.

Klubbens Copenhagen Football Camp havde været en stor succes. Allan Bisgaard fortalte om konceptet.

Jesper Nielsen fortalte om fodboldens sportslige resultater i efteråret 2016.

Runde fødselsdage, Svend Petersen (75 år), Leif Lykke Nielsen (70 år), Poul Christensen (85 år) og Jens Kampmann (80 år). Miniprofil skrevet af Palle Banks. Samtidig var der en oversigt over dem som fylder rundt i 2017, i alt 58 medlemmer.

Længst medlemskab. En Top-25 havde Erik Brenting med helt imponerende 89 år øverst. På de efterfølgende pladser kom Leif Rønnow, Ralf Bo Petersen, Henrik Lindholm og Bjarne Eklund.

September 2016

Medlemsblad. Chefredaktør: Torben Klarskov

Forsiden var et luftfoto over Svanemølleanlægget. Kommunens forslag til udnyttelse af Gasværksgrunden var omtalt og kommenteret af formanden Hans Drahmann inde i bladet.

Divisionstruppen var – traditionen tro – ændret i sommerpausen. Talentet Oliver Drost var taget til Vejle, Nico Jørgensen til Brønshøj og Mads Heidelbach til HIK. Nye var Aske Lundsgaard (Middelfart), Nicklas Granzow (HIK), Kristian Holm (Holbæk), Kristoffer Bødker (Skovbakken) og Tarik Mourhib (AB Tårnby). Fra egne rækker kom Mikkel Mouritz, Jack Wander og Mads Walter der var hentet fra U19-truppen.

Sæsonen 2015/16 blev gennemgået statistisk. Det var ikke overraskende Palle Banks, der var bagmanden.

En del ungdomshold havde brugt foråret til internationale udfordringer. U10, U11, U14 og U15-drenge rapporterede fra de forskellige stævner.

Den tidligere A-landsholdsspiller og udlandsprofessionel Jan Højland havde haft besøg af chefredaktøren. Højland var en af stjerne på det meget stærke 1972-hold.

Emmanuel Ogude fra Nigeria var ny spiller i truppen. Det var bestyrelsesformanden Lars Lüthjohan, der havde skaffet Ogude til landet. Og han skulle vise sig at være en forstærkning af de større.

Chefredaktøren beskrev nogle af de mange øvrige hold klubben har, lige fra U13 Piger til Veteranholdet. Alle havde haft succes i pokalturneringen.

Tennisspilleren Cathrine Ørbeck, mangeårig ungdomsleder i klubben, havde været til samtale hos chefredaktøren.

Bryggeren fra Nørrebro. Sponsorbesøg hos Nørrebro Bryghus, der var ny sponsor og ny leverandør af øl til hjemmekampene.

Stadionspeaker på Østerbro Stadion er Christian Winther, der også er med i medlemsbladets redaktion. Siden 2011 har Christian været speaker. Han afløste Janne Kolding, der tidligere havde afløst sin far, Jørgen Nielsen, kendt som Jørgen ’Skolelærer’. Christian er en fremragende speaker, humoristisk og med en klar stemme.

Tennislegende Poul Christensen med et utal af klubmesterskaber var blevet udnævnt til æresmedlem i forbundet.

Lille Leif fra St. Croix. Klubmanden over alle, som er på besøg i Danmark tre måneder om året, fortalte om sit begivenhedsrige liv og sin lange kærlighed til B.93 (og fruen).

Tennisnostalgi var denne gang nået til 4. afsnit. Her kunne man læse om Axel Thayssen (1885/1952).

Runde fødselsdage. Miniprofil af Michael Olesen, Erik Norsker, Bent Jørgensen, Peter ’Mugabe’ Andersen og Torben Aagerup.

Nekrologer over Jørgen Arthur Hansen (76 år), Jørgen Bundgaard (80 år) og Henry Jørgensen (80 år).

Juni 2016

Medlemsblad. Chefredaktør: Torben Klarskov

Forsiden var et billede fra årets generalforsamling. Formanden Hans Drachmann holder sin første beretning. Siddende ses Preben Keldsen, Hans Bay, Christian Lunøe og Morten Hemmingsen.

Referatet fra generalforsamlingen var skrevet af chefredaktøren, som samtidig præsenterede den nye kasserer Adam Mollerup og årets leder Cathrine Ørbeck-Riis og årets 93’er Max Riis Christensen.

De to nye æresmedlemmer Erling Bøje og Jørgen Ritnagel blev præsenteret af Palle Banks, der også skrev om chefredaktør Torben Klarskov, der modtog klubbens guldnål.

Divisionsholdet havde gjort hjemmekampen mod Avarta til en festaften, hvor man havde inviteret æresmedlemmer, koryfæer, sponsorer og frivillige ledere. Det blev en succes, idet kampen blev overværet af 1.410 tilskuere (mod normalt 400).

Chefredaktøren havde besøgt Finn Ludo Jensen, der havde spillet 170 kampe på førsteholdet og efterfølgende havde været en meget anerkendt træner.

Den aktive chefredaktør havde også besøgt Jonas Klausen, der er den nye kommercielle direktør i ApS’et.

Kan du huske er en fast rubrik. Denne gang rundede man 1916, 1941, 1966, 1991 og 2006.

Tennisnostalgi var denne gang nået til 3. afsnit. Det omhandlede den tidligere tennistræner Josef Kozeluh (1890/1974).

Divisionsholdet skulle i foråret spille i Kvalifikationsrækken, en ny struktur for 2. division. De 12 hold startede med fra 5 point til 11 point. B.93 lå på forhånd nummer 5 med 8 point. Midtersiden på bladet var et holdbillede fra divisionstruppen.

Den nye sponsor Bistro Boheme blev præsenteret af Torben Klarskov.

I mesterlære hos B.93 var en artikel med landsholdsspilleren William Kvist, der er med i bestyrelsen for ApS’et.

Bo Mortensen, der tidligere havde været sportschef i tennisafdelingen, var vendt tilbage til B.93, hvor han primært skulle tage sig af de yngste tennisspillere. Martin Andersen var også nyansat, han skulle være banemand i tennis. Klubben havde overtaget vedligeholdelsen af banerne fra kommunen.

Katu Siivali Madsen var en ny grønlandsk spiller, der var kommet med i førsteholdstruppen. Han var i Danmark i forbindelse med sin uddannelse til arkitekt.

Runde fødselsdage. Miniprofiler af Jens Carl Rasmussen (60 år), Jens Ove Jørgensen (70 år), Henning Tøth (70 år), Børge Rasmussen (80 år), Eugen Pedersen (75 år) og Tommy Møller (60 år).

Nekrolog over Leif Bergqvist (89 år) og Johnny ’Horn’ Mathiassen (57 år).

Marts 2016

Medlemsblad. Chefredaktør: Torben Klarskov

Forsiden viser U11-holdet, der havde vundet et stævne i Brøndby.

Fodboldens årsmøde afholdt 10. november (Mortens aften) i restaurationen blev refereret af chefredaktøren. Dirigent var igen i år Ole Petersen.

Grand Old Master-holdet havde igen vundet KBU-turneringen. Holdets nestor Carlo Merolli havde fremskaffet en stor pokal for at fejre begivenheden.

Divisionstruppen havde traditionen tro skiftet ud i vinterpausen. Der var tilgang af Emil Farver, der vendte tilbage efter syv år i hhv. Silkeborg og AB. Også angriberen Mohammad Ali vendte tilbage. Emmanuel Ogude fra Nigeria var et andet spændende bekendtskab. På afgangslisten stod bl.a. Olcay Senoglu og Danny Mirabel.

Chefredaktøren havde været på besøg hos 89-årige Leif Bergqvist i Holte. Desværre døde Leif inden han blev 90 år. Familien godkendte at interviewet blev bragt i bladet.

Udenlandske spillere på divisionsholdet. Statistikvraget Palle Banks havde lavet en oversigt over udenlandske spillere der havde været på divisionsholdet. Resultatet var 98 spillere, flest med rødder i Makedonien og Tyrkiet.

Tennisnostalgi var denne gang nået til 2. afsnit. Hovedpersonen var Povl Henriksen, der var født i 1898 og døde i 1984.

Midtersiden var prydet med et holdbillede af U15-elitepigeholdet. Torben Klarskov havde naturligvis interviewet træneren Vinnie Baun.

Jesper Nielsen gennemgik resultaterne i ungdomsafdelingerne, piger og drenge.

Træneren for U15-mesterholdet Erdin Iljazovski havde haft stor succes. Så stor, at han blev kåret til Danmarks bedste ungdomstræner af TV 3 Sports ungdomsprogram Golazo. Klarskov havde talt med ham.

Det ideologiske indspark var overskriften på chefredaktørens samtale med Jeppe Hedaa, en af de nye anpartshavere.

Der skal være varer på hylden var overskriften på chefredaktørens samtale med Hooman Samimi, der er leder af tenniskontoret i tennishallen.

Runde fødselsdage. Minprofiler af Jørgen Ritnagel (70 år), Finn Ludo Jensen (70 år) og Flemming Mathiesen (75 år).

Nekrologer. Hele fem medlemmer var døde, Ingemann Petersen, Peter Jørgensen, Jan Ilsø, Lars Grunth og Jørgen Norsker. Som sædvanligt var nekrologerne skrevet af Palle Banks.

Skrevet af Palle “Banks” Jørgensen.